Kaas, Frederik Julius BREV TIL: Frederik 6 FRA: Kaas, Frederik Julius (1809-08-28)

Christiania, den 28de Avgust 1809.

Da Kurerens Afgang er bleven udsat til denne Dags Aften formedelst en Deliberation, som fandt Sted i Gaar i Følge hans Durchlauchtighed Feltmarskalkens Anmodning, saa tillader jeg mig at tilføje noget til min forestaaende allerunderdanigste Depeche.

Prins Christian August erklærede, at enhver Opsættelse med at afslutte en forlænget Opsigelsestermin af Vaabenstilstanden med Sverig kunde blive farlig for Norge, fordi de Svenske begyndte at fatte Mistillid til ham og muligen ikke vilde om nogle Dage tilstaa ham, hvad han nu kunde erholde. I dette Tilfælde havde man blot det Alternativ tilbage, da Magasinerne kun tillod Troppernes Samling i 3 á 4 Uger, at rykke ind i Sverig og slaas for sin Føde som fortvivlede eller at blotte Landet for alt Forsvar og saaledes give det til Pris for de s. 170Svenske. Deres Kongelige Majestæt vil allernaadigst finde, at Prins Frederik af Hessen og jeg befandt os i en meget kritisk Stilling, da der blev forlagt os et Alternativ, som ikke gik ud paa mindre end enten at handle imod Deres Kongelige Majestæts Befaling eller at paatage os Ansvaret for Udfaldet af enhver fortvivlet Beslutning, som Prins Christian maatte tage og vi efter vor subalterne Stilling til ham ikke kunde afværge. Hvor let vilde det ikke i et saa dant Øjeblik være for ham at forskaffe sig flere Stemmer for sin Mening blandt Armeens Officerer, Regeringskommissionens Lemmer og de civile Avtoriteter? Under disse Omstændigheder tro vi allerunderdanigst at have handlet som Deres Kongelige Majestæts tro Tjenere, da vi bragte det derhen, at Prinsen efter sit Ønske indleder en Negotiation paa de Vilkaar, som han allerunderdanigst forelægger Deres Kongelige Majestæt, men ikke afgjør noget, før Deres Kongelige Majestæts Befaling er indløben, og at denne saa snart muligt maatte meddeles os. Derom ansøger jeg allerunderdanigst. I øvrigt refererer jeg mig til min allerunderdanigste Depeche af 26de Avgust. Jeg maa endnu tillægge følgende til denne min Depeche.

22

Armfelt har meget bedet mig, at intet af det, han har sagt mig, maatte meddeles Grev Bernstorff eller nogen anden end Deres Kongelige Majestæt, da den mindste Mistanke mod ham vilde gjøre ham ulykkelig 1). Han ønsker derfor, at om Deres Kongelige Majestæt vilde sende nogen til Stockholm, det da maatte blive mig, da han vilde give al mulig Vejledning og gjøre mig bekjendt med de vigtigste Mænd af Oppositionen. Jeg forestillede ham, at dette ikke lod sig gjøre, da jeg, som fremmed med al Diplomati, vilde kun slet tjene Deres Kongelige Majestæt og den gode Sag. Armfelt tav da og slog sig for Panden,

Prins Christian August bliver ikke at formaa til at forlade Norge, uagtet det var det bedste Middel til at gjøre Ende paa de Planer, som hans Parti i Sverig og mulig ogsaa i Norge daglig gjør mod dette Land, samt paa hans og Norges nu iværende ubehagelige Stilling. Mod mig er han yderst mistroisk, et Ord fra mig vilde fordærve Sagen endnu mere.

Allerunderdanigst
Kaas.