Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-05-17)

Fra Samme til Samme.
Christiania, den 17de Maj 1809.

Allerunderdanigst Rapport!

Et fra Oberstlieutenant Adlersparre til General Staffeldt indløbet Brev maatte jeg i nedenstaaende Oversættelse allerunderdanigst indsende til Deres Kongelige Majestæt:

„Stockholm, den 10de Maj 1809. Til Hr. Generalen m. m. „Staffeldt har jeg den Ære at oversende alle de Underretninger „og Afhandlinger, jeg selv har om vores vigtigste Hændelser, om „de vigtigste, vores Historie har at opvise, Kongens og Kronprinsens Afsætning nu for en Time siden, de nye franske Sejre, „vort Forhold med Napoleon, vor Rigsdags Gang m. m. Jeg „haaber, at. Hr. Generalen, som vor Nabo, finder Fornøjelse i „disse Efterretninger. Forhandlingerne vil vist i sig selv bevise, „at de ej er i diplomatisk, men i venskabelig Stilling. Jeg „haaber, Hs. Durchlauchtighed Prinsen skal finde Fornøjelse i „deres Gjennemlæsning. Originalbrevet fra Bjørnstjerna udbeder „jeg mig ej maa komme for nogen andens Øjne end Hr. General „Staffeldts og Prinsens. Om jeg ved denne oprigtige Meddelelse „kan gjøre min agtværdige Modstander, General Staffeldt, nogen „Fornøjelse, er det for mig en sand Tilfredsstillelse. Georg „Adlersparre.“

„Jeg kommer tilbage til Vermeland, saa snart Sverig i „disse Dage har igjen faaet en Konge ved Navn Carl den „13de. Napoleon har bedet ham og Stænderne vælge en adopteret Kronprins uden at ville influere paa deres Valg. Han „har ej engang nævnet nogen i Forslag, ingen Pretension [gjort] „paa Havnenes Lukning for England. Han har i øvrigt kaldet „sig Sverigs loyale Ven og modtaget den udsendte Grev Rosen „med en Godhed, som ej kan overtræffes. Han har i Henseende „til Rusland sagt: „Jeg kan ej forsvare Eder mod denne Magtnu“, s. 72 „men dette „nu“ sagdes førend de vundne Batailler. Tilstaa, „jeg ej skriver som forbeholden fin Diplomatiker, men som rede„lig oprigtig Mand. Jeg beder, at Prinsen bliver meddelt disse „i Galop sammenrapsede Linjer. Det turde være tilgiveligt, om „man skriver skjødesløst en Time efter, at man lovligen og „unanimt har afsat en Konge med sin Søn og hele Familie. „Dette stærke Skridt har været en Nødvendighed, uden hvilken „vores ulykkelige Fædreland aldrig havde kunnet vinde Ro og „Velstand. Det mod sine Konger særdeles tro svenske Folk gik „ej til saa haarde Beslutninger, naar en Gnist af Haab om „Fremtids Tryghed fandtes. Georg Adlersparre.“

Det omtalte Brev 1 indeholdt foruden nogle til Dels upassende Udtryk ikkun Stadfæstelsen af oven meldte, nemlig at Napoleon havde erklæret, at han nu ej kunde forsvare dem, at han var deres loyale Ven, at han ej interesserede sig for Dronningen og Kronprinsen, at de maatte tage Hertugen til Konge, og denne vælge sig en adopteret Kronprins, at paa Forlangende at vælge en dansk eller fransk Prins, men aldrig en russisk, han ej havde villet indlade sig m. m. Det hele Brev var skreven i en meget gemen Stil og fortjener ingen Opmærksomhed. Jeg beder Deres Kongelige Majestæt ej at benytte disse Bilage. Jeg har sendt Staffeldt det strax tilbage, har troet det ej at være passende at svare, men bedet Staffeldt ved Lejlighed at sende det med en simpel Recipisse fra hans Side tilbage. Jeg imødesér det videre med Længsel. Jeg haaber endnu at kunne virke, og Deres Kongelige Majestæt kan være forsikret, at jeg som Mand af Ære skal handle efter Overbevisning og vise mig Deres Tiltro værdig. For Øjeblikket maa man temporisere, naar man ej vil kompromittere sig. Hertugen er efter Rygtet alt udraabt som Carl den 13de, desuagtet han ej kan leve længe; han repræsenterer. I højeste Grad uventet var for mig dette Skridt. Jeg haaber imidlertid, at vores Allierede endda skal gjøre fejl Regning. Alt haves det Rygte, at den oldenborgske Stamme skal følge. Jeg venter bestemtere Efterretninger. Jeg kan komme i en vanskelig Stilling, men jeg tør forsikre, at, saa længe jeg lever, jeg ej skal vise mig min Karakter uværdig og uværdig Deres Kongelige Majestæts Tiltro og det, jeg skylder Dem og Fædrelandet. Frankrigs Tone vil nu forandre sig. Foruden Napoleons Samtykke kan Sverig ej gjøre et bestemtere Skridt; thi det vilde, ved at isolere sig, udsætte sig for at blive en dépendance af Rusland. Dette attraar de sikkert ej. Danmarks og Sverigs Interesse kan kun være én, og dette staar i nøjeste Forbindelse med Frankrigs, hvoraf vi alle, naar det kraftløse Sverig isolerer sig, er end mere afhængige. Ulykkelig, at de Mænd, som staa i Spidsen i Sverig, ej have villet indsé Nødvendigheden al Foreningen og ej havde Energi til at handle. Privates Interesser og Lidenskaber vare altid den største Forhindring, naar det gjaldt det s. 73 almindelige. At de gjorde dem ansvarlig ved at lægge Grund til evige Krige foruden Hensigt og Nytte, er dem bleven sagt. Maatte de overlægge dette! Man maa oppebie Resultatet! Hvad jeg kan gjøre, skal ske. Deres Kongelige Majestæt kjender min Overbevisning og Tænkemaade. Rygtet om Englændernes Adfærd i Sverig vil Deres Kongelige Majestæt have erholdt. Tendensen af alle deres offentlige Blade m. m. bebuder et nær forestaaende Brud med England. Jeg venter hvert Øjeblik at høre denne Efterretning. Alt, hvad jeg erfarer, skal uopholdelig blive Deres Majestæt indmeldt, og naar jeg af fejl Anskuelse, med Overbevisning efter min Indsigt at have gjort, hvad jeg kunde, skulde have fejlet, da bygger jeg paa Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Overbærelse.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.