Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-05-28)

Fra Samme til Samme.
Frederikshald, den 28de Maj 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Efter at min Rapport var sluttet, erholdt jeg Deres Majestæts Befaling af 22de d. M. med Lieutenant Grüner. Tvende Breve, denne Officer erholdt i Sverig af de paa Anholt fangne Officerer, vover jeg at vedlægge, da de formodentlig indeholder en Relation over denne uheldige Affære. Her fra er intet nyt at melde, end at efter Lieutenant Grüners Melding Rygtet gik, at Hertugen af Sødermanland var udraabt den 12te d. M. til Konge, og at den engelske Expedition var afgaaet til Bæltet.

Af min forrige Melding vil Deres Majestæt se Sagens rigtige Sammenhæng, som end mere gjøres sandsynlig ved det før ommeldte Rygte. Stadfæster sig dette, saa vil det komme an paa, hvem der vælges til Successor. Jeg skal endnu gjøre et Forsøg, og det er derfor, s. 78 jeg har bevilget en Entrevue med Oberst Posse i Svinesund, som han har ønsket, da han er intim lieret med dem, som ere i Spidsen af den svenske Revolution, og det altsaa er den korteste og, som nu er meget vigtig, den mindst tidsspildende Maade at virke. Dette og det i min forrige Melding anførte er Hovedgrundene, som have bevæget mig til dette Skridt. Deres Majestæt kan være forsikret, at jeg ej skal kompromittere os og ej lade mig føre bag Lyset. Resultatet skal uden Ophold blive indmeldt.

Jeg beder Deres Majestæt for alting ej at sætte Lid til Alexanders Løfter. Hans Betingelse, at ikkun Havnene i Østersøen skulde spærres, viser ej det venskabeligske Sindelag mod os. Han er svag og lader sig altsaa lede.

Jeg tror vel, at Rusland ej vil beholde Sverig, men de vil sætte en russisk Prins paa den svenske Trone, forhadt af den svenske Nation, der bruger russiske Tropper for at erholde sig. Sverig bliver altsaa russisk Provins eller dependeret af Rusland. Og Norge, for svag at modstaa en saa mægtig Fjende, vil om kort eller længere Tid have samme Skæbne. Conferencen i Erfurt og Napoleons Raad er intet mindre end usandsynlig.

For at forekomme Misforstaaelse maa jeg endnu indmelde et i Sverig temmelig almindelig Rygte, nemlig det, at naar Hertugen var udvalgt til Konge, jeg da skulde vælges til Successor. Jeg tror ej derpaa og véd sandelig ej, hvorledes jeg kommer til den Ære; thi jeg har bestemt erklæret til flere af de svenske Parlementærer, da der taltes om deres politiske Stilling, at jeg ej indsaa, hvorledes Sverig isoleret kunde bestaa foruden at blive en russisk Provins, at jeg ej indsaa, hvorledes en Mand af Æresfølelse kunde antage deres Trone, da han vilde have Udsigt til at blive Vasal.

Skulde et saadant Andragende imod Formodning ske, da skal jeg svare, at jeg forinden maatte indhente Deres Majestæts Resolution, men at jeg paa ingen Maade vilde antage saadant Tilbud, foruden i Forvejen at være forsikret om en meget fast Forening med mit Fædreland; thi aldrig vilde og kunde jeg stride mod samme eller blive dets Fjende. Ansér Deres Majestæt det i saa Fald for fordelagtigt, at jeg antager det som en Forberedelse til Forening, da skal jeg endog, saa længe jeg lever, være beredt til hvert Offer til dette store Øjemeds Opnaaelse. Jeg holder for Pligt at indmelde dette Rygte til Deres Majestæt, da, naar det ej var sandt, jeg i saa Fald meget vilde kompromitteres, og ansøger derfor allerunderdanigst, at det maa holdes hemmeligt.

Ansøgende Deres Kongelige Majestæt om allernaadigst Resolution, slutter jeg med den Forsikring, at jeg altid skal vise mig Deres Majestæts Tiltro værdig, altid værdig min Karakter og tro de Pligter, jeg skylder Fædrelandet.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.