Danmarks Breve

BREV TIL: Carsten Tank Anker FRA: Christian Frederik (1816-03-22)

6.

Under 22. Marts 1816 sender Christian Frederik C. A. et Brev, hvoraf hidsættes, hvad der vedrører Norge:

Vil Ponte-Corvo Landets Vel, saa bringer han det til Ud-førelse ved, hvad han omtalte, at sende Dem til England for at negociere en Handelstraktat. Under nærværende Omstændigheder maa De fra ham ei vente noget offentligt Ærinde. Men skulde De komme til England, stoler jeg paa, at De opmerksomt iagttager dette Kabinets Hensigter og Forhold til de nordiske Stater. En Grjenforening af D[anmark] og Norge eller af alle 3 nordiske Lande kan ei ske uden Englands Minde. Det er derfor i enhver Henseende den første politiske Grundvold at holde sig til England, hvilket maa være alle Nabomagters og alle nordiske Folkeslags Ønske.

Er Ponte-Corvo først borte, da ser England vist heller enhver anden end Ruslands Yndling der. Valgte da Stænderne i s. 149 Norge mig eller m. S. 1 , eller enedes begge Rigers Stænder om et saadant Valg, da tror jeg vist, at England vilde bistaa heri.

At dette skulde være den eneste Maade, paa hvilken jeg ønskede at se Borgerkronen i min Slegt, nemlig ved frit Valg, det vil De indse; tni at tiltvinge mig samme i Kamp og ved Folkenes Ødelæggelse for min Skyld — det bringer ei Velsignelse. — — — — — — — — — — — — — — — — —

Det er neppe muligt, at Ponte-Corvo som den eneste i sit Slags kan holde sig paa Tronen. Dog tror jeg ikke Rygterne om den trnende Stilling, som man vil paastaa, at Rusland tager mod Sverige. Det er endnu ei modent. — — — — — — —

Vigtigere end Debatterne i det engelske Parlament om Indkomstskatten er Prinsessen af Wales' Griftermaal; det er vel, at ingen af de store Hnse har opnaaet denne Alliance. Havde min Broder blot havt det udvortes mere for sig — men man har, tror jeg, ganske overseet Muligheden af en saadan Forbindelse for samme. — — — — — — — — — — — — — —

Den Yei, De ellers har valgt sig, at ville gavne ved Raad og Daad, hvor De kan, uden at tjene, er Dem ganske værdig. Ogsaa glæder det mig, at De ei har faaet nogen Orden — en vistnok vanskelig Sag at afslaa.

Det er mig kjært, at De endnu er Eier af det mindeværdige Eidsvold. De vil vist have Aarsag at være tilfreds med Deres Svigerdatter, naar hun blot maa finde sig lykkelig i den Kreds, hun kommer til at leve iblandt. Hertil maa desværre regnes Wedels. Det vilde være net at se de Øglennger, Wedel og Ponte Corvo, nappes om Herredømmet, — det var da bedst at skille sig af med dem begge.

Jeg vedlægger et Brev til vor trondhjemske Ven i den sorte Kjole. Det er skrevet med Forsigtighed og kan ei kompromittere.