Danmarks Breve

BREV TIL: Carsten Tank Anker FRA: Christian Frederik (1814-06-22)

Ladegaardsøend. 22. Juni 1814.

25.

Min kjære Anker.

Jeg har været saa heldig at modtage Deres Depecher med Marcus Pløen, men ikke førend i afvigte Uge, og endeligen de s. 52 seneste med Løitnant Sneedorff igaaraftes. De indser, at jeg, naar jeg ikke altfor længe skal opholde mit Svar, maa veilede det med Deres Skrivelser, af hvilke De vil have Kopi, henviso til de Paragrafer, ved hvilke jeg finder noget at bemerke, og saaledes vil jeg stræbe at forskaffe Dem et fuldstændigt om end ufuldkomment Svar.

Altsaa med Depechen af 18. Marts fra Leith: Jeg er Dem meget forbunden for de Foranstaltninger til Korns Indkjøb, som De sammesteds har truffen. Nogle af Ladningerne kom til Bergen, før Embargoen blev lagt. Betalingen skal jeg sørge for gjennem 1. Departement. Jeg skal vise Deres Depeche og hvad De herom under 11. April melder, til Tank, forat han kan foranstalte det fornødne. De til Christianssand opbragte Skibe er prisdømte.

Med Depechen af 11. April:

Ad Nr. 2. Det var saare vel betænkt, at De straks opvartede Mr. Hamilton, hvorved Introduktionen gjordes, og De underrettedes om, hvad der ventede Dem i Samtalen med Lord Liverpool.

Ad 6 og 7. Ligeledes var det godt, at De stiftede Bekjendtskab med den preussiske Gresandt Jacobi. Grodt, at De ei talte alene med Svenskerne; men denne Konversation kunde iøvrigt efter mine Tanker ikke føre til noget Resultat. De Svenskes Hensigt har kun været at føle Dem paa Tænderne, men de vil have fundet dem baade faste og skarpe!

Ad 8 og 9. Det røbede, synes mig, kun liden Delikatesse af Baron Jacobi saaledes at følge Dem i Hælene. Jeg frygter, han i Hjertet har været mere svensksindet, end De kunde ønske. At han forelæste Dem sin Depeche, var iøvrigt aabenhjertig nok. Har De senere besøgt Mr. Vansittart?

Ad 10. Hertugen af Gloucesters Forhold mod Dem i Parlamentet og Brevet til mig fordrer min oprigtige Tak og Høiagtelse, som jeg beder Dem bevidne ham.

Ad 11. Jeg benndrer og glæder mig over, at De i senere Samtaler med Mr. Hamilton fik udvirket et forlænget og siden uforstyrret Ophold.

s. 53 Depechen af 28. April fra 2. til 9. Side inklusive, nemlig om Kronprinsen af Sverige, finder jeg alt det anførte grundet paa de sundeste politiske og filosofiske Sætninger, som berettiger os til at haabe, at Skjæbnen skal være saa retfærdig at tildele denne Mand sin fortjente Løn og at befri Norden for ham paa en Trone, til hvilken han ei er født. Men hidindtil tilstaar jeg Dem, at de øvrige Magters Opførsel kun lidet foranlediger mig til at nære Haab om den kraftige Anvendelse af disse Sætninger mod ham. Hans Fald maa bevirkes indenrigs, og der er vist mange tilbøielige til at bidrage dertil. Men saalænge han paa saa aabenbar Maade bistaaes af de mægtige Stater, er han ogsaa indenrigsk sterk. Sverige tror ene ved ham at kunne vinde alt, og Armeen ser i ham en uovervindelig Helt. Det er altsaa netop de store Magter, der maatte ønske ham tilsidesat, som befæster ham: Keiser Alexander med hans misforstaaede point d'honneur og England med sin Eftergivenhed. Gjerne de tror, at Stødet mod ham snarere skulde komme fra Keiser Alexander end fra England; var mig uventet, thi endnu er hint aldeles ikke at vente, naar man ei blindt bygger paa det samme Sindelag, der fremlyste i Tilsit og flere Steder.

Men hvorom alt er — alle Midler og Omveie maa benyttes for at virke paa denne Monark. Jeg har tilskrevet Prinsessen af Oldenborg, hans Søster, som skal have Indflydelse paa ham; men dette Brev maa ei overrækkes gjennem Grev Liewen, som jeg ved er svensksindet, heller gjennem Kvindfolkene, som omgiver Prinsessen. Aal har det med.

Ponte-Corvo falder sikrest for en Kugle eller for et militært Chok i Norge; men at jeg ønsker at nndgaa denne Yderlighed, nemlig Krig, vil De indse.

Ad 13. Side. Brevet til Konow. At De med ham vedligeholder en uafbrudt intim Korrespondance kan ikke andet end have mit Bifald. Havde han havt Kreditiver, eller kunde han have faaet tilstrækkelige Remisser, maatte han kunne have udrettet meget i Holland; dog har hans Reise havt Nytte.

De Svenske har opbragt hollandske Skibe, som seilede i Kattegat og paa norske Kyster. Jeg haaber virkeligen, at der kommer til virksomme Reklamationer fra de neutrale Magters s. 54 Side. De svenske Kondemnere og deres Kapere oplægges, siden der er intet at røve. Paa Kaperi har jeg ikke indladt mig og vil ei heller indlade mig. Det bringer kun Fortrædeligheder. Jeg formoder, at England snart heller ikke taaler saadant hos andre Nationer.

Laan i Holland eller England er ikke alene ønskelig, men næsten nødvendig for at redde Staten ud af de betydelige Betalinger, som forestaar. Dog vil Nationens Garanti først kunne skaffes ved næste Storting, men indtil denne Tid maatte Privates gjælde.

Skulde ikke Stemningen i England for Norge kunne bringe saadant Laan tilveie? Statsraad Aal skal konferere med Dem derom.

Ad 14 og 15. Dette Projekt lader sig høre, naar man har Penge, men ogsaa først da.

Ad 16 og 17. Min Dom over Napoleon og de Franske vil De kunne vide, naar De husker, hvad vi ofte har talt om ham. Mandens Abdikation, hans sidste Armebefaling og Afsked fra sine Vaabenbrødre bærer Præg af den store Aand, der fulgte ham til det sidste; men nu skulde han have trukket sig tilbage i privat Stand og ei lege Keiser og Konge paa Øen Elba, hvor han dog kun kan blive en Næssekonge. Her synes mig, at det uanselige Menneske røber sig.

Ad 17. Side. Deres Spaadom om den gamle Adels Indflydelse paa den nye viser sig allerede virksom. — Stol paa min fuldkomneste Tillid, som De saa aldeles fortjener.

Ad 18 til 21. Jeg frygter, at Deres Opmuntringer gjennem Konsul Konow til Hollænderne ikke vil virke meget paa disse overdrevne forsigtige Kjøbmænd. At Markedet er godt i Norge er udenfor al Tvivl.

Ad 21 og 22. Jeg skal tale om Transaktionerne i Wolffs og Dorwilles Bo med Tank.

Ad Depechen af 5. Juni.

Ad Nr. 1. Ilde, at Skibet blev opholdt, ilde, hvis Kapteinen ikke har hardiesse [Mod] at anløbe Norge. Han maatte langt heller ligge i England med sin Ladning end i Kjøbenhavn eller Jylland; heldigt, at De tog Depecherne fra ham.

s. 55 [I Chifre]: Eftersom vort Haab fornemmeligen er grundet paa Englands Stemning til Fordel for Norge, og paa dette Kabinets Overmagt og Indflydelse, saa er det dobbelt beklageligt, at Eftergivenhed mod Rusland og de Svenske har kunnet fremlede et saa upolitisk, uretfærdigt og af hele Nationen fordømt Skridt.

Ad 3 og 4. Yderst interessant og fyldetstgjørende finder jeg Deres saa vel benyttede Relationer med Lord Grey.

Ad 5. Hans Tale kjender jeg af Aviserne, af Morning Chronicle. Den er oversat og eftertrykt i vore Blade og maa glæde enhver Nordmand; kunde man kun erholde den fuldstændigen.

Ad 6. Det var saare vel, at De tilskrev bam et saa skjønt Taksigelsesbrev, — og hans Brev kan ikke andet end at maatte være Dem behageligt. De vilde jo pleie Konnektionen med General Hutchinson, ei at tale om den med Grey selv.

Ad 7. Benævnes ved [under] Nr. 9.

Ad 8. Denne venskabelige Meddelelse fra Rehhausen blev vel besvaret. Disse nye Tillæg til den første svenske Proklamation er først længe efter den Tid med en Indledning af Feltmarsdial Essen sendt til Grænsen for at praktiseres ind.

Ad 7, 9 og 10. Jeg sætter mig ind i Deres Stemning under Samtalen med Thornton og Cooke, og beundrer jeg Deres saare hensigtspassende og værdige Tiltale til denne samt at De, da det gjaldt at vinde Tid, endnu vidste at fatte sig og saaledes opnaa det vigtigste for Øieblikket.

Ad 11. Deres Skrivelse til Mr. Cooke er mesterlig. Den har udentvivl havt Mr. Moriers direkte Udsendelse til Følge, hvilken upaatvivleligen har de tvende af Dem angivne Hensigter. Heldigt, at jeg, efter hvad De — af de vekslede Noter, som Aal medbringer til Dem — vil erfare, netop har gjort samme Forlangende om Englands Mediation, som en fredelig Stat under Vaabenstilstanden i saa lang Tid, som den udfordres for at forelægge Mediationen for et Storting, et Argument for Underhandlingernes Vedvarenhed i 3 à 4 Maaneder, som er uomstødeligt, naar man ei vil have Krig; men som De, uvidende om Konstitutionens Bestemmelser, ei kunde benytte.

s. 56 Mine Svar til Morier og hans Indstilling til vores Fordel, det tør jeg tro vil kun tjene til at bekræfte Deres ytrede Formening og Raad til Vedkommende. Paa denne Grundvold maa der bygges. — Deres Meddelelse af alt til Lorden var saare vel betænkt. Jeg beundrer Deres Standhaftighed.

Ad 13 og 14. Meddelelsen af Deres Relationer med Hertugen af Gloucester og Lorden har meget interesseret mig.

Ad 15. Anekdoten om Wilberforce er et Bidrag til Menneskekundskab.

Ad 16. De vil — tillad mig denne Bemerkning — iagttage, at Deres Omgang, endog med de mindre betydende Personer af Oppositionen ikke ganske fordærver Deres accès [Adgang] hos Ministeren. Ikkun ved en forestaaende ministeriel Forandring kunde dette have sin gode Nytte. Morier har her bemerket, at De søgte Oppositionen meget. Dog, hvad De hidtil har gjort i saa Henseende, var ligesaa nødvendigt som nyttigt.

Ad 19 [skal være 17]. Jeg lader Protesten aftrykke hos os. Den gjør sin Forfatter Ære.

18. og 19. har meget interesseret mig.

Ad 20. Oxholm er dansk; man maa altsaa holde ham hans utidige Forsigtighed tilgode.

Ad 21. Deres Erklæring for Brødrene Anker har fornøiet mig, og jeg tilstaar, at jeg ventede det af Dem. Jeg skal betænke mig paa at lade den indrykke her hos os, hvor Trykkefriheden saa let kan fremkalde Feider; men den indeholder god Ammunition.

Ad 22. Konversationen med Grev Liewen har jeg læst med megen Interesse, og det var vel, at De benyttede den til at omtale Brevet og Deres Fnldmagt. — Var det derimod nødvendigt at omtale Konferencen med Cooke eller Englands Politik? Dog, det Sidstes Hensigter kjender jeg. Russerne er for Tiden blandt de Allierede de værste Modstandere; dem maa man ei vise Fortrolighed.

Ad 23. Deres Bekjendtskab med den østerrigske Gesandt haaber jeg skal bære gode Frugter. Det indlededes paa en saare god Maade og benyttedes ikke mindre vel. Kunde De vinde Grev Mettenich, var saare meget vunden. Jeg tør tro, at han s. 57 har nogen personlig Godhed for mig fra et kort Bekjendtskab i Berlin og fra en senere Korrespondance som Præsident for Kunstakademierne i Wien og Kjøbenhavn.

Vigtig var Oplysningen orn Ruslands formaaende Indvirkning paa Englands Adfærd mod Norge. Østerrige er virkelig i politisk Forstand uden direkte Interesse i Norges Anliggender, men det maa snarere ønske Sverige sterk mod Rusland. At Østerrige selv gaar udenfor Retfærds og Menneskeligheds Bud er beklageligt.

Ad 25. Denne Deres Høiagtelse har om muligt forøget min Høiagtelse for Deres Talenter og min Tillid til min Ven. Af Deres Breve over Grothenborg kommer ingen mig ihænde. — De har dømt rigtig om Moriers Sendelse. Manden selv er agtværdig i enhver Henseende og velsindet.

Ad 26. Jeg bifalder, at de norske Matroser afgaar til Danmark, naar de ei kan komme til Norge.

Ad 32. Jeg kan ikke noksom anbefale Dem at lade alt officielt fra Norge bekjendtgjøre. Af Adresserne og Fuldmagterne kan gjøres et Udvalg. — Morier har faaet alt meddelt og har oversendt det til sit Hof.

Ad 36 [skal være 33]. Jeg ønsker, at General Anker vil benytte Konows Chifermetode; dog er dette ei saa sikkert som et Chifer, han selv kunde lade forfærdige efter samme Princip som Deres, og som han kunde tilsende mig med Løitnant Ring eller en anden sikker Leilighed.

Ad 39 [skal være 34]. Om den russiske Ekspedition erfarer jeg vel, hvad muligt er?

Med erkjendtligst Tilfredshed

Christian Frederik.