Danmarks Breve

BREV TIL: Christian August FRA: Frederik 6 (1809-03-02)

Fra Kongen til Christian August.
Hovedkvarteret Kjøbenhavn, den 2den Marts 1809.

Til Gjensvar paa Deres Breve af 18de November og 31te December 1808 samt 13de, 20de og 27de Januar, 2den, 3dje og 17de Februar 1809 tjener følgende:

Jeg kan ingenlunde tage andre Forholdsregler end de, jeg haver taget. Aarsagen til Savnet i Norge hidrører alene af Vinterens tidlige Komme og de norske Havnes Tillægning. Men nu, disse ere aabne og alt er i fuld Gang med Udskibningen fra Jylland, Fyn og begge Hertugdømmerne, er jeg vis paa, at baade Korn, Proviant, Salt, Tobak, Medicin, Krudt og Munderingsstykker ville vorde afsendte.

Imidlertid kan jeg aldrig avtorisere Regeringskommissionen til at slutte en Vaabenstilstand, mindst med England, lige saa lidet som jeg nogen Sinde approberer en Vaabenstilstand, som ej er militærisk, og som aldrig uden i Nødstilfælde kan og maa indgaas. At De endnu ej haver opsagt den nærværende Vaabenstilstand, begriber jeg, men saa snart enten jeg selv kan bevæge mig eller Russerne rykke frem, maa den opsiges. Russerne ere passerede Torneå, hvor vidt de nu ere, véd jeg ej, men Kejser Alexander har besluttet at forcere Sverig, coúte que coúte. Kapitajn Dodt, som i disse Dage kommer s. 21 fra Rusland, beretter at have været ved det russiske corps d’armée i Torneå, at de Svenske retirerede, samt at Kejser Alexander selv gik til Finland, og at Hovedaarsagen, hvorfor Kejseren saa bestemt havde besluttet Angrebet paa Sverig, var, at Kongen af Sverig havde ladet ham sige, at han ingen Ting vilde indgaa med ham, forinden han, nemlig Kejseren, havde udleveret Finland igjen til Sverig. Mange Finlændere, saa vel af høj som lav Stand, forlade Kongen af Sverig, og de ere endda saa opsætsige, at de selv skrive ham til, at de nu, da Finland hørte til Rusland, forlode ham, for at hylde deres nye Herre. En Rigsdag er af Kejser Alexander sammenkaldt i Tavastehus 1 .

Man paastaar i Almindelighed, at Grunden, hvorfor Krigen mellem Østerrig og Frankrig endnu ej er udbrudt, hidrører derfra, at Kejser Alexander ved sin upolitiske Nærværelse i Erfurt med Kejser Napoleon skal have lovet at tage Parti med Kejser Napoleon i Tilfælde, at Østerrig angreb denne.

At jeg ingen Vaabenstilstand haver indgaaet eller indgaar, lige saa lidt som separate Konventioner, beder jeg Dem at være vis paa, samt at, dersom Uheld endog havde nødet mig dertil, De altid havde været den første og nærmeste, jeg havde tilmeldt det.

Den Maade, paa hvilken De sætter Dem i Kommunikation med Russerne, er aldeles efter mit Ønske. Paa den lange Frastand, som jeg endnu er fra Dem, er det aldeles fornødent, at jeg giver Hovedideerne, for saa vidt de kunne henregnes til den Forening, der maa være i det hele; men alt andet samt de Afvigelser, Omstændighederne udkræve, er noget, som Dem aldeles bør være og er overladt. Jeg kan ej tro, at de Svenske ere for Kornvarer saa aldeles blottede; thi naar man betænker, at blot Havre og Byg, som af os ved de Engelske er opbragt, og at Rugen er sendt til Sverig, saa er dette alt end ikke ubetydelige Ressourcer for de svenske militære Magasiner.

Hvad de anonyme Breve betræffer, da er det saa ofte bleven brugt af de Svenske, at naar blot de militære og civile Øvrigheder gjøres opmærksomme derpaa, har det intet at sige.

Jeg overlader nu disse vigtige Gjenstande til Deres Aarvaagenhed, Klogskab og Standhaftighed. Deres meget hengivne

Frederik R.

P. S. Fra adskillige Veje tilstilles Dem et svensk Skrift 2 , som alt har gjort Sensation i Sverig, og som De bør uddele saa vel i Norge som i Sverig, hvilket De under Haanden vilde besørge.

F. R.