Christian Frederik BREV TIL: Anker, Carsten Tank FRA: Christian Frederik (1814-04-25)

Eidsvoldd. 25. April 1814.

17.

Min kjære Anker.

Omsider er jeg bleven underrettet om, at Baron Hardenberg d. 15. eller 16. April vilde afreise fra Kjøbenhavn for at røgte sit Ærinde hos de allierede Hoff'er. Vel sent i Sandhed, men dog maaske endnu itide, thi Frankriges Anliggender lader vel fremme Norges.

Maaske Brevet, som De modtog, er kommen før i de allierede Fyrsters Hænder. Et Rygte fra de Svenske, at en engelsk Baron er anholdt i Grothenborg med dobbelte Depecher for Norge, nogle ufordelagtige og andre mindre nfordelagtige, nemlig lovende, at England vilde beskytte Korntilførselen, har frapperet mig, intet vilde [sic], at det er sandt, og siden De ei er kommen tilbage, uagtet de Svenske længe har bebudet det, saa venter jeg bestandig, skjønt med inderlig Længsel, gode Tidender fra Dem.

Brevet til Baron Hardenberg, som De vil lade dechifrere med de Chifre, som Deres Broder har medbragt, vil De finde hoist merkeligt, og jeg vilde ønske, De vilde tage det til Rettesnor, forsaavidt De kan virke til samme Maal mod Kronprinsen af Sverige personligen. Man skriver fra Kjøbenhavn, at han d. 28. Marts er reist fra Lüttich til Paris, og at han er rasende over Norge og over, at de Allierede har taget Tropper fra ham s. 39og givet dem til Blücher. Alt bedre og bedre. Han vilde indskibe sine Svenskere og reise hjem over Lübeck.

I Sverige tiltager Misfornøielsen over nærværende Tilstand. Hvad jeg har skrevet om Storfyrstinden er, hvis det nogensinde skulde udføres, et stort Offer; thi huslig Lykke kan meget godt blive ved den bos mig selv udvalgte Grjenstand; men dette er maaske det virksomste Middel til at naa det store Maal, nu da Prinsessen af England er forlovet, og det maa benyttes, idetmindste holdes frem.

Siden, naar Maalet er naaet, flndes maaske andre Udveie, og sandt at sige, hvormeget det end ellers strider mod mit Sindelag, vilde jeg ei gjøre mig nogen Samvittighed af at narre Keiseren af Rusland til Grjengjæld for hans Handlemaade med os.

Hvad jeg fremdeles har skrevet til Storkansleren Baron Hardenberg sees af vedlagte Kopi. Jeg sender Duplikatet af begge Dele gjennem Deres Hænder, og De vil forsyne samme med Omslag og Segl samt befordre dem med Posten til Paris under Adresse: Storkansleren.

Korntilførselen fra Danmark gaar ønskeligt, skjønt man d. 2. April bar forbndt Skibsndklarering til Norge. Thygeson skriver: „Bogstaven ihjelslaar, men Aanden levendegjør“. Han ventes hid om faa Uger. Rosenkrantz [M. G.] er i disse Dage landet i Arendal.

Ved Rigsforsamlingen bar Komiteen omtrent tilendebragt Konstitntionsforslaget, som skal trykkes og diskuteres. Jeg har endnu ikke seet det fuldstændigen. Grev Wedel bar søgt at indflette, bvad svensk han kunde; men det kan nok endnu blive renset ved paanyt at gjennemgaaes. Finanskomiteen er meget tilfredsstillet ved Beregningerne over Norges Pinansetat i Predsaar.

Mit Helbred er ganske efter Ønske.

Vi bar det godt paa Eidsvold. Fra min Søn har jeg de bedste Tidender; for ham verner hele Folkets Kjærlighed. ¹1 Frederik VII.s Valgsprog blev, som bekjendt: „Folkets Kjærlighed min Styrke“.

s. 40Forbitrelsen i Kjøbenhavn tiltager dagligen; man frygter ei uden Grand for Udbrud af heftige Optrin. Lykkeligvis for mig er jeg der ikke. Chid ved ellers, hvad der allerede kunde være hændt, og hvor nlykkelig jeg maatte føle mig ved at opleve sligt i mit Fædreland.

Grlæd mig snart med gode Tidender fra Dem, hvilke inderligen skal oplive og glæde Deres Ven

Christian Frederik.