Anker, Carsten Tank BREV TIL: Christian Frederik FRA: Anker, Carsten Tank (1814-01-15)

1.

Eidsvold Jernverkd. 15. Jan. 1814.

Ganske mod mit Ønske nødes jeg til at bryde mit Løfte til Deres Kongl. Høihed, da jeg først imorgen istedetfor idag kan opvarte Deres Kongl. Høihed. Blandt Here Ting eller Aarsager, som forvolder denne Opsættelse, er den Vanskelighed mellem mine mange sendte Papirer at finde den Pakke, som indelioldt de Kongsbergske Efterretninger. Al Søgen baade af mig og Forvalteren har hidindtil været forgjæves. Dog tror jeg endnu, at jeg bar sendt disse Papirer saavelsom en Mængde andre hid fra Kjøbenhavn. Idag skal flere Kasser aabnes. Jeg ønsker nemlig, at Grev Vargas kunde erholde disse historiske Efterretninger.

Kulden paa Opreisen var slem. Førend vi endnu var komne til Linderud, liavde Tjenerens Næse faaet stygge Kjendetegn paa Frost; min Næse, som er mere hærdet, slap dog ikke saa ganske uden en liden Skavank.

Biskop Bugge kom ikke; vel mnligt, at den strenge Kulde kan have foraarsaget ham nogen Uleilighed og Ophold. Ret mange skal man have mødt paa Veien med hvide og opsvuldne Ansigter.

Deres Kongl. Høiheds sidste Tale og Forhandlinger i Greneralforsamlingen har opvakt almindelig Admiration og Beundring; det første formedelst det ædle og kjernefulde af Sproget og det andet formedelst det strikte forretningsmæssige af Foredragets Inddeling og hver Grjenstands rette Omdømme.

Man finder i dette ogsaa meget andet, som ved de naturligste Begivenheder gradevis udvikler sig — det sande og sunde

s. 163 Statsraad Carsten Anker.
1747—1824.

s. 164s. 165Omdømme, forenet med Embedsmandens Erfaring. Jeg Iægger til: Det ikke mind re kloge af Udeladelsen af alt Antaget, al Skuelyst, al Høkring med den kongelige Stilling, al Søgning efter skinnende Udtryk. Perlen behøver ingen Indfatning.

Aldrig har jeg i nogen Trængsel følt en større inderlig Ro og et gladere, skjønt uforklarligt Haab. De fortræffeligste Redskaber er ved Haanden. Paa Gruds urandsagelige Villie beror ene, naar og hvorledes de skal bruges. Længe kan det ei vare, førend vi omtrent kan tegne vor Skjæbne.

Skulde jeg skrifte, er det mit inderlige Ønske heller at se Dem lykkelig end stor. Men ske Gruds Villie! Saa længe jeg er til. er og bliver jeg alt, hvad mine fysiske eller mentale Evner under min Prinses Anførsel kan bruges til.

Underdanigst og trofast

C. Anker.

Imorgen, Søndag, indfinder jeg mig.