Danmarks Breve

BREV TIL: Christian August FRA: Frederik 6 (1809-04-04)

Fra Kongen til Christian August.
Hovedkvarteret Kjøbenhavn, den 4de Maj 1809 1 .

Deres Durchl.s Depecher af 22de og 25de April haver jeg rigtig imodtaget ved Kjøbmand Neuman og Kurér Røsler. De ytrede, at det nu herskende Parti ej var tilfreds med mit Svar. Det kan gjærne være muligt, men det, jeg gav, var saaledes, som det burde være; thi at jeg ej vilde indlade mig over, at en Suveræn detroniseres, og frabad mig alle Ytringer herover, tror jeg fornødent og aldeles hensigtspassende med min Stilling i hver Henseende. I øvrigt kunde jeg intet bevilge uden med mine Allierede, særdeles ej Sverigs Nevtralitet, hvilket sidste de bestemt ej uden med alvorlige Midler og Kejser Napoleons bestemte Svar vil aflade fra. Jeg havde derfor saa meget s. 56 ønsket, at den af Regeringskommissionen udgivne Plakat havde været udsat, indtil Omstændighederne havde vist sig mere gunstige for mig selv, at gjøre det.

At i øvrigt Vaabenstilstanden forlænges med 5 Ugers Opsigelsestid, tror jeg, kan være godt. Dog, da den endnu ej er sluttet, saa kan det bero indtil nærmere Bestemmelse. I øvrigt bør Pløje- og Saatiden nyttes, thi dette er det vigtigste.

De seneste Efterretninger fra Kejser Napoleon ere, at han for Tiden intet vil indlade sig i direkte med Sverig. Grev Rosen, som i disse Dage kommer der fra, har ej heller faaet et bestemt, langt mindre fyldestgjørende, Svar til Rigsforstanderen; men alt udsættes, indtil at Krigen er til Ende med Østerrig, hvilket snart vil være Tilfældet; thi ved Rohr mellem Regensburg og Landshut er forefaldet et betydeligt Slag, hvori 30 000 Mand Østerrigere skal være fangen, formodentlig har det under Bellegarde værende Fløjkorpses Bortfjærning, ligesom de mange detacherede Korpser, været Hovedsagen i dette Uheld for de kejserlig østerrigske Tropper.

I Rusland finder man, at vi ej haver gjort nok mod Sverig, og opfordrer os til den kraftigste Medvirkning. Uden at afslaa denne Begjæring har jeg med faa Ord bevist, at blot Vinterens Ustadighed fra min Side og virkelig Mangel af Magasin- og Brødkorn i Norge har hindret vore Vinteroperationer; men det latterligste af alt er, at de søge at bevise, at England var Skyld i den svenske Revolution, og det derved, at Kongen en Gang havde à propos de bottes givet Befaling til Embargo paa de engelske Skibe, samt at den engelske Minister endnu vedblev at residere i Stockholm.

Jeg venter med Længsel paa Efterretninger fra Petersborg, naar Alopæus er kommen der til igjen efter sin Rejse til Stockholm, og dette vil give det sande Lys i Tingene, hvorledes man tænker i alle Dele.

Overkvartermester Darre beholder jeg her, indtil dette Svar er kommet.

Det nye Bevis paa Deres Venskab og Hengivenhed tor min Tjeneste. De haver givet mig i at tilbyde, at De selv vilde rejse som Ambassadør til Stockholm, erkjender jeg med den største Taknemmelighed; men da for det første ingen kan sendes, forinden man véd, hvad de øvrige Magter ville gjøre, og da Deres Rang og Fortrin i Verden næppe vil tillade, at De imellem andre Ministre af anden Rang kan optræde, og da jeg desuden alt havde bestemt en Gesandt til Stockholm, som blot venter paa min sidste Ordre at rejse, saa kan dette nu for Tiden ej ske. Denne Mand er Kammerherre Baron Rosenkrantz, forhen Gesandt ved forskjellige Hoffer, som i alle Henseender er skikket til en saadan Post. Jeg slutter med de varmeste og bedste Ønsker for Dem.

Deres altid meget hengivne
Frederik R.