Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-08-07)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 7de Avgust 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

For nogle Dage lod sig atter en Parlementær melde, men da jeg, indtil jeg erholder Deres Majestæts nærmere Befaling, ej agter hverken mundtlig eller skriftlig at afgive mig med disse Herrer, saa sendte jeg Major Darre til Kongsvinger for at høre hans Andragende. Dette var for det meste Komplimenter fra Adlersparre, der, som af Bilaget erfares, er tilbagekommen med hans hele Korps, og tillige den impertinente Ytring, at de vel vilde nødes at spærre Kommunikationen, hvorved han meddelte Svaret, som til Deres Majestæt var bleven givet i Henseende til den forlangte Gjennemrejse for Prins Frederik. Da i nogle Dage ingen Rejsende vare ankomne, saa havde jeg givet Darre det Opdrag at ytre, at enhver Standsning af Kommunikationen af mig vilde ansés som en fjendtlig Mesure, hvilket han svarede. Kraftigere og mere bestemt skal dette ske skriftlig, saa snart jeg erholder den Kurér, jeg hver Time med Længsel imødesér med Deres Majestæts Resolution. Vores ommeldte fortvivlede Stilling nøder mig at tvinge mig, for ej aldeles at bryde.

Af de lovede Kornskibe er intet ankommen, og en Kjøbmand fra Bergen, som har villet kjøbe og under andet Flag lade bortbringe Korn fra Gothenborg, har ej kunnet erholde noget, til hvad Pris det end maatte være. Jeg tager mig den allerunderdanigste Frihed at vedlægge: 1) Skrivelse fra Statsraad Adlersparre til General Staffeldt, som vel skal være en Hemmelighed, med hvis Fortroende jeg skal beæres 1 . Hans Korps kan regnes paa 5 à 6000 Mand, nemlig den højre Fløj; den venstre Fløj tilregnet, ere de fuldkommen saa stærke som vi. Deres Majestæt vil erindre, at han ved Revolutionen gav sit Æresord, at disse Tropper, da de bortdrog, ej skulde anvendes mod Russerne for den vigtige Tjeneste, jeg efter Proklamationen da skulde have bevist dem. 2) En fra General Krogh indkommen Beretning, som han har anmodet mig om at indrække til Deres Kongelige Majestæt 2 . Mangelen har vel været Hovedgrunden, da Kommunikationen gaar paa Kløv, hvilket jeg formoder, som saaledes indmeldt i sidste Rapport. Distancen og Fjældene gjøre den direkte Soutien fra s. 148 Herjedalen lige saa utilstrækkelig, som for det nordenfjældske Korps umulig. Dette beviser end mere Russernes liden Fremgang, naar dette Korps kunde afsés; men deres enkelte Kolonne af 4000 Mand lover ingen besynderlig Held. Overgangen over bottniske Bugt skal ved de Engelske og Svenske være gjort umulig; saaledes kunde altsaa det Adlersparreske Korps afsés, og var ved Haanden. Svenske, altsaa meget utilforladelige, Efterretninger sige, at i Kombination med Englænderne skulde i disse Dage gjøres et almindeligt Angreb paa Åboskjærene, Åland og Nordland. Er den engelske Expedition passeret, hvorom siden det sidst indmeldte ingen videre Efterretning haves, er dette ej umuligt, uagtet det ej ligner Englænderne.

19*

Jeg erkjender Deres Majestæts allernaadigste Befaling af 20de f. M. ved Lieutenant Frost. Den af mig anførte Mangel paa Subsistance, forøget ved det da større Antal Konsumenter ved Tros og Garnisoner, saa at alt i 3 Uger vilde være fortæret, Mangelen paa Heste og paa det tilstrækkelige Kvantum Havre til deres Fodring, den gyselig tiltagende Mangel her i Landet, Mangel paa klækkelige Ressourcer i Fjendens udsugede Provinser, med øvrige anførte Grunde, har jeg troet at burde ansé som en fysisk Umulighed [for] at rykke ind, da det indrykkede Korps maatte blive et sikkert Offer. Og skete dette, forinden Tilførsel kunde erholdes og dette Korpses Afgang om mulig ersættes, vilde dette have Norges Undergang til Følge. Ved den underlige, ubegribelige Anmarche af det Adlersparreske Korps er dette end mere forøget, uagtet, naar Fædrelandet absolut krævede det, man dog kunde dø med Ære. Mit inderligste Ønske er det derfor snarest muligt at erholde Deres Kongelige Majestæts Befaling. Mit Ønske, som efter min Indsigt det eneste Middel, er, at kunne give de Svenske et ubestemt Svar i Henseende til Valget, men forinden at kunne forlænge Opsigelsesterminen af Vaabenstilstanden m. m. Jeg tør ej udsætte det længere end til den 18de d. M., thi da haves ikkun 4 Ugers Proviant tilbage, og ved at lade det komme an paa sidste Øjeblik vilde alt sættes i Vove, naar vi, som sandsynligt, da vare blottede for alle Ressourcer.

Maatte jeg erholde Deres Majestæts Befaling forinden og saa hastig som mulig! Maatte min Fremgang erholde Deres Majestæts Bifald! Jeg handler efter min bedste Overbevisning. Raadførsel med nogle duelige Militære fører til samme Resultat. Min eneste Attraa er at fortjene den Tillid, Deres Majestæt sætter til mig, og at opfylde de Pligter, jeg skylder Deres Majestæt og Fædrenelandet. De mig qua Hemmelighed anfortroede Bilage tør jeg efter min Stilling ansøge om ej at blive bekjendt. Det er min Pligt at indmelde disse samtlig til Deres Majestæt, ligesom de til de Svenske af mig givne Svar, hvilket er efterlevet, men jeg har ej holdt det for hensigtsmæssigt at tilbagevise saadanne oplysende Kommunikationer. Deres Kongelige Majestæt vil selv allernaadigst indsé, at jeg, ved at de blive publique, vilde kompromitteres. Tiden for vore Troppers Tilbagemarche fra Jemteland og det af det sidst ommeldte paa anden Vej til mig indløbne Rygte om Vaabenstilstand træffer sammen, altsaa med Flid udspredt s. 149 af de Svenske. Jeg anbefaler den virkelig brave og duelige Divisionsadjudant Krogh, som umulig kunde være underrettet om den politiske Stilling, til Deres Majestæts Naade.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.