Frederik 6 BREV TIL: Christian August FRA: Frederik 6 (1809-05-15)

Fra Kongen til Christian August.
Hovedkvarteret Kjøbenhavn, den 15de Maj 1809 ¹Afsendt s. D. med Underlieutenant P. Torstenson..

Deres Durchlauchtigheds Depeche af 7de Maj haver jeg rigtig imodtaget, men det, som angaar den i Forslag bragte Konstitution, er mig mest paafaldende.

1) At naar Kongen rejser, er Statsraadet ej alene den Regerende, men det affatter ingen Rapport til Kongen, og denne er, s. 64som han ej mere var Konge. ,Dette var en Ting, jeg aldrig kunde paa en ubetinget Maade indgaa.

2) Er det mærkeligt, at Sverig vedbliver at være et Valgrige, om ej paa enkelt Person, saa dog paa visse Familielinier; hvilket ligeledes er for ej at forene paa evig Tid de 3 nordiske Riger tilsammen.

Men med alt det kan og bør jeg modtage den svenske Krone, naar blot Kejser Napoleon virkelig vilde tale for denne Sag, og ikke, som nu er Tilfældet, ej indlade sig i denne Materie, og at jeg ved Antagelsen af Kronen kunde gjøre den Betingelse, at jeg vilde opfylde denne Konstitution, for saa vidt at jeg som Konge til Danmark og Norge kunde vedblive Opfyldelsen af mine nuhavende Pligter. Om denne sidste Betingelse var fornøden at ytre, forinden det virkelig kom til, at jeg skulde imodtage Kronen, tror jeg hverken godt eller fornødent at gjøre.

Hvad i øvrigt Konstitutionen betræffer, da finder jeg meget godt deri, omendskjønt blot Pligt kan bringe mig til at imodtage et Rige som Sverig, med en anden Konstitution end den danske, med et nyt Folk, som har andre Sæder, andre Love og Vedtægter, en aldeles anden Militærindretning, saa vel til Søs som til Lands, og blot det Haab, at det kunde være nyttigt for de 3 Riger; thi i Sandhed ingen anden Drivfjeder har jeg, da mine 25 Aars Erfaring i Regeringssager har til fulde lært mig alle de Vanskeligheder, der ved en saadan Stilling i Staten er forbunden.

Jeg haver vist aldrig troet de skammelige Rygter om mine tro Nordmænd, thi dels kjendte jeg Nationen for godt til at tro det, desuden var jeg vis paa, ej at have fortjent at tabe deres Tillid.

At borttage Helgoland haver altid været mit Ønske, og jeg haver et Par Gange alt saa godt som bestemt det, da der indtraf Omstændigheder, der hindrede dette Foretagende. De i Norge værende Brigger ere altfor fornødne for Norge, til at disse kunde bruges dertil. Jeg haver desuden Force nok, til at kunne udføre det.

Saa længe Sverig altid vil være nevtral, kan ingen Fred gjøres med dem, langt mindre tillades dem at handle med mine norske Undersaatter. Skulde slige Forslag komme fra Overadjudant Adlersparre, da er det bedst, uden at afslaa det, dog at sige, at sligt maatte de alene forlange af mig selv, da ellers ingen kunde indgaa sligt, som stred saa aldeles imod de hos os gjældende Befalinger.

Østerrigerne ere nu dels i Bøhmen under Erkehertug Carl, hvilken Armé vist endnu er stærk, men da Kejser Napoleon alt er i Linz og haver helt Innen i sin Magt, samt skilt de østerrigske Armékorpser, saa tror jeg, at Erkehertugen kun først søger at slaa Marechal Pontecorvo og Marechal Auerstädt og da om muligt søge Donauen for at vinde den franske venstre Flanke. Hvorvidt dette er muligt, vil Tiden lære.

Insurrektionerne i Tyskland ere ej dæmpede, men kan næppe tjene til andet end at udbrede ulykkelige Mennesker.

s. 65Den berømte Major Schill, som er deserteret med sit Regiment Husarer fra Berlin, agerer en ordentlig Partigænger i Kongeriget Westphalen.

Jeg slutter med min varmeste Tak for den Iver, De viser for Landets Vel.

Deres altid meget hengivne
Frederik R.