Danmarks Breve

BREV TIL: Carsten Tank Anker FRA: Christian Frederik (1814-06-29)

Ladegaardsøend. 29. Juni 1814.

27.

Statsraad Aal og Deputationen fra Rigsdagen maa ansees som en speciel Mission, der er beordret at overlevere Underretningerne om Rigsdagens Tilendebringelse, Konstitutionen, Kongevalget osv., men som iøvrigt er anvist at konferere med Dem og tage Raad og Veiledning af Dem. Jeg anbefaler Dem saaledes at veilede disse, paa Diplomatikens Gangstier ukjendte Personer, som ikkun har at berette og bevidne, hvad her er passeret, men ei at underhandle.

s. 60 Det glæder mig meget, at Deres Ubehagelighed med Pengevæsenet ei har havt nogen skadelig Indflydelse paa Deres Stilling. Deres senere Underhandlinger bærer det tydeligste Spor heraf.

Af Deres Skrivelse af 26. April ser jeg, at De, ei uden Anelse af, hvad der kunde forestaa Dem personligen, er gaaet Deres Skjæbne imøde for at tjene Fædrelandet. Men nu er Forpligtelsen ligestor fra min Side at forskylde Dem det; og saasnart jeg ved Beløbet af Gjælden, skal jeg gjøre mig en Glæde af at komme Dem til Hjælp, saavidt jeg formaar. De maa endelig betale denne Gjæld og ei holdes tilbage formedelst denne Anledning.

Det glæder mig for Erik og Betsy, at De har givet dem Deres Samtykke. Ansættelse ved mit Hof kan han være vis paa, naar han kommer hertil. Om det videre, angaaende Eidsvold, kan vi altid mundtligt konferere; men Forvisning om Eiendommen ønsker Erik vist forinden, han tænker paa Etablissement. En lang Forlovelse duer ikke heller, men nu kan hun umuligen tænke paa at komme herop; først maa her være Sikkerhed og Fred. Han bliver nok for det første dernede. Al Forbindelse med Norge er i Danmark forbuden, selv under Livsstraf, naar den udføres paa en underfundig Maade.

De ved vel, at Erik formedelst en Ytring i et Brev, borttaget hos Gyldenpalm, har mistet sit Kammerjunkerpatent. Nu, det i Norge staar ham aabent og han bytter, tror jeg, gjerne.

Hvor paaskjønner jeg Deres utrættelige Virksomhed og Arbeidsomhed! Men skaan Dem dog, i Deres Alder at vaage 4 Nætter; er det tilladt ved Siden af saamegen Bekymring?

Mit Helbred er upaaklageligt, men stundom føler jeg, at Sindet lider ved daglig Bekymring. Gud styrke Dem og lad mig se Dem glad og lykkelig igjen, — dette ønskes Dem oprigtigen af Deres Ven

Christian Frederik.

[Der vedligger ogsaa et andet Eksemplar af ovenstaaende med samme Indhold som dette, men dog ikke ganske ordret ens. Dette andet Eksemplar har et senere Postskriptum, saalydende]: s. 61 Jeg sender Dem med denne...... 1 Brevene til de allierede Fyrster og deres Ministre for det Tilfældes Skyld, at dette skulde kunne komme forinden mine Udsendte, der ved Blokaden opholdes paa Vestlandet.

Jeg kan tro, at maaske ingen Tid er at bortgive. De maa da søge at faa Brevene overleverede til vedkommende Ministre, sigende, at de ved en anden Leilighed vil komme dem i Hænde førend Gesandternes Ankomst; men disse maa ligefuldt aflevere Originalerne, som er aldeles ligelydende med disse.

Vedføiede Privatbrev til Prinsessen af Oldenburg 1 og Feltmarschal Blücher skulde ogsaa vinde disse Personer til Talsmænd for vor gode Sag. De vil skyndsomt besørge dem indhændigede.

Imorgen ankommer de 4 Kommissærer og Admiral Bille. Morier er her endnu, afventer Svar.

Christian Frederik.