Christian Frederik BREV TIL: Anker, Carsten Tank FRA: Christian Frederik (1814-05-29)

Christianiad. 29. Mai 1814.

22.

Min kjære Anker.

De vil kunne forestille sig, med hvilke Følelser jeg har modtaget den Trone, som et frit Folk har overdraget mig, den skjønneste Trone, nogen kan eie; thi Folkets Kjærlighed og Tillid har banet Veien til den.

Kun Rigsforsamlingens bestemt ytrede Vilje, som tydeligen tilkjendegav sig, da nogle af det kjendte Parti androg paa Kongevalgets Udsættelse, kunde bevæge mig til at modtage Tronen uden at se Lys i vores politiske Forhold eller Stilling med andre Magter.

Men Nationen fordrede det for at beroliges, for at se et af sine kjæreste Ønsker opfyldt og Konstitutionen fuldbyrdet. At vise Vankelmodighed vilde have nedstemt den herskende gode Aand og var følgeligen langt fra mig.

Jeg har modtaget Tronen med fast Tillid til Forsynet, at det vil beskytte en retfærdig Sag og gjøre det norske Folk saa lykkeligt ved mig, som jeg inderligen ønsker at se det, og som det vist kan blive, saa snart som Uretfærdighed og Void ikke berøver os Frihed, Fred og Lyksalighed.

[I Chifre]: Jeg henskyder mig under en Gesandts Mægling. Men naar Tilfældet da indtræffer, at en Gesandt med afgjørende Fuldmagt til Norges Held eller Vanheld afsendes, da er det ogsaa Tid for Dem, min Ven, at vende tilbage. De ved, hvormeget jeg trænger til Dem, og at jeg ikke har nogen, der kan Hjælpe mig i Diplomatiken.

[Uden Chifre]: Mit Helbred er upaaklageligt. Jeg beder Gud om Kraft til at gjennemgaa den megen Bekymring og Modgang, s. 49hvilke imidlertid efter vel overstaaet Daad rigeligen kan lønne sig i dette farlige Land.

Gud befalet for denne Gang.

Deres Ven

C. F.