Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Frederik Julius Kaas (1809-09-03)

Fra Kaas til Kongen.
Christiania, den 3dje September 1809.

Deres Kongelige Majestæt ville allernaadigst tilgive, at jeg endnu en Gang bringer den Materie paa Bane, som var Gjenstand for mine seneste Depecher af 26de og 28de Avgust. Den kan ikke være lige s. 172 gyldig for nogen sand Fædrelandsven og endnu mindre for den, som er Deres Kongelige Majestæts allerhøjeste Person saa ganske opofret og hengiven, som jeg er det.

22*

At Muligheden af et lykkeligt Udfald dagligen viser sig mere og mere for mig, og at det Ønske tillige næres hos mig, at kunne blive et ringe Redskab ved Udførelsen, det kommer til Dels og deraf, at jeg nu har den Lykke at kunne dagligen meddele mine, for mig saa behagelige, Forestillinger og Ideer til en Mand, som ikke føler for andet end for Deres Majestæts Lykke og Tilfredshed, som saa ganske forener sine Ønsker med mine, og som værdiger mig sin Tillid og Yndest, det er til Prins Frederik af Hessen, hvis Nærværelse bringer mig til at glemme de Ubehageligheder, som møde mig fra andre Sider. Vel kan jeg ikke skjule for mig alle de Vanskeligheder, som man har at overvinde, men jo mere jeg overtænker Sagen, jo mindre forekomme de mig, og jo mere overbevises jeg om Muligheden af at bortrydde dem, naar man først kunde indlede Sagen paa en god Maade. Den største Vanskelighed bliver i mine Tanker den at kunne finde en passende Anledning til at sende en brugbar Mand til Stockholm, naar den ikke søges under de Fredsunderhandlinger, som formodentlig snart indledes. Kommer han til Stockholm, saa vil han efter General Armfelts Forsikring strax kunne samle et stort Parti om sig. Kongen af Sverig bliver let at overtale, da haner kjed af Adlersparre og hans Tilhæng, som til denne Tid ledede ham. Hos Stænderne lovede Armfelt den størte Del af Adelen, Hovedet for den gejstlige Stand, en Biskop Nordin, samt de to vigtigste Talsmænd for Bønderne, hvilke alle ledes af Armfelt, af Greverne Ruuth og de la Gardie. At det vilde blive vanskeligt at gjøre en Forening paa den af Armfelt foreslagne Maade indbydende og interessant for dem, det tror jeg ikke, da Ideen maa have saare meget tillokkende for enhver Svensk, hvis Kongestamme egentlig sikres derved de 3 Rigers Kroner. Det er vel sandt, at den modsatte Følelse maa opvækkes hos enhver Dansk og Norsk, men jeg tror og, at den let undertvinges af den Kjærlighed og Hengivenhed, som disse [nære] for Deres Kongelige Majestæt, samt af den Tanke, at det dog fornemmelig bliver Danmarks Kronprinsesse, Deres Kongelige Majestæts Datter, som kommer til at føre Roret, og naar Deres Kongelige Majestæt gjorde den Betingelse at ville opdrage Kronprinsen, saa blev han vist mere dansk end svensk. Man vilde og tænke sig, at det blev Deres Kongelige Majestæts Æt, som ved denne Forening blev sat i Stand til med Kraft at fremme Landets Tarv. Den anden og tilsyneladende store Vanskelighed er Arvegangsretten til den danske Trone, da højsalig Prins Frederiks Descendenter for Øjeblikket ere nærmest Tronfølgen. Men hvor usikker er ikke enhver Forventning i saa Henseende? og deraf samt af Prins Christian Frederiks sande Hengivenhed for Deres Kongelige Majestæt og af hans Fædrelandskjærlighed tør man vente Resignation for sig og sin Linie, naar Deres Kongelige Majestæt vilde forsikre ham og den, under Navn af Len, et Etablissement i Hertug s. 173 dømmerne. Det kunde muligen ogsaa medføre det Gode, at derved forstyrredes mange Planer, som muligen gjøres mod Hertugdømmerne, og der blev altid Udsigt til Gjenforening, naar den herskende Linie uddøde. Jeg føler fuldkommen, hvor voveligt det er handlet af mig, at udlade mig for min Konge med Betragtninger af den Natur, men jeg har den Tillid til Deres Kongelige Majestæts Mildhed og Naade, at det allernaadigst tilgives mig for Hensigternes Skyld.

Prins Christian August er i denne Tid meget urolig og højst mistænkelig; til hans øvrige uheldige Stilling kommer uden Tvivl det, at han har slette Fortrolige, men jeg kan ikke opdage dem. I Gaar talte han for første Gang om at forlade Norge.

Allerunderdanigst
Kaas.