Danmarks Breve

BREV TIL: Carsten Tank Anker FRA: Christian Frederik (1815-06-18)

3.

Augustenboxgd. 18. Juni 1815.

Min kjære Anker.

I hvor grundet Undskyldning jeg end i denne Tid kan have havt for ei at være nogen flittig Korrespondent, saa er det mig s. 140 dog ukjært, at De saa længe har maattet savne Brev fra mig, og at jeg nu er Dem Svar skyldig paa to Breve, nemlig af 18. August og 25. Mai.

Jeg har tilbragt April Maaned i Kjøbenhavn for nogenlumde forud at arrangere min Husstand, men siden 1. Mai er jeg her tilbage, og den for mig i flere Henseender saa merkelige 22. Mai var min Bryllupsdag, visselig den festligste og gladeste Dag i mit Liv, thi mit Held sikredes ved den egteskabelige Forbindelse med en af de elskværdigste Prinsesser, — som nu for mig er den bedste, ømmeste Hustro. Jeg fortryder, min kjære Ven, ei at have underrettet Dem om denne Dags Bestemmelse. Den havde da været Dem en Glædesdag, saaledes som den for 2 Aar siden var det, da De erfor min, den samme Dag paafulgte, Ankomst til Christiania, og atter ifjor var det for — mange, da jeg fra Eidsvold holdt mit Indtog i Hovedstaden under Polkets oprigtige Jubel og glade Forhaabninger. Og hvad der er besynderligt nok, for min Gemalinde og enhver, der har elsket hende fra Barndommen af, er den [Dagen] ikke mindre merkelig ; thi hendes Konfirmation for 3 Aar siden, — paa hvilken Dag hun henrykkede alle tilstedeværende ved sin yndige Fromhed osf lovede at vorde, hvad hun fremdeles er og vil være: et Mønster for sit Kjøn, — hendes Konfirmationsdag var ogsaa d. 22. Mai.

Denne for os alle i nere Henseender interessante Dag burde jeg have tilbagekaldt i Deres Erindring paa en for Deres Venskab tilfredsstillende Maade. At det ei er skeet, maa De holde mig tilgode, men nu har Deres, mig saa dyrebare Sindelag opfyldt min Forventning og Længsel efter et Brev, og jeg iler at gjengjæside samme paa lignende Maade.

Næst mit begrundede huslige Held er min første Sammenkomst med Kongen den interessanteste Begivenhed, jeg har at underholde Dem med. Den fandt Sted paa Grottorp Slot d. 26. [Mai] om Aftenen efter Taffelet, kort efterat jeg tilligemed min Broder der var ankommen.

[I Chifre]: Kongen modtog mig med Grodhed og ønskede mig til Lykke til min Forbindelse med hans Søsterdatter, som han hjerteligen elsker. Først da jeg gav ham Anledning ved at s. 141 bede ham ei at tilregne mig de Bekymringer, som Norges Anliggender kunde have forvoldt ham, indlod han sig i at tale om disse Sager, men uden Bitterhed eller Lidenskabelighed. Megen Vegt lagde han paa at have averteret itide om det efter Omstaendighederne uundgaaelige Udfald, og over England maatte det efter hans Formening formodentlig gaa ud. Han tilstod min Stillings Vanskeligheder, og at Norge under de indtrufne Omstsendigheder var lykkelig at have opnaaet saadan Konstitution. At Fortrædelighederne, som han var indviklet i, endnu ikke er tilende, beklagede han meget, og det er vist ogsaa meget sørgeligt, men Sagen nævnt ved sit rette Navn, saa er det Keiser Alexanders Frygt og Svaghed mod Ponte-Corvo at tilregne.

Han tør ei tale det alvorlige Sprog, som udkræves for at tvinge ham til Traktatens Opfyldelse. Noten til Sverige angaaende Traktatens Opfyldelse var allerede underskreven af Østerrige, Preussen og England, men Keiser A. negtede, da det kom til Stykket, at lade sin Minister underskrive, foregivende, at alle Magter nu maatte handle sammen, og at hans Riges Sikkerhed ei tillod ham at bryde den gode Eorstaaelse med Ponte-Corvo. Det paastaaes, at Russerne beholder et Troppekorps i Finland. Sveriges Deltagelse i Krigen mod Frankrige bliver vel ei heller af stor Vegt; der er intet saa lige at vinde ved Lurendreierier, thi Appetiten paa . . . . er dog vel forpurret, hvad Udførelsen angaar, ved K.s [Kongens] Reise. Han har per-sonligen vunden Fremmedes Agtelse, og i hans Rige er han modtagen som en elsket Landsfader.

Danmarks Deltagelse i Krigen med engelske Subsidier [Penge-understottelse] afha3nger aldeles af Bestemmelser, som endnu skal trseffes. Lord Castlereagh har lsert os, at enhver fremmed Soldat i engelsk Sold er £ 11.4.0 vserd. Rimeligvis skal Bourke vel betinge mere for en dansk eller idetmindste udvirke en Sum til Ekviperingen.

I hvor utidigt det synes, saa formoder jeg dog, at Sverige bliver udenfor virksom Deltagelse i Krigen og det af den Grund, at ingen ønsker Ponte-Corvo igjen paa Tronen! Bliver det saa-ledes Tilfseldet, da er det efter mit Begreb saare ufordelagtigt s. 142 for Os og et synderligt Held for Ponte-Corvo derved ei at nødsages til at levere Tropper saa ganske mod Nationens Ønske.

Angaaende Eorventningen om Krigens Udfald, da er jeg ganske af Deres Mening. N.[apoleon] gaar uden Tvivl af med Seiren, og hvem ved, hvortil det kan tjene, at Danmarks Anliggender endnu er uafgjorte.

Vores Korrespondance kan vi føre i disse Chifre ved sikre Skibes Leilighed med de Personer, som en af os anbefaler. Ogsaa over England og Altona kan vi tilskrive hinanden.

Tilbudet til Dem om Ministerposten blot for at eloignere [fjerne] en Mand, hvis Sindelag ei behager, — det er mig kjært, at De ei modtog saadant. De vender altsaa snart tilbage til Norge, hvorhen Deres Velfærdsanliggender sikkert mere end Deres Attraa kalder Dem. Der vil De ofte, som jeg ønsker, rnindes mig som de Norskes varmeste Ven. At vide Eidsvold i de benævnte Hænder vilde smerte mig, dog maa Deres pekuniære Affærer [Pengesager] heri have en afgjørende Stemme. Tag Dem vare for det omtalte Tilbud til Stortinget, førend den første Underhandling ganske er afbrudt. Cela serait marchander sans profit. [Det vilde være at kjøbslaa uden at tjene noget.]

Medio Juli venter jeg med min Gremalinde at komme til Sorgenfri. Lad mig snart høre Tidender fra Dem. De vil da inderlig glæde Deres hengivne og forbundne

Christian Frederik.