Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-07-15)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 15de Juli 1809.

Allerunderdanigst Rapport!

Siden min sidste Rapport er intet forefaldet, som fortjener at indmeldes til Deres Majestæt.

Fra Sverig haves des værre ingen anden Efterretning, end de sidst ommeldte, og den, at deres Flotille var her fra detacheret efter Englands Forlangende til Sundet for at beskytte deres Skibe mod de danske Kapere; men dette er ej stadfæstet. For at erholde nøjere Efterretning har jeg skrevet det vedlagte Brev til Oberst Posse. ²Brevet, der var dateret den 8de Juli, lød efter Christian August Gjenpart saaledes:
Monsieur!
Des voyageurs m’ont porté la nouvelle que Mr. le Lieutenant-Colonel Baron de Knorring vient d’être mis à un conseil de guerre pour juger sa conduite à l’affaire de Prestebakke du 10 de Juin de l’année passée, nouvelle, qui m’a étonné, quoique je n’aie nulle raison de douter que cet officier ne soit acquitté. Comme Monsieur le Baron de Knorring est prisonnier de guerre, et qu’il a engagé sa parole d’honneur comme officier de retourner dans le cas inattendu que les hostilités recommenceraient, c’est donc à cesujet, que j’ose Vous demander, Monsieur, les éclaircissements nécessaires, ne doutant nullement que les engagements de Monsieur de Knorring ne soient respectés dan toute leur étendue.
D’après la lettre que Vous m’avez fait l’honneur de m’adresser nouvellement, j’ai espéré d’un jour à l’autre de recevoir la nouvelle, que le premier motif de cette guerre malheureuse fût aliéné. Le seul ou principal empêchement à, un armistice général, et le seul moyen d’assurer notre indépendance et notre bonheur, Malheureuse alliance, qui sacrifie à l’intérêt de quelques individus le repos et le bonheur des nations. Souhaitant de recevoir sous peu cette nouvelle désirée, je profite de cette occasion pour etc. s. 117Jeg troede nu paa mere end én Grund at burde gjøre det og haaber, at dette vil finde Deres Kongelige Majestæts Bifald. ¹Kongen skrev paa Bilaget: „et uforstaaeligt Brev“. Ligeledes vedlægges en Afskrift af en engelsk Avis om de til den nyeste Expedition bestemte Regimenter. ²Indeholder Navne paa de Regimenter, hvortil de Tropper, som udrustedes i England til en Styrke af 40 000 Maud, hørte. Efter min Formening er denne bestemt til Spanien. Stillingen med Sverig, som sidst ommeldt, sætter mig i yderste Forlegenhed; thi ugjærne vilde jeg gjøre et Skridt, som jeg var nødt til at gjøre tilbage, sættende Norge i Vove. General Krogh havde besluttet at rykke ind; han kan ikkun gjøre det til et vist Punkt og med hans Styrke foruden Replis ej komme saa langt frem, at han kommer den fjendtlige Armé i Ryggen. Bliver han slaaet, efter at Russerne ere tilbagedrevne, risikerer det Nordenfjældske meget. Efter nøje Beregning er det umuligt at soutenere ham direkte. Korpset, bestemt til Dalarne, vilde have 10 à 12 Dages Marche Kløv- Vej og igjennem ubeboede Egne. Altsaa vilde Hestene næppe have den fornødne Fourage, da Græsningen ej skaffer tilstrækkelig Udvej.

At detachere flere Tropper nordenfjælds her fra, vilde gjøre det umuligt at handle med Kraft, naar Russerne vare rykkede frem, og Øjeblikket altsaa var kommet, hvor man her fra skulde handle. At soutenere dem, naar det Nordenfjældske var sprængt, var vanskeligt formedelst Distancen. Jeg har for 8 à 10 Dage meddelt General Krogh Afskrift af oven meldte svenske Avisberetning. Jeg forventer hans Beslutning. Ved her fra at rykke ind og at besætte Gothenborg vilde den fortrinligste Vanskelighed at overvinde være den af Provianteringen. For meget beskæftiget med Russerne, for langt bortfjærnet, vil det mod os staaende Troppekorps for Øjeblikket ej være af Betydenhed. Men saa vigtig Gothenborg end er, saa har Fjenden dog nu en større Interesse, nemlig den, at drive Russerne tilbage fra svensk Grund og derved at vinde Tid til Vinteren. Dersom det end her fra bliver mulig at rykke saa langt frem, saa kan jeg, ej nøje underrettet om de forefindende Vanskeligheder og Ressourcer, ej bestemme, hvorvidt det bliver fysisk muligt at operere. Saaledes vilde altsaa Fjenden muligen finde Tid at koncentrere sig og med overlegen Magt tilbagedrive det mig anbetroede Korps, som, uagtet efter min ringe Indsigt, som oven meldt, det Nordenfjældske s. 118end mere er udsat, dog, naar Gothenborgs Vigtighed hertil skulde give Anledning, paa flere herefter anførende Grunde, men fortrinlig med Hensyn til Stemningen, vilde have de bedrøveligste Følger og muligen sætte alt i Vove. Det er min Pligt her at anføre:

1. Til Deres Kongelige Majestæt er Troppernes Dislokation og Styrke allerunderdanigst bleven indmeldt. Heraf vil Deres Kongelige Majestæt allernaadigst indsé, at da Trondhjem, Bergen, Christianssand og Frederiksværn ej kan og bør blottes, da de øvrige Fæstninger bør have den nødvendige Garnison, det aktive Corps d’armée ej betydelig kan forstærkes uden med nogle Dragoner.

2. Dette Korps bestaar altsaa af 8 à 9000 Mand, hvormed Klara- og Gøtaelven, en Strækning af henimod 60 Mile, skal besættes, ved Søer m. m. delt i isolerede Korpser.

3. Naar Vandtransporten kan benyttes for de fra Wenersborg til Gothenborg staaende Tropper, saa er det ej Tilfældet for dem, som skal besætte Klaraelven og muligen rykke mod Dalarne.

4. Sidst er det behøvende Antal Heste bleven indmeldt, alene bestemt til Proviant-, Fourage-, Ammunition- og Penge-Transport. Officererne have næsten ingen Bagage; til 2 Subalterne er reglementeret 1, til hver Kapitajn 1 Hest.

5. Naar man endog til ommeldte Transport tager den tredje Hest i Gjennemsnit, maatte man gaa til hele Christianssands, Hedemarkens, Aggershuses og Smaalehnenes, samt en Del af Buskeruds Amt med Grevskaberne, og de øvrige vilde da næppe kunne præstere det til Depoternes Forsyning, naar Tropperne vare indrykkede, da fornødne Skyds, og saa længe i det fjendtlige ingen Ressourcer kan forventes.

6. Det har des værre, som indmeldt, været nødvendigt at indkalde Frimændene, men deres Savn, omendskjønt smerteligt, vil i den forestaaende Høslæt og Høst være nogenledes at bære, naar derimod ommeldte Hestes Savn i denne Tid aldeles vilde ruinere Landet, som alt paa flere Steder lider Hungersnød.

7. Armeen er, som ommeldt, ikke forsynet til September Maaneds Udgang. De af Deres Kongelige Majestæt befalede Skibe fra Østersøen ere hidtil ej ankomne, og Kommunikationen med Jylland, som nødvendig, for det meste ophævet. Mangelen ved Almuen tiltager daglig, hvilket de indsendende Rapporter vil bevise.

8. Ihvorvidt den i Gothenborg aabnede Kredit kan benyttes, kan endnu ej indmeldes. Svenske Penge ere saa lidet som Skillemønt eller Vexler i tilstrækkelig Mængde at erholde, som sidst er ommeldt.

Rekvisitionssystemet, naar det, som det sikkert ej er Tilfældet, endog skaffede den mindre Del af det manglende, er efter min ringe Indsigt stridende mod vores Interesse og paa flere end én Grund af skadelige Følger. Da Russerne ej vides at være rykket frem, er jeg i Følge Deres Kongelige Majestæts Befaling hidindtil ej rykket ind. Russernes Indolence og Generalernes Ulydighed lade ikke formode noget Fremskridt, da de atter have forsømt Øjeblikket, og de Svenskes s. 119Stilling, derved forbedret, lader intet raskt Fremskridt formode. Som ommeldt, er ikkun to Midler til at Armeen bliver aktiv, enten at den oppebier, at Høsten er forbi, og denne skaffer Ressourcer, eller Vinteren, hvor Englænderne ere ude af Vejen og Operationerne kan kombineres, eller at den strax rykker ind, hvilket paa de ommeldte Grunde er saa vanskeligt som voveligt med vores liden Styrke og faa Ressourcer, naar vores Allierede ej kan række os Haanden. Meget var det derfor at ønske, at Frimændene kunde permitteres og Angrebet saa længe udsættes. Deres Kongelige Majestæts Ordre modsés og ombedes snarest muligt, til hvis Opfyldelse sikkert altid alt skal anvendes, hvad som er fysisk mulig. Min Stilling er yderst vanskelig. Maatte Evnerne altid svare til den gode Vilje!

Allerunderdanigst
Christian, Prins til Slesvig Holsten.