Danmarks Breve

BREV TIL: Otto B. Wroblewsky FRA: Meïr Aron Goldschmidt (1868-02-04)

43 Vesterbrogade, Febr. 4. 68.

S. T. Hr. Boghandler Wroblewsky!

De havde ikke behøvet — ved Bemærkningen om, at jeg skulde stille mine Fordringer „som Kjøbmand" — at sætte til: sans comparaison. Det vilde jo være latterligt at nægte, at ethvert Skrift, der udgives, s. 14 foruden at være et Værk af Aanden tillige er en Handelsvare. Og jeg mener, at vi netop bør betragte det Arbeide, som nu er under Omtale, fra denne dobbelte Side; det er, troer jeg, Aand, og det er Kjøbmandsvare. Men hertil vil jeg dog føie et Tredie: der er i denne Sag tillige noget Sjæleligt, Humant eller Venskabeligt at tage i Betænkning.

De tilbyder for et Værk, der vel ikke har kostet et helt Aar at omarbeide, men dog har beskjæftiget mig stærkt i Løbet af et Aar og ganske medtaget c. 3 Maaneder, samme Honorar som for „blandede Skrifter", der saa godt som ikke fordrede andet nyt Arbeide end Corecturlæsning.

Ved at modtage dette vilde jeg bortgive ca. 100 Rdl., som jeg nemlig kan saae mere.

Ogsaa hertil vilde jeg være beredt, hvis jeg blot kunde nære sikker paa, at den Hensigt, hvori jeg, som De ganske rigtig anfører — skulde bringe Offeret, vilde naaes. Men kan jeg vide om Stykket vil giøre Lykke *) og blive solgt? Riskere vi ikke, at De, selv efter Betaling af et saa lavt Honorar, lider Tab og igjen faaer Grund til at mene, at De og jeg ikke have Lykke sammen?

Vel sandt, jeg kan ogsaa blive Skyld i, at Steen lider Tab, og et større. Men han forlægger mine andre Skrifter, der synes at betale sig meget godt, og som altsaa tillade ham at riskere. Det Tilbud, at s. 15 De vil forære Kjøberne af det nye Drama alle Expl. af „Rabbi Eliezer", vidner vel om det ringe Udbytte, De i alle Fald venter af „Rabbi Eliezer", men jeg kan ikke godt modtage det. Mit Ønske er, at „R. E." maa sælges uden Nedsættelse i Prisen, og at det nye Stykkes Fremkomst maa skaffe Dem en Afsætning, som de nu ikke regner paa *) .

Jeg spørger da: Er det ikke rigtigt, at jeg modtager det større Honorar, som jeg kan faae, og forbeholder mig, paa passende Maade at byde Dem Erstatning, hvis det nemlig skulde vise sig sandsynligt, at det nye Stykke har gjort Dem nogen Skade, og navnlig, hvis De lider Skade ved at holde Deres venskabelige Løfte (ikke at udbyde det gamle til Salg, før det nye kommer).

Naar jeg taler om at byde Dem „Erstatning", saa maa det vel mærkes, at den skal fremtræde som Erkjendtlighed for en venskabelig Tjeneste og ikke fom Andet. Jeg kommer igjen tilbage til, at Værker ere en Handelsvare. Naar De har lidt Tab paa Værker af mig, saa er det mig ubehageligt, ja pinligt. Men ligesaa lidt som De forlanger, at Forfatteren skal tilbagebetale Noget af Honoraret, som De, da De gjorde Skriftet til Gjenstand for lovlig Speculation, erlagde, ligesaalidt betaler De ham mere Honorar, hvis Speculationen lykkes, og ligesaa lidt gjør han en saadan Fordring. Herom ere vi vist aldeles enige. Det er ikke den Slags Erstatning, jeg skal byde s. 16 Dem, hvorimod jeg virkelig og oprigtig nærer det Haab at slutte denne Sag saaledes, at vi begge med Tilfredsstillelse ville kalde det gentlemanly.

Forresten er endnu Intet afgjort; jeg har kun skrevet dette som Svar paa Deres Brev og vil gjerne, om mulig, tale videre med Dem.

Deres ærb. og heng.
M. Goldschmidt.

Den 10de Febr. tilskrev jeg derpaa Hr. G. som følger :

Ved nærværende tillader jeg mig at forespørge om Størrelsen af det Honorar pr. Ark, De gjør til Betingelse for Overdragelsen af Forlaget af Deres Omarbejdelse af Rabbi Eliezer, forudsat dets Antagelse til Opførelse ved det kgl. Theater hersteds, i et Oplag af 1000 Expl.

Imødeseende Deres ærede Svar tegner med Høiagtelse

Deres ærb.

O. B. W.