Christian Frederik BREV TIL: Anker, Carsten Tank FRA: Christian Frederik (1819?)

13.

[I Chifre.]

[Uden Dato, formentlig skrevet 1819.]

Deres Breve af treogtyvende Juni samt af syttende August har jeg begge været saa heldig at modtage, og jeg er vis paa, at de ei har været aabnede. Dette til Beroligelse; men jeg finder det at være en utaalelig Politimesure at underkaste Korrespondancen saadan Tvang, og det burde ikke blive upaatalt. Mit Hjerte takker Dem, fordi De stedse vedligeholder samme Sindelag mod mig. Disse Baand overskjæres ikke, om end alle politiske brister. Jeg tilstaar, at jeg for Tiden kun ser liden Udsigt til nogen ønskelig Forandring; ikke at jeg tror det nærværende System at have Bistand i Norge; men man gjør jo alt i Sverige for at fjerne de Norske fra deres forrige Regjering. Med hvilken Lethed samtykker man ei i at anægge Vaabenet; man betinger, at Stortinget skal tvinges til at udrede de 3 Millioner i Stedet for, at man kun skulde have holdt sig til Kielerfreden og ladet C. J. om Resten. Det vil altsaa nok fornemmeligen komme an paa, til hvad Tidspunkt Forandringen sker:

Om de gode Nordnænds Kjærlighed og Hengivenhed til deres fordums Konge og uforanderlige Ven (saa tør jeg med Sandhed kalde mig) da igjen oplives og kan overdøve alle svenske, lokkende Toner. Om min Søn til den Tid kan love at blive mere end nn for Norge, end hans Fader var osv. Mit Sindelag kan De altid bygge paa, men De vil sige Dem selv, at mange lykkelige Omstændigheder udenfra maa begunstige Tingen, ellers kan man ei tænke derpaa. Mange af disse kunde hidføre den; det sker nu ikke, tvertimod det synes mig indlysende selv af Depechen, at Keiser Alexander for Øieblikket ikke har nogen Hensigt til Fordel for sin Nevø. Jeg ved dette bestemt af den, som med blødende Hjerte klager derover. At de store Magter tænker paa at gjøre ham uafhængig af den Rente, han trækker af Sverige, viser og dette. Men endnu er der ingen Anmodning skeet fra Formynderne om Renonciation, og at han aldrig udsteder en saadan, tør jeg indestaa for. Ponte-Corvo har tilfælles med Barbareskerne — nsest Appetiten efter andres Eiendom — at han skaanes og kajoleres af de større Magter, selv medens de truer ad ham. England ser i ham en brugbar Person, alle s. 154var bundne til ældre Løfter, og Forandring maa ske indenfra. Er den først skeet, da vil alle glæde sig derover, og jeg mest, det skal jeg ei negte.

Deres Breve er kommet mig saa sent ihænde, fordi jeg har hele Sommeren været udenlands, — hvilket ogsaa endnu er Tilfældet, — paa en Badereise med min Gremalinde til Carlsbad og Ems. Den har medtaget Maanederne Juni til September. — —

[Ingen Underskrift.]

CHRISTIAN FREDERIK.
Efter et Portræt, som i 1815 blev udlført af Kunstneren Carl Fr. Grøger [1760 - 1838].