Danmarks Breve

BREV TIL: Carsten Tank Anker FRA: Christian Frederik (1814-12-12)

Slesvigd. 12. Decbr. 1814.

43.

Min kjære Anker.

Jeg har tilskrevet Dem straks efter min Ankomst til A arhus d. 4. Novbr., men havde den Uforsigtighed at sende dette Brev med Skibsleilighed over Norge, saa De maaske ei har bekommet samme, thi desværre siden min Ankomst til Danmark har jeg intet hørt fra Dem, og jeg kan ikke tillægge det anden Skyld, end at De ikke har vidst, hvor jeg nu var; dog vil Aviserne senere have sagt Dem det.

s. 92 Efter en farlig og langvarig Søreise landede jeg d. 4. Novbr. i Aarhus og blev modtaget med megen Hjertelighed og Dellagelse. Den 10. seilede jeg fra Aarhus til Helsingør, kom d. 11. til Fredensborg, hvor jeg saa min elskede Fritz og mine Søskende igjen, og d. 13. til Kjøbenhavn, hvor Dronningen modtog mig paa det venskabeligste.

Efter min forudfattede og Kongen tilmeldte Bestemmelse at ville møde ham i Hertugdømmerne, afreiste jeg d. 24. fra Kjøbenhavn til Augnstenborg, og i disse Dage aflægger jeg mit Besøg her i Slesvig.

Mit Helbred er meget godt igjen.

[I Chifre]: Jeg har som sagt intet, slet intet hørt fra Dem og følgeligen heller intet om den Ide, der ikke var os fremmed: Eorbindelsen med Prinsessen af Wales, en for Danmark i politisk Henseende vigtig Forbindelse, og gavnlig, hvis den ikke tillige rev mig bort fra mit Fædreland. Jeg har aldrig ladet mig lede af Ærgjerrighed, og naar jeg følger Hjertets Stemme, saa tager jeg min Kusine Caroline paa Augustenborg til Kone. Hun er Fromheden selv, skjøn som en Engel. Faderen er død, som De ved.

Vigtigt var det mig imidlertid at faa de Underretninger fra Dem om Prinsesse Charlotte, som mine forrige Breve kunde foranledige; men snart maatte det være, thi ellers er den Ting paa Augustenborg afgjort.

Menneskene maa ikke tøve med at blive lykkelige. Altsaa maa jeg paalægge Dem aldeles ingen Ouverturer [indledende Henvendelser] at gjøre til Vedkommende; thi jeg er langt fra at ønske hint Parti, og kun besynderlige Grunde skulde kunne bevæge mig til at foretrække en politisk Forbindelse for Hjertets.

[Uden Chifre]: Begivenhederne i Norge vil være Dem bekjendt. Stortinget indsaa enstemmigen Foreningens Nodvendighed, og den har da fundet Sted, rolig. med Vedbehold af Rigets Konstitution og selvstændige Forfatning — ingen svenske Tropper eller Embedsmænd i Landet.

Jeg har ikke udrettet, hvad jeg vilde for Norge, men noget har jeg dog udrettet til Glavn for Riget, som aldrig har havt en s. 93 Forfatning at ligne med den nuværende, og Anarki og Ødelaeggelse afværgedes for Landet.

Som ved alle slige Omvæltninger har Individ erne vist sig i det Lys, der ei skuffer. Wedel er beskjæmmet i enhver retskaffen Mands Øine, skjønt han nu har naaet sit første Maal: at være Finansminister i Norge. P. Anker gaar som norsk Minister til Stockholm, en Post, som jeg i Kongens Sted vilde have givet Wedel; dog alt dette vil være Dem bekjendt.

At De ei bliver i Statsraadet, det er jeg forvisset om; men hvad er nu Deres Bestemmelse? I hvor De saa er, min kjære Anker, er jeg overtydet om, at De er uforanderlig min Ven, ligesom jeg er Deres, og i denne Forvisning og med det Ønske ret snart at høre gode Tidender fra Dem over Altona under Adresse til Blilüher, nævner jeg mig Deres uforanderlig hengivne

Christian Frederik.

Jeg vender imorgen tilbage til Augustenborg. Vedlagte Brev til Hertugen af Gloster indeholder Oversættelsen af Talen ved Stortingets Aabning paa fransk, hvilken jeg haaber, at De alt for længe siden har sørget for at være indrykket i de engelske Tidender.