Christian August BREV TIL: Frederik 6 FRA: Christian August (1809-12-14)

Fra Christian August til Kongen.
Christiania, den 14de December 1809.

Allerunderdanigst Rapport.

Med allerunderdanigst Erkjendtlighed har jeg imodtaget Deres Majestæts allernaadigste Befaling af 6te d. M., da den bevidner Deres Majestæts allerhøjeste Tilfredshed med min Fremgang og saaledes giver mig det Haab, at i et Øjeblik, hvor jeg sandsynlig snart forlader en Tjeneste, som ved Deres Majestæts Naade blev for det meste den lykkeligste Periode af mit Liv, endnu at kunne smigre mig med Deres Majestæts Tiltro. Maatte jeg nyde den Overbevisning, at Deres Majestæt ej nogen Sinde har miskjendt mig, da nød jeg den Belønning, min Selvfølelse siger mig ej at være uværdig.

Kancellipræsident Kaas’s Fornærmelser skal jeg gjærne forglemme, naar denne Mand ikkun fremdeles vil iagttage det, Pligten byder ham imod mig. Jeg maa i øvrigt igjentage mm allerunderdanigste Begjæring, at i Fald det i den engelske Avis oftomtalte Brev skulde erholde nogen politisk Tendens, da Regeringskommissionens Erklæring maatte blive publik. Originalen til denne fejlagtige Oversættelse skal endnu findes i Kjøbmand Fayes Gjemmer.

Fra Regeringskommissionen vil til Deres Majestæt med denne Kurér blive oversendt en uforstaaelig Ansøgning af flere, fortrinlig af Christianssands Stift, mest agtede og formuende Mænd. Dette i Oktober Maaned skrevne Brev er sandsynlig foranlediget ved den Angst, Landets daværende Stilling bevirkede der i Egnen, og som saa ofte fremvirker Mangel paa Overlæg. Deres Majestæt tilgiver min Frimodighed, naar jeg her ytrer en Tanke, som jeg længe ej har turdet vove, men nu holder for Pligt at ytre. Deres Majestæts norske Folk er — og derom er jeg overbevist — deres Konge aldeles hengiven. End mere vilde dette blive styrket, som jeg alt har ytret, naar det var saa lykkeligt flere Gange at se Deres Majestæt i deres Midte. Et Hovedtræk i denne brave Nations Karakter er en vis Stolthed, som ved indskrænkede Hoveder udarter til Forfængelighed, og som saa let foranlediger den Formening at blive tilsidesat, ej at nyde den samme Interesse, som andre Landets Provinser. Saa fejlagtig denne s. 215Anskuelse er, saa menneskelig naturlig er den hos den almindelige Mand.

Jeg igjentager min Bøn om, at Deres Majestæt tilgiver min Frimodighed. Min Overbevisning byder mig her at anføre de fortrinligste Midler, som i dette Øjeblik synes mig at være de hensigtsmæssigste til at erholde denne Nation i den fordelagtigste Stemning, Enthusiasme for deres Konge, uindskrænket Tillid til Regeringens faderlige Omsorg. Disse synes mig at være:

1) At undgaa direkte eller indirekte at vise nogen Mistillid i Nordmandens Troskab. Hvor ufordelagtig Rygter og Foranstaltninger ere, som lade formode, at man holder det nødvendigt at holde Norge i en stræng Uafhængighed fra Danmarks Produktion og Fabrikker, Pengevæsen m. m., derom er jeg overbevist. Hvor krænkende og skadelig de ommeldte og til Dels af Kabale igjentagne Rygter om Insurrektion, og uagtet man her efter Pligt søgte at gjendrive dem, har været, derom har jeg haft Erfaring.

2) Fortrinlig naar Deres Majestæt ej kan besøge Deres Rige Norge, her at have en tilforladelig og ved hans Stand og Stilling ansét Mand i Spidsen. Prins Frederik af Hessen har, som jeg med sand Glæde tør forsikre, alt her vundet den almindelige Agtelse og Hengivenhed. Han vil ogsaa erstatte mig fuldkommen. Jeg véd, at Prinsen ej ønsker at forblive her. Skulde Deres Majestæt ej i hver Henseende holde det for hensigtsmæssigt, i Steden for at udnævne ham til Statholder, hvorved han var mere bunden og altsaa vilde føle sig ulykkelig, at beskikke ham efter min Afgang til Vicestatholder? En væsentlig Fordel i hans økonomiske Stilling — Besiddelsen af Ladegaardsøen — vilde herved tilfalde ham og gjøre ham hans herværende Stilling mere behagelig.

Jeg ansøger allerunderdanigst, at denne min Ytring ej maatte blive Prins Frederik bekjendt. Jeg har her ikkun vovet at ytre to Ideer til det ommeldte vigtige Øjemeds Befordring. Forinden min Afrejse vover jeg at tilføje flere i det sikre Haab, at Deres Majestæt mere ser paa den gode Vilje end paa Evnen.

Med sand Glæde ser jeg mig i Stand at tilmelde Deres Majestæt, at et ej ubetydeligt Antal Kornskibe ere ankomne i disse Dage. Meldingerne om de fjendtlige Krydsere ere modstridende.

I samme Øjeblik, da jeg skulde slutte denne Rapport, erholder jeg en Skrivelse fra Statsraad Adlersparre, at Freden var bleven undertegnet i Jønkøping, og at han afrejste til Grænsen for der efter Aftale at møde mig. Denne Konversation vil bestemme min Fremtids Skæbne. Deres Majestæt tilgiver allernaadigst paa denne Grund, at jeg ej underskriver Regeringskommissionens med den i Morgen afgaaende Kurér afsendende Depeche.

Jeg har holdt det i hver Henseende for hensigtsmæssigt hidindtil ej at afgaa eller at gjøre noget bekjendt i denne Henseende. Ud s. 216nævnelsen til Storadmiral er mig ikke officielt meddelt og bliver det ikke, forindeD Freden er ratificeret.

Jeg anbefaler mig i Deres Majestæts Naade.

Allerunderdanigst
Christian, Prins til S. Holsten.