Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-04-22)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 22de April 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Ved svensk Oberst Platen, som overleverede de i svensk Krigsfangenskab værende Nordmænd, som bestod af 1 Kjøbmand, 10 Skippere, 12 Styrmænd, 124 Matroser og af Landetaten 8 Underofficerer og 110 Gemene, hvorfor et lige Antal bliver tilbagesendt, imodtog jeg en Skrivelse fra den svenske General Armfelt, og hvorpaa jeg gav det Svar, som begge allerunderdanigst udi Afskrift vedlægges ¹Disse to Skrivelser lyde saaledes:
„Gothembourg, le 11 avril 1809.
Monseigneur!
Mon aide-de-camp m’a remis hier la gracieuse lettre du 7 de ce mois dont Votre Altesse Sérénissime a daigné m’honorer.
J’y ai retrouvé tous les sentiments auxquels je m’étais toujours attendu de Votre part, Monseigneur, et qui sont faits pour assurer l’harmonie et le bonheur de deux nations limitrophes et distinguées par les mêmes moeurs et les mêmes qualités.
Je suis très-persuadé que l’armistice qui subsiste est suffisant, et ce n’était que pour la tranquillité que la forme donne au commun du public, que j’osais en proposer un, qui pouvait être publié — en attendant, je viens de donner ordre à tous ceux qui ont des lettres de marque, vaisseaux de guerre, corsaires etc. etc. de ne molester en rien tout bâtiment destiné pour la Norvège, jusqu’ à nouvel ordre par la voie de la cour.
Les prisonniers norvégiens doivent à l’heure qu’il est se trouver prèes de Svinesund; j’envoie tous les matelots danois par terre à Helsingborg pour éviter tous les inconvénients du passage par mer.
Le colonel baron de Platen, chargé de celle-ci, en a la liste.
En chargeant le baron de Platen d’une commission qui lui donne le moyen de faire sa cour à Votre Altesse Sérénissime, je crois avoir rempli un de mes voeux les plus chers, en mettant sous Vos yeux, Monseigneur, par la voix d’un homme, connu par sa probité, ses talents et son patriotisme, le système politique que nous désirons suivre, également convenable à nos moyens qu’à notre caractère national.
La guerre nous a mis å deux doigts de notre perte; ce n’est que par la paix que nous pouvons remédier aux maux qu’elle nous a faits, et tout cela sous les auspices d’un gouvernement sage et paternel, également éloigné de caprice et d’ambition.
II parait que la Russie se hâte de conclure la paix avec nous, pour recommencer une lutte d’un genre tout opposé; cela rend notre position encore plus critique et éloigne la tranquillité du Nord, à moins que les nations capables d’être indépendantes ne songent pas aux moyens de rester neutres, en jouissant des avantages de leurs positions topographiques.
C est avec etc.
[Armfelt.]
„Christiania, le 17 avril 1809.
Monsieur.
Monsieur de Platen m’a rendu la lettre dont Yotre Excellence m’a honoré. Votre Excellence me permettra d’exprimer le plaisir et la satisfaction que les expressions flatteuses pour mon individu, comme toute marque de Sa bienveillance, me causent.
Un pareil nombre de prisonniers suédois est en marche pour se rendre en Suède, dont près de soixante hommes seront rendus à Edda, passant le chemin de Kongsvinger, quelques individus, 6 à 8, passeront à Svinesund, et le reste, d’après le consentement du baron de Platen, seront envoyés par mer à Strømstad avec un vaisseau parlementaire.
J’ai ordonné de choisir préférablement les pères de famille, autant que les circonstances le permettront. J’oserai demander à Yotre Excellence de vouloir donner les ordres nécessaires pour la réception de ces prisonniers.
C est avec etc.
[Christian August.].

s. 51I Følge af denne Skrivelse har Regeringskommissionen, forud forsikret om Deres Majestæts allernaadigste Bifald, befalet, at Prisretsdommene over de herefter indbringende svenske Skibe udsættes, og for Skibets og Ladningernes Bevaring bæres fornøden Omsorg. 50 engelske Fanger blive end videre i disse Dage udvexlede imod et lige Antal af vore.

Platens Mission havde egentlig til Hensigt at erfare vores Sindelag om deres Revolution. Det tilgives mig at ytre, at Deres Majestæts Svar har stødt dem meget. De tvende Hovedideer, at Isoleringen af Sverig vilde være de trende nordiske Rigers Undergang, at der kun havdes ét Middel, nemlig Foreningen under Deres Majestæt, vare vi saa lykkelige at overtyde ham om. De give mig Beviser paa sand Tiltro, og de Komplimenter, man gjorde mig, bevægede mig at forsikre dem, s. 52at jeg, saa længe jeg levede, skulde vise mig mine Grundsætninger tro, at saa længe jeg stod i Spidsen for den norske Armé, der ej var at tænke paa Foreningen med Norge alene, hverken ved Erobring eller Revolution. Jeg troede at burde ytre dette, uagtet jeg ej kan sige, at nogen indelikat eller ærefornærmende Udladelser hertil gav Anledning, men jeg ønskede at forekomme dette og at orientere dem.

7*

Alt kommer an paa Napoleons Beslutning. Foreningen med Fastlandet af Danmark ønsker de egentlig ikke, men det finder sig. Repræsentationssystemets Forandring er en af de første Gjenstande for Rigsdagen. Besynderligt er det, at de have vedtaget samme Idé, som den sidst af mig ytrede. De bevise mig Tiltro; maatte mit Ønske opfyldes! Men jeg igjentager min Bøn, at alt maa undgaas, som kan opirre dem, og at det her ommeldte maa holdes yderst hemmelig, hvadforuden jeg vilde se mig kompromitteret, og den gode Sag sættes paa Spil. Deres Kongelige Majestæts Tiltro skal jeg vise mig værdig. Jeg skal leve og dø som en retskaffen Mand, tro de Pligter, jeg skylder Deres Majestæt og Fædrenelandet! Jeg har vovet i Følge Deres Majestæts sidste Befaling indirekte at ytre, at jeg formodede, at Højstsamme ej var utilbøjelig at antage Kronen under en modereret Konstitution, hvorved ingen Rigsstand havde Fortrinet. De ere i højeste Grad opbragte mod Russerne; de trænge til Fred. Dette fører til Maalet, naar Napoleon ej har andre Planer, og om disse haaber jeg at blive underrettet, endog af dem. At spærre deres Havne for England synes de ej at være utilbøjelige til, de have ej vundet meget ved deres Handel. Almuen er meget forbitret mod disse Voldsmænd. De haabe, formodentlig uden Grund, at redde deres Handelsskibe, og overalt vil de vinde Tid, til Napoleons Svar indløber. Der var egentlig ingen Grund til Revolutionen. Omstændighederne befordrede den; men de, som staa i Spidsen, deres Sindelag og Stilling mod det royalistiske Parti sikrer os for Svig. Maatte jeg snart være saa lykkelig mundtlig at melde det videre.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.