Danmarks Breve

BREV TIL: Niels Hofman Bang FRA: Laurits Engelstoft (1804-02-04)

Tillæg. *
Til Stamherre Hoffmann-Lang.
Kiøbenhavn, den 4. Febr. 1804.

Kiære Hoffmann!

Tak for dit Brev, som jeg forlængst har modtaget, saavelsom besørget det indlagte til Müller. Din Broder har været hos mig, og imorgen afhenter han alle Bøgerne, hvorpaa jeg giver ham en Liste med; men da Regningen ikke endnu er indkommen, saa bliver det med Betalingen indtil videre. Professor Nherup skal da skikke Regningen til din Broder og ved Pengenes Modtagelse give fornøden Qvittering. Thi maaskee er jeg alt forinden reist. Reist? hvorhen? Ja giet engang. Til — Italien. Det er klart; jeg forlader Kiøbenhavn om fem Uger, og i Midten af April haaber jeg alt at være i Dresden. I Wien blive vi et Par Uger og giøre en Excurs til Presburg. Mai, Juni, Juli tilbringes i Rom og Neapel, August i Schwei$$*, September og October i Frankrig og Holland. Min Medreisende s. 419 er General - Krigscommisæer v. Smidten. I Anledning heraf beder jeg Dig, at ifald Du har nogle gode Bekiendtere paa den Vei (i Frankrig behøves det ikke), Du da vil medgive mig nogle Breve til dem. Jeg erindrer, at Du har en god Ven i Schwei$$*, som eier et Jernværk. Fremdeles vilde jeg bede Dig om at sende mig en Liste paa saadanne interessante og sieldne Planter, som jeg rimeligviis vil treffe paa Veien, især alpinske og maritime Planter (dog ikke fuci, Tang eller Conferver eller sligt Dievelskab), da jeg, idet jeg samler til mig selv, tillige skal samle nogle til Dig. Og veed Du forresten noget interessant at giøre mig opmærksom paa, saa giør det. Jeg har saa travlt med at forberede mig til Reisen, at jeg kniber paa Øieblikkene; derfor undskyld, at jeg blot skriver Dig dette Par Linier til. Det maa jeg dog fortælle Dig, at Nachtigall er bleven Professor i Gymnastiken; i Tingen selv er der intet urimeligt, men man maa tilstaae, at det er temmelig gesvindt. Dersom det er sandt, at Consistorium har sat sig imod, at han ikke skulde blive ansat ved Universitetet, saa gienkiender man dette Corpus's sædvanlige bornerede Aand. Man siger, det har sat sig derimod af den Aarsag, at der vare vigtigere Videnskaber, hvori Universitetet ingen Lærer havde. Vel sandt; men skulde den, der endnu ikke havde sin Sal møbleret, derfor undslaae sig for at tage mod Møbler til sit Sovekammer? — Hils din Kone ret forbindtlig og lev altid saa lykkelig, som det ønskes Dig af din hengivneste

Engelstoft.

27*