Danmarks Breve

BREV TIL: Christian August FRA: Frederik 6 (1809-08-06)

Fra Kongen til Christian August.
Hovedkvarteret Kjøbenhavn, den 6te Avgust 1809 1 .

Jeg haver rigtig modtaget saa vel Deres Depecher af 24de Juli med Præsident Kaas som den af 1ste Avgust med Kureren, Kapitajn Fleischer. Forfatningen, hvori Norge befinder sig, er beklagelig, men jeg indsér ej, at der af mig kan gjøres mere, end at lette Skibsfarten ved de saakaldte Nevtrale paa Norge. Kaperfartens Afskaffelse for Tiden vil heri hjælpe bedst.

Paa Vaabenstilstandens Udvidelse kan jeg aldeles ej indlade mig. Havde den norske Armé for 4 Uger siden gjort den befalede Indmarche, havde meget været forebygget. Det gjør mig ondt, at de Svenske haver ytret sig i den Tone over Dem i deres Tidender; at De mener det redeligt for mig og Staten, det tvivler jeg aldeles ej paa. Jeg tror ogsaa, at Deres Forfremmelse bør være Dem Borgen for min personlige Mening om Dem. Det vilde næppe være mere passende at holde Deres Udnævnelse hemmelig. Det var blot fornødent, saa længe Prins Frederik af Hessen skulde rejse til Norge gjennem Sverig. Nu derimod, da dette er afslaaet, saa bør enhver vide Deres Forfremmelse. Prins Frederik af Hessens Rejse, som jeg haver bestemt over Fladstrand, maa være en Hemmelighed. Jeg lader til den Ende udstrø, at et Brev, jeg haver ladet skrive til Minister Engestrøm, betræffer Prinsens Rejse til Norge.

Jeg har ladet Engestrøm tilskrive, at jeg med Forundring havde erfaret Deres Durchlauchtighed s Udnævnelse og Valg til Arving og Kronprins af Sverige, ej for saa vidt at dette Valg var faldet paa en Mand, jeg agtede, og som var mig kjær, men fordi man endnu ej havde forlangt mit Bifald til Deres Afgang og min Anerkjendelse af dette Valg, end videre, at jeg aldeles ej var imod at slutte Fred med Sverige, naar blot de af Rusland gjorte Forslag bleve opfyldte. De vil altsaa selv føle, at Freden er blot det, som jeg ansér for et passende Øjeblik for Dem at imodtage den svenske Krone. At jeg end videre hellere bør se den paa Deres Hoved end paa nogen andens, dette hverken vil eller bør jeg nægte Dem. At vi da maa s. 146 tabe Dem af Tjenesten, bliver en Selvfølge som et nødvendigt Onde for mig og min Tjeneste.

19

Saa snart Prinsen af Hessen kommer, tager han strax den befalede Kommando, alt efter de givne Instruktioner til Dem, som han punktlig følger, og maa heri ingen Forandring ske, uden min expresse Befaling.

Efter senere indkomne Efterretninger skal Stedingk være paa Rejsen til Wiborg, og man vil fra russisk Side indlede Underhandlinger. Jeg tror nu at have indledet Sagen, men hvad de Svenske sige i et Øjeblik som dette, det vil Tiden lære. Det, der er mig aldeles uforklarligt, er, at Engestrøm skriver til den herværende franske Minister om mange Ting, som han melder ham, nemlig, at hans Regering har nægtet Prins Frederiks Gjennemrejse, fortæller ham, at Stedingk skal til Finland, men nævner ej Deres Durchlauchtigheds Udnævnelse til Sverigs Tronarving. Mig er dette uforklarligt.

Om den store engelske Expedition véd jeg aldeles intet. Derimod har Kapitajn Fleischer i Gaar berettet, at Grev Ruuth junior, som kom fra London og indtraf den 27de Juli i Gothenborg, havde sagt, at den hele Expedition var bestemt til Vliessingen. I øvrigt véd jeg intet mere at tilføje de Dem alt givne Instruktioner.

Deres hengivne
Frederik R.