Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-03-31)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 31te Marts 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Jeg er pligtig at indmelde Imodtagelsen af Deres Majestæts allernaadigste Befalinger af 21de d. M., og jeg tør haabe, at Deres Majestæt nu vil have modtaget mine senere Rapporter.

s. 37 Et Skib, som lykkelig bar overbragt til Jylland 130 svenske Krigsfanger, har paa Retouren haft en meget hæderfuld Affære, hvorover den indkomne Rapport i verificeret Afskrift vedlægges 1 . Jeg er pligtig at anbefale den sig saa fortrinlig udmærkede Maanedslieutenant Wahrendorff, Fændrik Saxild af det thelemarkske Regiment med det under dem staaende kjække Mandskab i Deres Majestæts Naade.

Der haves desværre meget grundet Formodning om, at Kutteren „Lykkelig“ er falden i Fjendens Hænder og indbragt til Gothenborg.

Fra Sverig er indmeldt, at Oberstlieutenant Adlersparre med det under ham staaende Corps d’armée er rykket ind i Stockholm den 23de d. M. Siden den Tid haves det Rygte, at Kommunikationen med Englænderne skal være ophævet. En Postsæk af de sidst over Bord kastede, som var dreven i Land i Bohuslehn, er os bleven fra svensk Side overleveret. Vi have et sandsynligt Rygte, at et af vores Kornskibe, som af Fejltagelse var indløbet i en svensk Havn og der besat af svensk Militær, først skulde udlosses, men senere kom Befaling, at det skulde forblive henliggende indtil videre.

De i Fangenskab værende Lieutenanter Krogh og Paludan ere retournerede. Jeg skal i deres Sted sende 2 andre Officerer tilbage.

Jeg har imod deres skriftlig givne Hædersord, ej at tjene mod os eller vore Allierede, [men] at retournere, naar Fjendtlighederne atter skulde begynde, permitteret flere af de fangne svenske Officerer, hvoriblandt Oberst Gahn, Oberstlieutenant Knorring, Major Søderhjelm m. fl.

I disse Dage blive vores i Gothenborg i engelsk Krigsfangenskab værende Søfolk — 118 — udvexlede imod et lige Antal Englændere, hvoriblandt én Officer. Jeg tillader mig ved samme Lejlighed at aflevere to Styrmænd for to paa deres Æresord hjemforlovede norske Skibskapitajner, hvoriblandt den for nylig indmeldte Kapitajn Scheel. Jeg lader dem tillige vide, at de øvrige kan ventes afleverede, naar vi til samme Tid imodtager et lige Antal af vore fangne Søfolk. Jeg tør haabe, at dette vil finde Deres Majestæts allerhøjeste Bifald.

Den 16de eller 17de skal Ålandsøerne af Russerne være bleven besat, og de svenske Tropper foruden Tab have trukket sig tilbage. Man siger, at Negociationerne imellem Rusland og Sverig vedvare.

Den vedlagte Correspondance er mig som en Hemmelighed bleven tilstillet 2 . Resultatet er det oven meldte, vigtig for dens s. 38 Følgers Skyld, da Adlersparre, som er i Spidsen, har megen Indflydelse og bestandig var af det revolutionære Parti. Jeg tror, at vi kan haabe alt af dette Parti, naar man indirekte søger at virke paa det, og dermed har jeg gjort en Begyndelse. Imidlertid har jeg i Komplimentbrev til Adlersparre 1 forlangt en bestemt Erklæring, om og hvorvidt ved denne Revolution Sverigs politiske System var forandret.

Vi have i disse Dage erholdt et ej ubetydelig Antal Kornskibe, og jeg haaber ved lignende lykkelige Transporter aldeles at se os reddede, om saa mere, naar de svenske Havne staa os aabne og en Del af Armeen kan hjempermitteres. Denne Tilførsel var i hver Henseende, men fornemmelig med Hensyn til vores politiske Stilling, saare vigtig. Jeg tog derfor ej i Betænkning at hjempermittere de ommeldte Officerer. Svaret og de i disse Dage indløbende Efterretninger maa oplyse os fuldstændig.

Senere Efterretninger indeholde, at Elfsborg og Marstrand stærk ere besatte, at en Fregat og en Brig vare sendte til Marstrand for at soutenere Fæstningen, at de fleste engelske Skibe vare afsejlede. Ikkun Admiralskibet laa 3 Mile uden for Gothenborg. De svenske Havne skulle være spærrede for Englænderne. Et Opløb af Pøbelen, fordi man ej lagde de engelske Skibe og Varer under Embargo.

Da dette var sluttet, erholder jeg en Melding fra General Staffeldt, hvori han indmelder det Svar af Overadjudant Adlersparre paa en Skrivelse fra Staffeldt, hvori han paa min Befaling anholdt om at sende s. 39 en Parlementær for at tage Aftale i Henseende til Fangeudvexling, Kommunikation m. m., egentlig for at skaffe sig Indgang. Svaret er et simpelt Komplimentbrev, hvori ej tales om Parlementærer, som alligevel er afsendt for i Vejen og passeret, og indeholdt den Efterretning, at vores i svensk Krigsfangenskab værende Folk ere paa Marchen til Svinesund for at gives fri, hvilket har bestemt mig strax at samle et lige Antal for at sende dem tilbage, naar vore Folk ere imodtagne.

Nogle erholdte svenske Aviser, uagtet jeg maa formode, at Deres Majestæt alt haver erholdt samme, vover jeg at vedlægge formedelst deres Indholds Vigtighed.

Russernes Negociationer forurolige mig, naar Krigen med Østerrig virkelig skulde være udbrudt. Maatte jeg snart erholde Deres Kongl. Majestæts Befalinger! I al Fald kan det ej skade, at jeg, uden at kompromittere os, søger at skaffe os et Parti der i Landet. Maatte det være mig tilladt, naar Kommunikationen var aabnet, igjennem Sverig at gjøre som Kurér og incognito en Rejse til Kjøbenhavn? Jeg skal sørge for, Incognitoen kan boldes, og at ved en Fraværelse af 10 à 12 Dage intet skal risikeres her; men det var meget vigtig, naar jeg i et Par Timer over flere Gjenstande kunde forestille Deres Kongelige Majestæt. Jeg vover at tilføje, at det heldige Udfald af alt i denne og forrige Rapport ommeldte dependerer af, at den strængeste Hemmelighed holdes.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.