Danmarks Breve

BREV TIL: Børge Riisbrigh Thorlacius FRA: Laurits Engelstoft (1813-10-28)

Til professor Thorlacius.
Kiøbenhavn, den 28. Octbr. 1813.

Kiære Thorlacius!

Medens hele Huset — jeg mener det, hvori jeg boer — er rykket ud for at see en Illumination eller et Fyrværkerie i Frederiksberg Have i Anledning af Dronningens Fødselsdag, har jeg just god Roe til at eftersee status af vor Correspondence, og finder jeg da, at det netop idag er en Maaned, siden jeg modtog dit sidste Brev og sikkert 3 Uger, siden jeg har et nyt tilgode hos Dig. Da nu de tidsspildende Examina saa omtrent ere forbi, saa maa Du nu ei giøre Regning paa længere Credit.

Den dobbelte Creation af en theologisk og medicinsk Doctor idag otte Dage giør saa vidt Epoche i Universitetets s. 411 Historie, som det nok er den første Gang, at Doctorations-Acten har været afsondret fra Disputations-Hanblingen selv. Det skaber heller ikke fra den Side, at Anditoriets Opmærksomhed da ei iforveien er trættet ved Disputationen, og man kan give sig Tid til at giøre Collationen deste høitideligere. Doctoranderne kan da og integris viribus holde deres Taler etc. Den Intimations-Tale, Professor Müller holdt, syntes mig ret godt om, skiønt han just ei er Taler. Hvad han anmærkede om, at i 20 A ar ingen Præst havde attraaet eller taget den theologiske Doctor-Grad ved Untversitetet her, i hvor emsige end mange sees at være for at erhverve sig alskens anbre honores (f. Ex. Titler og Kors), syntes mig ret anbragt à propos, og lod sig heel directe applicere paa en eller anden af de tilstædeværende kiøbenhavnske Sognepræster……. Dr. Sommers Tale lignebe en confus Præken, og det røbede just ikke megen Dømmekraft, at Udtrykkene af hans Taknemmelighed for den beviste Ære indeholdt for det meste Complimenter til ham selv. Den unge Dr. Bangs Tiltale til hans Fader behagede mig meget, ligesom det overhoved havde noget Rørende, da Faderen creerede sin Søn og ved faderlige Raad anviste ham den agtværdige Læges Bane. Det var ellers artigt, at Professor Müller og Etatsraad Bang udtydede Inaugurations - Ceremonierne hver paa sin Maade.

Professorerne ved det norske Universitet have renunceret paa al Deeltagelse i Gebyhret af de Studerende, som inscriberes, og foreslaaet, at det deels maatte ansættes meget lavt, deels anvendes til Unberstøttelse for trængende Studerenve. Til samme Tid indsendte Consistorium her dit Forslag angaaende beviisligen fattige Studerenbes Fritagelse fra Inscriptions - Gebyhr med Bemærkninger angaaende hvad de endnu paa den gamle Maade lønnede og til Deeltagelse i disse Gebyhrer beretligede Professorer, s. 412 d. e. saadanne, font have Jordegods, Tiender og Residents, derved vilde tabe i Indtægt.

At det ei gaaer vor høie Allierede efter Ønske, er alt for klart. Man vil sige, at Dresden er rømmet, at Bayrerne og Würtembergerne ere faldne fra etc. Men her fortæller og troer man altid det værste. Synderligt nok ellers, at vi nu ere i erklæret Krig næsten med alle Magter. De to sidste Krigserklæringer, mod Rusland og Preussen, ere heel matte og røbe Omstændighedernes Trang. Til alle Øvrigheder i Holsteen er gaaet Ordre at modtage de Franske som Venner og forsyne dem med alt, hvis de skulde blive nødsagede til at tage Vinterqvarteer i Holsteen. Slige Præludier ere ei meget behagelige. Ventelig bliver da deres Hovedqvarteer i Rendsborg.

De offentlige Casser ere nu alle tomme, siden man har holdt op med at giøre Bancosedler i det Uendelige. Det kommer nu an paa, om man ved Skatter og andre Ressourcer kan dække Finantsernes Deficit. Vore (Universitetets og Skolernes) Casser seer det ei heller trøsteligt ud med, især Skolernes, da vi i det sidste Qvartal vil behøve c. 30,000 Rbdlr. mere end Indtægten beløber. Laan kan man ikke faae nogetsteds, undtagen i Rigsbanken, men NB. i Sølv, og hvo tør indlade sig paa Debet i Sølv,. Synderligt; for faa Maaneder siden kunde intet Sølv tilveiebringes; nu kan man faae nok af dette, men ingen Bancosedler. Finantserne hielpe sig med Creditbeviser paa 3 Maaneder; men disse tabe, som man kunde vente, 20 à 30 pCt. mod Banksedler. Bare at dette Qvartals Gager ei blive betalte tildeels i slige Creditbeviser. Arbeiderne ved Slottet og Domhuset ere indtil videre indstillede, alt af Mangel paa Penge. Jeg frygter, at vi komme til at giøre s. 413 det samme med Frue Skoles Bygning, som nu alt har kostet c. 100,000 Rdlr., og vil koste ligesaa meget til.

Har Du læst (Mirabeau's) Lettres secrètes sur la Cour de Berlin, skrevne 1786 ff. Hvor mange Spaadomme indeholdes deri, som vi siden have seet og see opfyldte! Mærkelige ere især be, som angaae det preussiske Riges indre Svaghed fra Frederik II.'s Død, og Ruslands Vuer.

Dit Program om de Serapiske Drømme har jeg læst med stor Interesse. Næsten alt, hvad der staaer deri, er nyt for mig og vistnok for de fleste andre. Du har Ret i, at det 2det (og 3die) Aarhundrede efter Christus er en mærkværdig Periode (som alle Overgangs-Perioder). Ved forleden at læse i en Rejsebeskrivelse, at den pyrrhiske Dands, hvorom jeg erindrer at have læst hos Procopius, endnu bruges i Moldau, faldt det mig ind, at denne Gienstand: De Gamles betydningsfulde Dandse, fortiente en nærmere Bearbeidelse. Du har vist nogle Materialier dertil.

Vale ; ama; scribe.

Totus tuus

Engelstoft.