Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Frederik Julius Kaas (1809-08-26)

Fra Samme til Samme.
Svinesund, den 26de Avgust 1809.

Allernaadigste Konge!

General Armfelt forlader mig i dette Øjeblik, og jeg haster med at nedskrive det vigtigste af vor Samtale for at kunne faa denne Depeche afsendt med den Kurér, som skal afgaa i Morgen fra Christiania, hvor hen jeg ufortøvet begiver mig.

General Armfelts Idé til en Sammenkomst med mig er foranlediget ved en Samtale, som jeg havde med Kommandanten i Gothenborg, Oberst Ehrenström, hvor jeg ytrede min Formening temmelig tydelig om de nordiske Anliggender, om Prins Christian Augusts Valg og om de lykkelige Følger af de tre Rigers Forening. Adlersparre har mange Fjender, det véd jeg bestemt; General Armfelt paastaar, at hans hele Indflydelse grunder sig dels paa det Løfte at forene Norge med Sverig, dels paa den Frygt, man har for ham, saa længe han er omgiven af en Armé, som ikke elsker ham, men som Maskine følger sin General. Vil man derfor tænke paa Fred i Norden og paa Muligheden af en Forening til Held for samme, et Ønske, som mere end 6/8 af den svenske Nation har, saa maa man tilintetgjøre Frygten for Adlersparre ved at opløse hans Armé, og det sker alene ved en Vaabenstilstand med Norge. Ideen er ikke urigtig, Omstændighederne gjøre desuden en Vaabenstilstand paa 4 á 6 Uger meget ønskelig for Norges Høst; Prins Christian driver daglig derpaa. Deres Kongelige Majestæt vil derfor allernaadigst tilgive, om jeg af muligt urigtige Grunde nu stemmer for et Skridt, som jeg til denne Tid af al Kraft har modsat mig.

Adlersparres heftigste Fjender skal være Adlerkreutz, Grev Ruuth, Grev de la Gardie, von Essen og Armfelt, desuden det hele russiske Parti samt Adelen. Kongen skal frygte ham og kjedes ved hans bydende Tone. Stænderne frygte ham og hade ham derfor. Armfelt ansér det meget let at styrte ham, naar man kan skille ham ved sin Armé. Da der blev gjort Erindringer mod den Del af Kongens Tale til Stænderne, som angaar Prins Christian August og de Tjenester, s. 169 han havde víst Sverig, sagde Adlersparre: „Det bør staa, thi derved har vi ham i vor Magt“. Med Adlersparre taber Prins Christian sit hele Parti.

Armfelts Plan er den: at Deres Kongelige Majestæt vælges til Successor paa Vilkaar at antage den svenske Konstitution, vælge en Residens i Sverig, adoptere Gustav Adolphs Søn til Kronprins og formæle ham med Danmarks Kronprinsesse. Og skulde Deres Kongelige Majestæt med nogle Modifikationer indlade sig paa disse Konditioner, da ønsker han, at der maatte sendes en Mand til Stockholm med nogle Penge og den fornødne Evne til at vinde Folk af alle Klasser. Dertil maatte en eller anden Prætext søges; Armfelt gjorde sig da forvisset om et godt Udfald. For Stænderne frygtede han ikke; Prins Christian Augusts Valg havde ikke kostet mere end 25 000 Rigsdaler Banko. Kronprinsen har et meget stort Parti i Sverig, og alle vilde forene sig om ham, naar man ikke frygtede for ethvert Regentskab under hans Mindreaarighed. Dette Parti søger at udsætte Freden med Russerne, det understøttes af Kejserinden, og der er nu sendt en Dame til Petersborg (hvis Navn Armfelt ikke vilde sige mig) for end mere at virke paa Kejserinden. En hurtig Vaabenstilstandmed Norge, hvorved Adlersparres Kommando opløstes og Armeen gaar ud af hverandre, samt en Mands Sendelse til Stockholm, det er de to Ting, som Armfelt tror der kan og bør gjøres for den gode Sag.

Disse Armfelts Ytringer, som af mig ere samlede saa godt, som jeg formaar at gjøre det, maa jeg allerunderdanigst underkaste Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Bedømmelse. Jeg frygter for, Armfelt handler mere af Had til Adlersparre end af Interesse for det, som han kalder den gode Sag. Jeg har ellers megen Grund til at tro, at der hersker stor Misfornøjelse og en stærk i Gjæring i Sverig.

Allerunderdanigst
Kaas.