Danmarks Breve

BREV TIL: Niels Hofman Bang FRA: Laurits Engelstoft (1850-11-11)

Til Stamherre Hoffmann-Bang.
Kiøbenhavn, den 11. Novbr. 1850.

Kiære gamle Ven!

Frøken Rosenberg bragte mig dit Brev af 20. Sept., som jeg endnu skylder Dig min Tak for. Med hende sender jeg nu ogsaa disse Linier, som jeg ønsker maae forefinde Dig og alle Dine ved god Befindende. Hvad mig angaaer, da lønner det egentlig ikke Umagen at plage Dig med min Historie. Siden jeg havde været hos Dig, avancerede jeg i Grunden ikke noget, og da jeg nu kom tilbage (i Begyndelsen af September), tænkte jeg kun paa, hvorledes jeg kunde — indtil videre — redde nogle af Stumperne. Dette er saaledes iværksat, at jeg ganske har ophævet alle de Forbindelser med Ydrelivet, som ikke ligefrem ere uadskillelige fra de (faa) Pligter, jeg endnu har tilbage, uafhængigt af, at Hæshed, Hoste og andre Agrements af min Svækkelse maae udelukke mig fra enhver anden Kreds end min egen huuslige. Giennem denne Roe og tilsvarende fornuftig betænkt Levesæt har jeg vundet etslags bedre Befindende, der ikke lader mig føle den samme Mathed som før og, som det synes, bestyrkes noget ved en forbedret s. 427 Appetit og noget Confortablere i min Levemaade, skiønt jeg nu, ligesaalidet som før, smager Viin, Kaffe, Øl eller slige Ting. Gaae kan jeg kun lidt, hvad jo heller ikke behøves, da jeg saa at sige Intet har at gaae efter, og op ad Trappen kan jeg knn vanskelig komme, desaarsag jeg heller ikke practiserer det videre end — fordi det ei kan undgaaes — at krybe op af mine egne Trapper. Christians og Bornemanns kan jeg derfor ikke heller see nden hos mig selv, og kan de ogsaa gierne komme til mig, hvorved det er beqvemt, at jeg boer saa at sige midt imellem dem. Ogsaa har jeg da jevnlig og fast daglig godt af dem og deres giennem deres Besøg til os. Andre Venner see da ogsaa jevnlig til os. Theemaskinen samler gierne nogle, og da jeg altid er inde hos Lene om Aftenen, saa profiterer jeg af hvad de andre sige og fortælle, uagtet jeg selv ikke kan give noget Bidrag, da jeg om Aftenen endnu mindre taaler at tale end om Dagen. Til aandelige Beskieeftigelser er jeg ikke ubeqvem, især om Formiddagen, og kan saaledes nære og oplive min Aand med allehaande Studier, som just er min Lyst. Jeg læser Meget af instructive Ting og bilder mig ind, at jeg er hos Dig, hvor jeg fandt saa rigelig Underholdning. Mine Yndlingssphærer ere Historien (Begivenhedernes Gang, Menneskeverdenen), Geographien, hvori jeg immer giør nye Fremskridt, og Naturvidenskaberne, især i deres naturphilosophiske Resultater. Jeg kalder dette mit theologiske Studium; thi i Grunden er denne Theologie den eneste, som har noget sandt Værd, skiønt den vistnok ikke er den, som betaler sig bedst. Du seer altsaa, at jeg med alle mitte Defecter slet ikke føler mig saa ilde stedt. Mit hele Liv har (meest) været Opofrelser; jeg kan sige, at jeg aldrig har havt det saa godt som nu, i alt Fald sammenlignelsesviis. Nøisomhed koster mig ingen Overvindelse, og naar Udgifter tiltage eller Indtægten af den Aarsag bliver s. 428 ringere, indretter jeg mit Budget derefter, hellere end at det skulde komme i Ulave; thi derimod vilde der intet remedium være for mig; thi jeg kan hverken fortiene eller avancere, som de yngre kunne……….

Kornpriserne hævede sig dog temmelig igien. Universitetet havde belavet sig paa en Mindre -Indtægt af flere Tusende Daler; nu vil det staae sig til Fornøielse. Men den nye Krigs- (Indtægts- og Formue-) Skat vil nok giøre et Greb deri. Kiøbenhavns Stad sætter sig af al Magt imod at beholde Accisen med forbobblet Consumtionsafgift. Kiøbenhavnerne have altid været vel betænkt med Fortrin i denne Henseende. For Finantserne var det jo altid en stor Fordeel og Nemhed.

Rigsdagen, især Folkethinget, giver Stos nok til Underholdning. Det lumske Commnnallovs-Forslag strandede dog — vistnok imod al Vedkommendes Forhaabning og Forventning. Der indlagde Cultusministeren sig en stor Ære og end større Fortieneste. B. C. fik en lang Næse. Forresten seer man, at Bibelen er nyttig til alting, siden den ogsaa kan bruges til Forsvar for Jagtrettigheden. Skade, at Udlæggerne dog ikke kunne blive enige ligesaalidet om det, som om Resten. Hvad den ene Præst vil giøre gieldende som grundet paa Bibelen, deraf vil en anden Præst giøre del Modsatte gieldende efter samme Auctoritet. Det er Skade, at Du (neppe) forstaaer Latin nok dertil; thi ellers skulde jeg meddele Dig et curiøst Program herom, forfattet af en meget lærd, men uden Tvivl ikke selv meget troesstærk, Theolog.

…….Thinget og Publicum ere nu meget beskiæstigede med den nye Indkomst- og Formueskat. Den sidste synes især at giøre Indtryk paa dem, der have mange Obligationer og andre activa. Mig kan det saamæn være det samme. Embedsindtægts - Krigsskatten vil neppe heller s. 429 giøre mig stor Skade formedelst mine Embedsindtægters Ringhed. For 1850 blev det til c. 28 Rdlr. qvartaliter; sagtens bliver det ikke mere for 1851. Det hedder, at Rigsdagen vil giøre kort Proces med alle dem, der have faaet Forskud paa Gager og Pensioner siden Frederik VI's Død, og lade Vedkommende afdrage samme. Det var ikke saa sært, at næsten alle havde Forskud, da et Forskud ansaaes for det samme som en Gave. Af slige Forskudsbevillinger pleiede jeg hver 31. Decbr. (men dat. 1. Jan.) at underskrive et hundrede Stykker. Da jeg Gud skee Lov intet Forskud har faaet, saa kan det være mig ligegyldigt……….

Din oprigtige og gamle Ven

L. Engelstoft.