Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-04-22)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 22de April 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Ved svensk Oberst Platen, som overleverede de i svensk Krigsfangenskab værende Nordmænd, som bestod af 1 Kjøbmand, 10 Skippere, 12 Styrmænd, 124 Matroser og af Landetaten 8 Underofficerer og 110 Gemene, hvorfor et lige Antal bliver tilbagesendt, imodtog jeg en Skrivelse fra den svenske General Armfelt, og hvorpaa jeg gav det Svar, som begge allerunderdanigst udi Afskrift vedlægges 1 .

s. 51 I Følge af denne Skrivelse har Regeringskommissionen, forud forsikret om Deres Majestæts allernaadigste Bifald, befalet, at Prisretsdommene over de herefter indbringende svenske Skibe udsættes, og for Skibets og Ladningernes Bevaring bæres fornøden Omsorg. 50 engelske Fanger blive end videre i disse Dage udvexlede imod et lige Antal af vore.

Platens Mission havde egentlig til Hensigt at erfare vores Sindelag om deres Revolution. Det tilgives mig at ytre, at Deres Majestæts Svar har stødt dem meget. De tvende Hovedideer, at Isoleringen af Sverig vilde være de trende nordiske Rigers Undergang, at der kun havdes ét Middel, nemlig Foreningen under Deres Majestæt, vare vi saa lykkelige at overtyde ham om. De give mig Beviser paa sand Tiltro, og de Komplimenter, man gjorde mig, bevægede mig at forsikre dem, s. 52 at jeg, saa længe jeg levede, skulde vise mig mine Grundsætninger tro, at saa længe jeg stod i Spidsen for den norske Armé, der ej var at tænke paa Foreningen med Norge alene, hverken ved Erobring eller Revolution. Jeg troede at burde ytre dette, uagtet jeg ej kan sige, at nogen indelikat eller ærefornærmende Udladelser hertil gav Anledning, men jeg ønskede at forekomme dette og at orientere dem.

7*

Alt kommer an paa Napoleons Beslutning. Foreningen med Fastlandet af Danmark ønsker de egentlig ikke, men det finder sig. Repræsentationssystemets Forandring er en af de første Gjenstande for Rigsdagen. Besynderligt er det, at de have vedtaget samme Idé, som den sidst af mig ytrede. De bevise mig Tiltro; maatte mit Ønske opfyldes! Men jeg igjentager min Bøn, at alt maa undgaas, som kan opirre dem, og at det her ommeldte maa holdes yderst hemmelig, hvadforuden jeg vilde se mig kompromitteret, og den gode Sag sættes paa Spil. Deres Kongelige Majestæts Tiltro skal jeg vise mig værdig. Jeg skal leve og dø som en retskaffen Mand, tro de Pligter, jeg skylder Deres Majestæt og Fædrenelandet! Jeg har vovet i Følge Deres Majestæts sidste Befaling indirekte at ytre, at jeg formodede, at Højstsamme ej var utilbøjelig at antage Kronen under en modereret Konstitution, hvorved ingen Rigsstand havde Fortrinet. De ere i højeste Grad opbragte mod Russerne; de trænge til Fred. Dette fører til Maalet, naar Napoleon ej har andre Planer, og om disse haaber jeg at blive underrettet, endog af dem. At spærre deres Havne for England synes de ej at være utilbøjelige til, de have ej vundet meget ved deres Handel. Almuen er meget forbitret mod disse Voldsmænd. De haabe, formodentlig uden Grund, at redde deres Handelsskibe, og overalt vil de vinde Tid, til Napoleons Svar indløber. Der var egentlig ingen Grund til Revolutionen. Omstændighederne befordrede den; men de, som staa i Spidsen, deres Sindelag og Stilling mod det royalistiske Parti sikrer os for Svig. Maatte jeg snart være saa lykkelig mundtlig at melde det videre.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.