Danmarks Breve

BREV TIL: Christian August FRA: Frederik 6 (1809-07-25)

Fra Kongen til Christian August.
Hovedkvarteret Kjøbenhavn, den 25de Juli 1809 1 .

Jeg haver rigtig modtaget Deres Rapporter af 15de og 16de Juli ved Kureren, Lieutenant Friis.

Atter haver De givet mig et nyt Bevis paa Deres Venskab og Hengivenhed for Staten ved at afslaa et lige saa ærefuldt som i Sandhed aldeles efter Fortjeneste gjort Tilbud. Aldrig skal jeg glemme det, aldrig skal jeg aflade at vise Dem min Taknemmelighed i, at De vil ofre mig og Staten Deres Talenter. Ja, De skal aldrig fortryde det. De tænker som ædel Mand, som Ven af den Stat, De tjener, og hvad er ogsaa Purpuret imod denne høje og i Sandhed i vore Tider ej almindelige Følelse? Jeg haver under Dags Dato, som et Bevis paa min Tillid og sande Følelse for det Retskafne og Ophøjede, udnævnt Dem til Statholder i Norge og til Feltmarskalk og min Svoger, General Prins Frederik til Hessen, vores fælles Ven, [til] at kommandere under Dem; thi da min Befaling af 14de Juli skal udføres, saa synes det passeligere, at De giver ham Kommandoen af den bevægelige Armé for ej at stride personligen imod Mænd, der have víst Dem den Tiltro, som enhver veltænkende altid viser Manden af sande Fortjenester.

De beholder Overkommandoen over det 1ste Divisionsdistrikt og afgiver først den immediate Kommando af 1ste Divisionsdistrikt, naar General Prins Frederik af Hessen ankommer. Inspektionen beholder De fremdeles over Tropperne, og Forslagene gaa igjennem Dem 2 .

16*

s. 124 Indmarchen fra det Nordenfjældske kunde have været udsat, indtil Attaken søndenfjælds var sket. Jeg er ej uden Uro, forinden jeg véd, hvorledes det er afløben.

s. 125 Imidlertid, jeg frygter mindre et Angreb af de Svenske nordenfjælds, end at den indmarcherende Kolonne kunde afskæres, naar den ej er souteneret efter den lagte Plan.

Min Ordre af 14de Juli derimod finder jeg ingen Vanskelighed ved at udføre; thi hvad er det uheldigste, der kan ske? Det nemlig, at Passagen ved Åmål og Wenersborg forceres, og da haves den lige Vej hen paa selve det Korps, som alt maatte have besat Gothenborg og kan gaa lige til Norge. Gøtaelven er i Sandhed ej let at passere; jeg kjender den; og dertil hører ej almindelige Midler for at passere samme. General Prins Frederik faar samme Instruktioner, som De haver; det videre haver De at tillægge ham Befaling om.

Fra Donauen have vi de vigtige Efterretninger, at Napoleon har slaaet Erkehertug Carl, og at Vaabenstilstand er sluttet. Erkehertugen er ved Brünn, og Napoleon har besat den sydligste Del af Mähren.

Den engelske Expedition høres intet om. Den skal, omendskjønt Rygterne vidste den alt ved Helgoland, ej endnu efter mine Efterretninger have forladt England den 13de Juli. Om den gaar til Weseren eller til Holland, Vliessingen eller Portugal, vil Tiden lære. Vigtigst for deres Interesse var det at gaa til Portugal.

Jeg har forlangt General Prins Frederik af Hessens Igjennemrejse over Sverig til Norge. Skulde dette mod Formodning ej ske, saa er jeg vis paa, at De opfylder alt, som hidindtil, og ser, at mit Ønske at befri Dem fra personlig at stride mod de Svenske ej har kunnet opfyldes, og at De da handler aldeles efter Befalingen af 14de Juli.

Endelig maa jeg gjøre Dem opmærksom paa, at dersom Russerne imod min Formodning forlade Sverig, De da udsætter Angrebet, indtil De enten kan handle paa én Gang med mig eller med Russerne, hvilket da næppe forinden Vinteren bliver muligt. Men De maa have mathematisk Vished om, at Russerne forlade Sverig, forinden De opgiver Angrebet.

Endelig tilføjes, at i det Tilfælde, at General Prins Frederik af Hessen marcherer over Grænsen ind i Sverig, staar han, saa længe Kommunikation kan haves med mig, under min immediate Kommando, hvilket derimod ej kan være Tilfældet, i Fald denne Kommunikation ej kan finde Sted; thi i dette sidste Tilfælde rapporterer han til Deres s. 126 Durchlauchtighed, som da fører som sædvanlig Correspondancen med mig.

Deres altid hengivne
Frederik R.