BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-03-17)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 17de Marts 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Siden min sidste allerunderdanigste Rapport er General Staffeldt bleven meddelt en Afskrift af en Proklamation¹, og alle i min sidste Melding anførte Efterretninger blevne stadfæstede. En Erklæring, som af Ommeldte²D. e. Adlersparre. er bleven tilsendt Staffeldt, pantsætter hans Ære, Rygte og alt, hvad helligt er, at han ej har nogen anden Hensigt end den anførte, og jeg begynder at holde mig overbevist, da alle Efterretninger stadfæste, at de første Skridt ere gjorte, som ej tillade nogen Forandring. Et Rygte siger, at Kongen var alt arresteret og Embargo lagt paa engelsk Ejendom, Gothenborg ligeledes besat. Hvad herom stadfæster sig, skal uden Ophold allerunderdanigst blive indmeldt. Min sidste Rapport indeholder det Svar, jeg har ladet give. Maatte mit Forhold altid finde Deres Majestæts allernaadigste Bifald!

Den Forandring imellem denne og forrige Proklamation, uagtet den indeholder en Indiskretion, har jeg holdt for urigtig at paaanke, for ej at forstyrre dem. Lige saa lidt holder jeg det for passende at blande mig i Sagen, forinden det konsoliderer sig mere, at en borgerlig Krig er udbrudt, at Rigsstænderne sammenkaldes; da agter jeg ved Staffeldt at søge at skaffe en duelig Mand fri Passage til Stockholm, og dertil har jeg valgt P. Anker, som er nøje bekjendt med de fornemste svenske Familier. Nogle af de krigsfangne Officerer haaber jeg ligeledes at kunne benytte ved at give dem Permission paa Æresord. Hovedideen, hvorfra man maa udgaa, er de nordiske Rigers Selvstændighed. Isolerer Sverig sig, da er det altid en dépendance s. 33af en af de to Magthavere; deres Selvstændighed en Kimære. De maa ej sende Parlementærer til Petersborg eller Paris, men som et frit Folk vælge og overdrage Deres Majestæt deres Krone. Jeg haaber, at ved den Agtelse, jeg tror, jeg uden Forfængelighed nyder hos de Svenske, at kunne virke paa den ommeldte Maade; men at den hele Forhandling ej kan ske skriftlig, men maa behandles med Forsigtighed, at den udfordrer den største Tavshed, er en Selvfølge. Var jeg saa lykkelig, da ønsker jeg, at Deres Kongelige Majestæt saa’ sig i Stand til at give et bestemt Svar. Jeg ansøger end videre om Deres Kongelige Majestæts allerhøjeste Befaling om: 1) I Fald Russerne desuagtet skulde rykke ind for der at spille samme Rolle som i Polen, hvorledes jeg da haver at forholde mig? 2) I Fald Kongen og den kongelige Familie skulde tage deres Tilflugt til Norge eller anmode om at imodtages her, hvilken videre Bestemmelse dem maa gives, og om man skal sende dem med Parlementærskib til England? Det her ommeldte er ikkun Formodninger, som muligen ej opfyldes. Jeg har imidlertid holdt det for Pligt at lede Deres Kongelige Majestæts Opmærksomhed paa samme. I al Fald skal jeg handle efter bedste Overbevisning.

Maatte det lykkes mig at bidrage til at se Skandinavien forenet under Deres Kongelige Majestæts Scepter, at se Fædrelandets Selvstændighed hævdet. Mine inderligste Ønsker vare da opfyldte, og lykkelige vilde mine sidste Dage henløbe ved at have bidraget til mit Fædrelands Lykke og givet Bevis paa min Taknemmelighed og min ubrødelige Hengivenhed for Deres Kongelige Majestæt.

Fra Russerne haves ingen bestemtere Efterretninger. Isen paa Ålandshav skal ved sidste Storm være opbrudt. Rygterne sige, at Cederstrøm skal være arresteret, 27 Skibe med engelske Varer i Gothenborg lagte under Beslag, Armfelt stødt til Adlersparre ved Ørebro, Arsenalet i Stockholm indtaget af Borgerskabet, og alle Stænder have med Jubel sluttet sig til Adlersparre. Resultatet maa erholdes i et Par Dage, som da skal allerunderdanigst blive indmeldt.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.

Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-03-17)