Christian Frederik BREV TIL: Karl 13. FRA: Christian Frederik (1814-05-23)

6.

Christiania le 23. de May 1814.

A

Sa Majesté le Roi du Suède.

Monsieur mon Frère.

Appelé au trône de la Norvège par le choix unanime de la Diète, contenu dans l'adresse ci-jointe, datée du 17 Mai, je s. 118n'ai rien de plus pressant que de mettre cette adresse ainsi que ma publication du 19 Mai sons les yeux de Votre Majesté.

L'accueil que Vous fites à ma lettre du 6 Mars et le traitement que la nation Norvégienne endure de la part du Glouvernement Suédois depuis que le Systême révoltant d'affamation est de nouveau mis en œuvre, devrait interrompre toute communication entre Nous et retenir ma plume lorsqu'elle voudrait tracer des lignes pleines de confiance et de bonne volonté.

Mais il est de mon devoir de mettre de côté tout ressentiment, lorsqu'il s'agit du bonheur d'un peuple, et j'espère, mon Frère, que Vous ne Vous refuserez pas a entendre la vérité. La Résolution de la Nation Norvégienne: de tout endurer et de tout oser pour défendre son indépendance, est inébranlable. Elle est contenue dans l'adresse ci-jointe du 19 Mai.

Daignez réfléchir sur la conséquence d'une telle déclaration de tout un peuple animé de l'amour de la patrie et d'un zêle commun: en I'outrageant à main armée, Vous ne porterez que des malheurs inouis sur ce peuple et sur la nation que vous gouvernez, car une guerre d'extermination ne pourra finir qu'au détriment de Inn et de Tautre. Mais vous avez done le choix, mon Frère. Ce Peuple paisible ne désire que la paix et de vivre en bonne intelligenee avec ses voisins. La Nation Norvégienne déclare qu'elle souhaite qu'une alliance consolide des relations réciproquement utiles avec la Suède. Daignez rénéchir sur les avantages qui pourraient eu résulter. Le flambeau de de la guerre s'éteindrait dans le Nord et vous auriez la Grloire d'être le bienfaiteur de deux nations qui en ont également besoin. Les moyens de la Suède, tant en homines qu'en argent, ne s'épuiseraient point en faisant [à faire] une guerre longue et meurtriere entre les rochers de la Norvège.

Au lieu de gagner peut-être a main armée quelques provinces, jonchées du sang de Vos sujets, Vous gagneriez des amis reconnaissants, qui garantiraient Vos frontières bien mieux encore que Vos soldats toujours armés au milieu d'un peuple, qui porterait dans son sein la juste haine contre les oppresseurs. Au lieu d'augmenter cette haine nationale, qui met une barriere entre deux peuples limitrophes, Vous la désarmeriez et le chemin s. 119d'une réconciliation parfaite serait tracé par la magnanimite avec laquelle Yous auriez renoncé à la gloire peu assurée d'un conquérant, pour rendre le bonheur à deux peuples que Yous désirez certainement voir heureux et puissants.

Mais je n'ai guêre besoin de Yous dépeindre les avantages qui résulteraient d'un arrangement entre la Suède et la Norvège, fondé par l'estime due aux droits des nations; — tout Suédois, qui veut le bien de sa patrie le verra avec Yous, Sire, et je m'estimerais bien heureux, si le Ciel m'eût réservé la tâche honorable de contribuer à garantir la durée de la paix et de la bonne intelligence avec un peuple aussi estimable que celui de la Suède. Ce peuple, j'ose le croire, voudrait plutôt voir des amis que des frères ennemis dans leurs voisins, habitants paisibles de ces rochers.

Dieu connait mon cœur et mes intentions sincères. Yeuillez m'honorer de Yotre confiance, et me croire, Sire, de Yotre Majesté le tout dévoué et bon frère

Chrétien Frédéric.

[Med Christian Frederiks Haandskrift er tilføiet: Sera envoyée, sans cependant attendre de réponse de la part du Roi de Suède.]

[Til

Christiania d. 23. Mai 1814.

Hans Majestæt Kongen af Sverige.

Min Hr. Broder.

Kaldet til Norges Trone ved Rigsforsamlingens enstemmige Valg, saaledes som vedlagte „Adresse" af 17. Mai1 viser, er intet mig mere magtpaaliggende end at lægge denne Adresse ligesom min Bekjendtgjørelse af 19. Mai 1 for Deres Majestæts Øine.

s. 120Den Maade, hvorpaa Deres Majestæt modtog mit Brev af 6. Marts 2 og den Behandling, som den norske Nation maa taale af den svenske Regjering, siden det oprørende Udhnngringssystem atter er bragt i Anvendelse, maatte afbryde al Forbindelse mellem Os og stanse min Pen, naar den heist vilde tolke Tillid og god Villie.

Men, naar det gjælder et Folks Lykke, er det min Pligt at skyde al Fortrydelse tilside, og jeg haaber, at min Broder ikke vil afholde sig fra at høre Sandheden. Den norske Nations Beslutning: at taale alt og at vove alt for at opretholde sin Uafhængighed, er urokkelig. Den er fremsat i Adressen af 19. Mai.

Værdiges, Sire, at betænke Følgerne af en saadan Erklæring fra et helt Folk, der er opfyldt af Kjærlighed til Fædrelandet og en fælles Iver: Ved at krænke dette Folk med væbnet Haand vil D. M. kun bringe uhørte Ulykker over denne Nation samt over det Folk, De regjerer. Thi en Udryddelseskrig kan kun ende til Skade for begge Parter. Men De har Valget, min Hr. Broder. Dette fredelige Folk ønsker kun Fred, og at leve i i god Forstaaelse med sine Naboer. Den norske Nation ndtaler Ønsket om, at et Forbund bør befæste Forholdet til Sverige — til gjensidig Nytte for begge Lande.

Værdiges, Sire, at betænke de Fordele, der kan følge heraf. Krigsluen i Norden vil slukkes, og D. M. vil faa den Hæder at blive en Velgjører for to Nationer, der begge ligemeget traenger dertil. Sveriges Hjælpemidler — Mandskab og Penge — vil da heller ikke forødes ved en lang og morderisk Krig, ført mellem Norges Klipper.

s. 121Istedetfor maaske med væbnet Haand at vinde nogle Provinser, vædet med Deres Undersaatters Blod, vil De kunne vinde erkjendtlige Venner, som vil sikre Deres Lands Grænser meget bedre end Deres Majestæts Soldater, der altid maa holdes bevæbnede midt iblandt et Folk, der stadig besjæles af et retfserdigt Had mod sine Undertrykkere.

Istedetfor at øge dette iSTationalhad, der reiser en Skillevæg mellem to Nabolande, kan D. M. fjerne det. Derved vil der aabnes Adgang til en fuldstændig Forsoning ved, at D. M. viser den Høisindethed at give Slip paa en Erobrers uvisse ÆEre — for paany at gjøre to Nationer tilfredse, som De vistnok ønsker at se baade lykkelige og mægtige.

Men jeg behøver vist ikke at skildre for D. M. de Fordele, som vil være en Følge af en Ordning mellem Sverige og Norge, begrundet i den Agtelse, der skyldes Nationernes Rettigheder. Enhver Svensk, der vil sit Eaedrelands Bedste, vil se disse Fordele ligesaavel som D. M.

Jeg vilde anse mig for at være meget lykkelig, dersom Forsynet havde forbeholdt mig den ærefulde. Opgave at bidrage til at befæste Fred og god Forstaaelse med et Folk, der er saa agtværdigt som det svenske. Jeg vover at tro, at dette Folk i sine Naboer — de fredelige Klippeboere — hellere ønsker at fmde Venner end fiendtligsindede Brødre.

Grud kjender mit Hjerte og mine oprigtige Hensigter. Jeg beder D. M. beære mig med Deres Tillid og at tro, Sire, at jeg er D. M.s hengivne og gode Broder.

Christian Frederik.

Med Christian Frederiks Haandskrift er tilføiet: Dette skal bringes frem, uden at der bies paa Svar fra Kongen af Sverige".]