Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik 6 FRA: Frederik Julius Kaas (1809-10-08)

Fra Kaas til Kongen.
Christiania, den 8de Oktober 1809.

Allernaadigste Konge!

Den Skaansel, hvormed Deres Kongelige Majestæt allernaadigst har betragtet saa vel mine heftige Udtalelser ved Dejeuneren i Svinesund, som de uforsigtige Ytringer, som jeg allerunderdanigst tillod mig at fremføre i min Depeche af 3dje September angaaende Sverig, den maa, om det var muligt, forøge min grænseløse Hengivenhed for Deres Majestæts allerhøjeste Person og gjøre Følelsen af min Heftighed og Uforsighed dobbelt smertelig for mig. Jeg skal deraf lære, allernaadigste Konge, at være mere agtpaagivende paa mig selv og vogte mig for at henrives alt for let af mødende Begivenheder. Naar jeg imidlertid kunde eller fandt det passende at foredrage Deres Majestæt noget af det, som er mødt mig her i Landet, og hvorfor jeg til Dels har skriftlige Beviser i Hænde, saa er jeg s. 195 forvisset om, at Deres Majestæt vilde allernaadigst undskylde og tilgive min Heftighed. Man tirres saa længe, at Temperamentet omsider sejrer over Fornuften. Men disse Opdagelser kunne ikke gavne Deres Majestæt eller Deres Riges Interesse for Øjeblikket, derimod kunne de skade enkelte Mænd, og jeg bør derfor tie.

Deraf lod sig imidlertid udlede Grunden til det Had, som Prins Christian August lægger for Dagen mod mig, og som han endog tilkjendegiver derved, at han ikke vil komme i Regeringskommissionen, naar jeg er der; thi at han tror det udbredte Rygte, det bør jeg ikke formode efter de Erklæringer, som han to Gange har givet mig. I øvrigt hører jeg intet til ham og undgaar enhver Lejlighed til at møde ham, for derved at forebygge alle unødvendige Ubehageligheder. Prins Frederik af Hessen gjør alt muligt for at tilvejebringe en tilsyneladende god Harmoni, men det er uden Nytte. For Deres Kongelige Majestæts Tjeneste og for min egen Skyld kan jeg derfor ikke andet end ønske en eller anden hastig Forandring.

Jeg tager mig den allerunderdanigste Frihed herved at fremsende en Fortegnelse over de i denne forløbne Uge indkomne Korn- og Fødevarer fra Aggershus Stift, og jeg skal ikke undlade allerunderdanigst at fortsætte disse Beretningers Afsendelse med hver Kurér. I dette Øjeblik, som jeg vil slutte denne min allerunderdanigste Depeche, modtager jeg en Skrivelse fra Manderfeldt, hvoraf allerunderdanigst vedlægges Gjenpart 1 ). Derved bekræftes det, som jeg forhen allerunderdanigst har berettet Deres Kongelige Majestæt, og jeg begriber let, hvorfra dette Stød kommer. Det gjør mig ondt, at en Kabale skal sejre over en Mand, hvis Hensigter og Ytringer harmonerede saa meget med mine egne, og at han nu er bleven et Offer for en enkelt Mands Jalousie og Mistænkelighed. Hvorvidt det Skridt, som attraas gjort til hans Retfærdiggjørelse, kunde gavne og ansés passende, det maa jeg allerunderdanigst indstille til Deres Kongelige Majestæts vise Bedømmelse. Jeg agter ikke at besvare det modtagne Brev, allerhelst da det er mig tilsendt fra Frederikshald under en Kjøbmands Konvolut, og jeg er, ikke uden Grund, mistænkelig mod alt det, som kommer fra den Kant.

Allerunderdanigst
Kaas.

25*