Christian Frederik BREV TIL: Anker, Carsten Tank FRA: Christian Frederik (1814-06-04)

Ladegaardsøend. 4. Juni 1814.

23.

Min kjære Anker.

Jeg har overdraget Statsraad Aal at meddele Dem de politiske Nyheder, som jeg har modtaget saavel fra Hannover som Holland, ikke nfordelagtige hvad angaar Englands Stemning for os. Samme vil rimeligvis aldeles opklares ved den engelske Gesandt, Mr. Moriers Ankomst, som idag er anmeldt at være landet i Christianssand. [I Chifre]: Han vil kunne oplive eller nedslaa mit Mod, skjønne mit Haab til Guds Bistand staar fast. Jeg venter næsten, at England vil true for at tilveiebringe Fred, men aldrig tror jeg, at denne Magt byder Haanden til et frit Folks Undertrykkelse. [Chiferskriften ophører].

En Times Samtale med Dem, blot en fuldstændig Rapport, vilde oplyse mig om mange Ting, som jeg egentlig bnrde vide, forinden jeg handlede med Gesandten, hvilken man nu maa tro paa sit Ord og ærlige Ansigt.

Maaske han medbringer noget fra Dem; — eller skulde det ikke være muligt for Dem at skrive? Jeg begriber det ikke. [I Chifre]: Vel har et Brev fra Etatsraad Knutzons Son, som synes at være en brav Fyr — Dem meget hengiven — underrettet mig om et særdeles ubehageligt Tilfælde, der er hændt Dem som Følge af en Gjældsforsikring, formodentlig til Kompagniet [det asiatiske]. Men da jeg tillige ved, at De igjen er fri, saa venter jeg længselsfnld Beretning fra Dem. — Jeg skal gjøre mig muligst Flid for at skaffe Dem Remisserne, kan [sic] lette Deres bekymrede Sind og bidrage til Deres Opholds Behagelighed og Tilbagereise, hvis Omstændighederne gjør samme ønskelig. [Chiferskriften ophører].

I et foregaaende Brev af 28. Mai tolkede jeg Dem mine Følelser ved de vigtige Begivenheder i afvigte Maaned, der har s. 50sat mig i den Stilling at kunne næst Gnds Hjælp ndrette noget godt for et Folk, som jeg elsker og som jeg inderligen ønsker at se lykkeligt. Maatte blot mine Bestræbelser krones med Held, og Norden vinde Fred. I dette, endnu nvisse, Haab indser De, at ikkmi Folkets paa Rigsdagen som overalt i Landet ytrede Forlangende, straks at se mig bestige Norges Trone, kunde bestemme mig til uden Betænkning at antage denne skjønneste blandt Troner, overdraget mig ved Folkets Kjærlighed og Tillid.

⁴Christian Frederik og C. Anker ved C. J. A.

Det var saa langt fra Folkets Stemning at vise Vankelmodighed i denne Bestemmelse, saa at samme ei heller burde fmdes hos mig.

Altsaa i Guds Navn, hvad der er skeet, er skeet i en redelig Hensigt, af et oprigtigt Hjerte, og dette vil Gud beskytte og velsigne.

[I Chifre]: Prins Ponte-Corvo vil tvinge Kongen af Danmark til at erklære mig arveløs til Fordel for Kronprinsessen [Caroline], som han ønsker at formæle med Prins Oscar. Altsaa har han de tre nordiske Riger isigte. Men tro mig, dette netop følger han; imidlertid kan Dysten blive slem nok for os; men det norske Folk opofrer alt for at forsvare sin Konstitution og kaster sig i Nødsfald heist i Englands Arme.

Uforanderlig Deres

Christian Frederik.