Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Frederik Julius Kaas (1809-08-14)

Fra Kaas til Kongen.
Ladegaardsøen, den 14de Avgust 1809.

Allernaadigste Konge!

Efter megen Ophold i Sverig, som foraarsages ved den nye Skydsanordning, saa snart man nødes til at benytte flere end de tvende Kurérheste, som staa til alle Tider paa Skiftestederne, og hvilken Anordning Bondestanden har vidst at tilvejebringe af Rigsdagen, ankom jeg først, efter at have rejst Dag og Nat, Fredag Morgen den 11te Avgust til Svinesund, hvor fra jeg paa Øjeblikket expederede en Kurér til Hans Durchlauchtighed Feltmarskalken med Deres Kongelige Majestæts Depecher. Disse modtog han samme Dags Aften, og Løverdag Morgen ankom jeg til Christiania, hvor jeg forefandt Deres Majestæts allernaadigste Depecher af 25de og 28de Juli, og hvor jeg senere har modtaget Duplikat af Depechen af 25de Juli.

Fra Sverig véd jeg aldeles intet at berette udenfor det, som jeg tog mig den Frihed allerunderdanigst at melde fra Gothenborg 1 .

Jeg har tilbragt næsten hele Lørdagen hos Feltmarskalken.

Jeg fandt ham meget urolig og ubestemt over det Svar, som han havde at give til Kongen af Sverig. Jeg tror, at Prins Christian August fortryder meget, som er sket, og, at meget ikke er sket. Han udlader sig med megen Forbitrelse over de Svenskes Ytringer, ham angaaende. Den aabenhjærtige Fortrolighed, hvormed han modtog mig, satte mig i nogen Forlegenhed, da den foranledigede mange Spørgsmaal, som jeg vanskelig kunde besvare.

Det var Prinsen meget om at gjøre at blive underrettet om, hvorledes Deres Kongelige Majestæt og de Danske bedømte ham. I Henseende til Deres Kongelige Majestæt svarede jeg, at saa vidt som s. 150 det var muligt for mig at skjønne af Deres Majestæts Ytringer, saa havde Deres Majestæt den samme Tillid til ham som før, hvorpaa Prinsen maatte have Bevis. Dog forekom det mig, som Deres Majestæt var utilfreds dermed, at Marchen til Gothenborg ikke havde kunnet foretages; thi Deres Majestæts Interesse fordrede det lige saa meget som Russernes, der idelig insisterede paa den Marche. „Mine Tanker kjender Deres Durchlauchtighed; dem har jeg ikke kunnet skjule for Hans Kongelige Majestæt, der sagde mig uden Forbeholdenhed“, at Corps diplomatique og Publikum i Kjøbenhavn syntes at mistænke ham for en alt for nøje Forstaaelse med Sverig, og den bestyrkedes ved de Svenskes Proklamationer og ved de Rygter, som kom fra Sverig med alle Rejsende.

Prins Christian August bad mig sige ham, hvorledes jeg formente, at han mest overensstemmende med Deres Kongelige Majestæts Vilje skulde svare Kongen af Sverig, et meget vanskeligt Spørgsmaal for mig at besvare. Jeg sagde derfor, at jeg var overbevist om, at Prinsen ikke kunde handle bedre end ved ganske at holde sig til Deres Kongelige Majestæts Ytringer desangaaende. For mig havde Deres Majestæt allernaadigst ytret, at var der Fred med Sverig, da saa’ Deres Majestæt hellere Prins Christian August paa Sverigs Trone end nogen fremmed Prins, men under Krigen kunde Deres Majestæt ikke ønske Prinsens Overgang til Sverig eller hans Forbindelse med samme, ikke heller troede Deres Majestæt, at noget dertil sigtende Forslag vilde af Prinsen blive antaget. Prins Christian syntes meget tilfreds med mit Svar, og jeg vilde være meget lykkelig, dersom det ogsaa maatte finde Deres Majestæts allernaadigste Bifald.

Hans Durchlauchtighed Feltmarskalken attraar meget en længere og mere bestemt Vaabenstilstand med Sverig og forlangte min Formening, om den kongelige interimistiske Regeringskommission ikke kunde, fælles med ham, tage en Beslutning desangaaende; men det har jeg bestemt modsat mig, da alle politiske Anliggender ere uden for Kommissionens Ressort. Dog kunde det mulig blive nødvendig, dels med Hensyn til den Vaabenstilstand, som er afsluttet nordenfjælds, dels fordi en stor Del af Armeen snart maatte permitteres, naar ikke hastig og betydelig Tilførsel sker, at bestemme ur længere Opsigelsestermin af Vaabenstilstanden end den, som nu ee bestemt, hvorved da den Del af Armeen, som paa 14 eller 20 Dage kan indkaldes, kunde permitteres. Men jeg holder for, at det ene tilkommer Feltmarskalken at gjøre allerunderdanigst Forestilling derom, hvorefter Deres Majestæt vil allernaadigst kunne bedømme Grundenes Vigtighed og bestemme, hvad der bør ske.

Kornmangelen tiltager daglig, og det, som er værre, det er at slet Føde med umodent Korn, Potatos og alle Slags Frugter, som med alt for liden Forsigtighed benyttes, har frembragt Blodgang saa vel i Byerne, som paa Landet. I Christiania grasserer den ogsaa.

Fordringerne om Kaperiernes Standsning og Søfarten, som ved Deres Majestæts allernaadigste Foranstaltninger begynder noget at s. 151 oplives, giver glade Udsigter, nyt Haab og Trøst under Byrden af de fleste Onder, som have trykket dette Land, og jeg beder Deres Majestæt ville allernaadigst have Tillid til den Forsikring, som jeg drister mig til allerunderdanigst at give, at Nordmanden kan lide, kan dø, men aldrig svige sin Konge.

Meget sent i Gaar Aftes modtog jeg paa Ladegaardsøen vedlagte Skrivelse fra Hans Durchlauchtighed Prins Christian August 1 ), og ligesom han har bedet mig bevidne for Deres Majestæt, at han har indhentet min Betænkning over den i Skrivelsen omhandlede Materie, saaledes har jeg ogsaa anmodet Hans Durchlauchtighed om at meddele Deres Kongelige Majestæt min i den Anledning ytrede Formening, et Skridt, som jeg tror at skylde mig selv at gjøre, da jeg formoder, at Hans Durchlauchtigheds Anmodning til mig grunder sig i en ikke ganske udryddet Mistanke.

Prinsens Skrivelse ankom saa sent i Gaar Aftes til mig, nemlig Klokken henimod 11, og da jeg maatte tro, at han ventede mit Svar, saa gav jeg mig ikke Tid til at tage nogen Kopi deraf og kan derfor ikke allerunderdanigst nedlægge samme for Deres Kongelige Majestæt.

Allerunderdanigst
Kaas.