Kaas, Frederik Julius BREV TIL: Frederik 6 FRA: Kaas, Frederik Julius (1809-09-20)

Fra Kaas til Kongen.
Christiania, den 20de September 1809.

Allernaadigste Konge!

Jeg modtager i dette Øjeblik den Efterretning, at en Kurér skal afgaa i Aften til Frederikshald, hvor nu Deres Durchlauchtigheder Prinserne Christian August og Frederik af Hessen opholde sig, for der fra at expederes videre til Kjøbenhavn, og jeg benytter da de faa Øjeblikke, som levnes mig, for at udfærdige denne min allerunderdanigste Depeche.

Efter et Byrygte skal der være afsluttet en ny Vaabenstilstand med Adlersparre. Projectet dertil blev mig for nogle Dage [siden] meddelt af Prins Frederik af Hessen med Befaling fra Prins Christian August derom skriftlig at sige min Formening. Det har jeg gjort, og Prins Frederik af Hessen underskrev med mig. Jeg frygter for, at man har udeladt af denne sidste et vigtigt Punkt af den første, som jeg s. 187ikke kjender noget til uden af Rygter, nemlig at den svenske Armé mod Norges Grænser ikke maa bruges mod Danmarks Allierede, og at derfor denne Vaabenstilstand vil mishage disse, og fornemmelig Russerne, og kan saaledes ikke vinde Deres Kongelige Majestæts allernaadigste Bifald. Jeg havde ønsket, at man ganske lioldt sig til Ordene af den første og blot forandrede Tiden for Opsigelsen; men det hedder, at Adlersparre ikke vil underhandle paa anden Basis end den, som han har foreslaaet. Det er tungt at modtage Love af den Herre. Efter Prinsen af Hessens Sigende til mig saa skal Prins Christian August have Beretning om, at General Armfelt har mistet sin Kommando, hvilken igjen er givet til Adlersparre, og det skal være en Følge af Armfelts Sammenkomst med mig i Svinesund. Det gjør mig ondt, da jeg deraf maa slutte, at Armfelts Hensigter ere gode.

Flere Breve og Rejsende fra Gothenborg berette, at den sidste Paketbaad fra England skal have bragt den Efterretning, at der var sammenkaldt et Conseil for at deliberere, om Korntilførslen til Norge kunde tillades, men Resultatet kan først ventes med den næste Paketbaad. Norge har vel aldrig haft større Trang til Korntilførsel end paa denne Tid, da alle Magasiner ere tomme og Høsten har været saa slet. Skulde Skibsfartens Frigivelse og Tilladelsen at expedere til nevtrale Havne, endog i fremmede Skibe, ikke virke noget til Fordel for Korntransporten til Norge, saa formener jeg allerunderdanigst, at Klogskab byder at paalægge Handelen sine forrige Lænker, thi ellers yder man Landets Marv, Landets Rigdom til en grusom Fjende, som betaler med Døde og med fremtvunget Hungersnød. Den Idé, at ville udhungre en hel Nation, er saa umenneskelig, at jeg næsten ikke kan fatte, hvorledes den kan opstaa og vorde besluttet af en civiliseret Nations Styrere, samt at Kongens Conseil kan for Nationens og hele Evropas Øjne debattere et saadant Spørgsmaal 1).

Allerunderdanigst
Kaas.