Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Frederik FRA: Carsten Tank Anker (1814-09-16)

20.

Londond. 16. Septbr. 1814.

Deres Majestæt.

Allernaadigste Konge.

I Haab om at erholde Depecher fra D. K. Majestæts dyrebare Haand til min nødvendige Veiledning og Kundskab om det i Norge forefaldne har jeg opholdt den her ankomne Hummerskude, ført af Skipper Christophersen, som bragte mig D. K. Majestæts allernaadigste Tilskrift af 3. f. M.; men da mit Haab s. 378 indtil denne Dag er slaaet foil, og Skipperen gjør Paastand om at ekspederes, saa tør jeg ikke længere opholde ham.

En Depeche, som var bestemt at gaa til Bergen og skreven d. 21. f. M., er mig bleven tilbageleveret, da Skibet fik en anden Bestemmelse. Denne giver jeg mig herved den allerunderdanigste Frihed at fremsende ved denne Leilighed.

I næste Uge afgaar et Skib til Drøbak, og med dette skal jeg opvarte D. K. Majestæt med en omstændelig Depeche, som allerede er paabegyndt og næsten færdig.

Maaske jeg inden den Tid erholder noget hjemmefra, som Gud give! da mit Sind er nedbøiet og næsten over mine Kræfter og ingen Ro kan finde i den fortærende Uvished, jeg svæver [i], fornemmelig om D. K. Majestæts dyrebare Helbred, da mundtlige Efterretninger forsikrer, at De er sengeliggende.

Denne bitre Efterretning, forenet med de svenske triumferende Fortællinger, som næsten hver Dag indrykkes i Aviserne, overvælder mig til en Grad, som jeg ikke formaar at beskrive.

Den Remisse paa 800 Lstrl., som efter D. K. Majestæts allernaadigste Befaling er bleven mig tilstillet, er protesteret og Huset gjort Fallit.

Denne Omstændighed forøger min Eorlegenhed. Herom underretter jeg idag Hr. Statsraad Aals Hns, ligesom jeg nu tilskriver Statsraadets 1. Departement med Erindring om Bemisse til den anden Termin for det indkjøbte Korn, hvis Udeblivelse lettelig kunde sætte mig i personlig Forlegenhed, saafremt jeg ikke havde Venner, der nu snart kjedes ved mit Overhæng.

Skipperen vil og maa bort; følgelig ser jeg mig nødsaget at slutte, henskydende mig til den omstændelige Depeche, som i næste Uge skaJ afgaa.

Himlens bedste Velsignelse hvile over D. K. Majestæt og styrke Dem til at igjennemgaa den haarde Prøve, Gud har sendt Dem.

At alting vil ende til D. K. Majestæts glade og fuldkomne Tilfredshed, dette haaber jeg ikke alene, men derom er jeg fuldkommen overbevist.

Allerunderdanigst

C. Anker.

s. 379 NB. Der siges, at den svenske Konsul har fragtet tvende Fartøier for at overføre de norske Fanger til Norge. Alt for at insinuere sig.

[Foranstaaende Depeche ankom til Christiania, efterat Christian Frederik d. 10. Oktober havde forladt Norge. Det norske. Statsraad sendte derfor Depechen efter ham ned til Danmark med en Følgeskrivelse, der her anføres, uagtet den ikke indeholder noget andet, der er Opmerksomhed værd, end at Christian Frederik deri fremdeles tituleres Deres Majestæt. Den lyder. saaledes:]

Deres Majestæt.

Da her ankom en temmelig stor Brevpakke til D. K. Majestaet fra Hr. Statsraad Anker i London, saa formodede Statsraadet, at det kunde være Depecher, som muligens indeholdt Efterretninger, der maatte være til Rigets Gravn, hvorfor det og troede sig pligtig at aabne Pakken.

Ifølge deraf blev Pakken aabnet i 2de . Statsraaders Nærværelse og straks deraf udtaget 2de til D. Majestæt deriværende, aparte forseglede Breve, som endnu samme Dag afgik til Frederiksværn og formodentlig allerede maa være Deres Majestæt tilhændekommen.

Allerunderdanigst fremsender vi nu ligeledes herved de af Hr. Statsraad Anker i Brevpakken indesluttede Depecher, som iøvrigt ikke af giver noget videre deciderende Resultat.

Statsraadet i Christiania d. 21. Oktbr. 1S14.

Allerunderdanigst

Hosenkrantz. Sommerhielm. Jonas Collett. . Aall.

Hegermann.

Fasting.

24