Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Frederik Julius Kaas (1809-07-02)

Fra Kaas til Kongen.
Christiania, den 2den Juli 1809.

Allernaadigste Konge!

Ved den Anledning, som jeg daglig har til at kjende og bedømme en vis Mands Anskuelse af Tingenes Forfatning og Gang i Sverig samt hans derpaa grundede Fremgangsmaade, tror jeg aldeles at kunne bestyrke den Mening, som Deres Kongelige Majestæt ytrer i Depeche af 22de Juni. Han har sat alt for megen Tillid til tre Mænd, Platen, Adlersparre og Posse. Den første mente det uden Tvivl redelig, men var selv skuflet af Adlersparre; denne og Posse lærer man tilstrækkelig at kjende ved at høre deres Samtale med Prinsen og flere samt ved overtænke deres hele Forhold. Prinsens Bekjendtskab med Adlersparre er fornemmelig gjort ved Generalmajor Staffeldt. Adlersparre maatte være sikker for den norske Armé for at kunne udføre sin store Plan mod Stockholm og den ulykkelige Konge. Dette troede han at opnaa og opnaaede virkelig, ved at forestille Muligheden af de tre nordiske Rigers Forening. At Prinsen da hæftede ganske sine Tanker til den Idé, hørte gjærne og modtog villig ethvert sandsynligt Forslag dertil, det kan jeg begribe, fordi han følte varmt for sin Konge og sit Fødeland, og fordi den Mand, i hvis Sjæl ikke bor mindste Grad af Falskhed, sætter gjærne Tillid til andre. Hvem nærede ikke det samme Haab? Men jeg begriber ikke, at Prinsen ej snart indsaa, at den Forening ikke laa i Adlersparres Plan. Da nu Adlersparre havde opnaaet sit første Øjemed, kommer det andet for Dagen, Foreningen af Norge med Sverig. For at undersøge Stemningen sendes Platen s. 104 her til, en loyal Mand, og nu blev en ny Snare lagt for Prinsen, den at give ham Haab om Sverigs Krone. Rygtet blev tillige ombragt i Sverig og understøttet af Posse under Samtalen i Svinesund. Prinsen, som fra alle Kanter hørte, at den første Plan af Foreningen af de tre Riger fandt saa megen Modsætning, fordi Partierne nu maatte destruere den, da den stred mod deres Hovedplan om Norge, Prinsen faldt nu i Hast fra det største Haab om en lykkelig Forening, hvorom alle hans Depecher til Deres Majestæt en Tid vidnede, tilbage til aldeles Mishaab, som man maa opdage af hans senere Depecher. Han troede nu at gavne Deres Kongelige Majestæt ved at gribe efter den nye Idé som et Middel til at befordre sit højeste Ønske. Jeg betragter Tingene fra et andet Synspunkt og formente, at man gav Ideen at vælge ham til Konge alt for megen Publicitet, hvilket forekom mig ej alene unødvendig, men og megen mistænkelig, og jeg dømmer deraf, at man kun maa have til Hensigt at isolere Prinsen og svække hans Midler til at handle mod Sverig ved at betage ham Deres Kongelige Majestæts og Nordmændenes Tillid. Prinsen synes nu ganske at have forandret sin Mening om Sverigs Anliggender. De ordnes næppe til Gavn for Norden uden ved Magt; thi det Parti, som ledes af sand Patriotisme, er for svagt til at udrette noget, og at Frygten for russisk Herredømme og for at tabe derunder de ved seneste Revolu- tion vundne Fordele skulde, som Prinsen tror, bevæge Hovedmændene for samme til at forene sig med ham for Deres Kongelige Majestæt, det tvivler jeg meget om.

Allerunderdanigst
Kaas.