Danmarks Breve

BREV TIL: Konrad Daniel von Blücher-Altona FRA: Carsten Tank Anker (1814-10-04)

51.

Londond. 4. Oktbr. 1814.

Til

Overpræsidenten i Altona,

Hr. Kammerherre v. Blücher, K. D. O.

Min høist agtværdige Ven. Gid jeg i dette Øieblik kunde tage min ærlige Ven ved Haanden og bevidne Dem med al den Varme og Trofasthed, som et ærligt Hjerte nogensinde følte, bvor inderlig jeg er Dem hengiven, og hvor meget jeg stoler naa Deres Venskab for mig.

Naar mit lidende og næsten sønderslidte Sind stnndom har Ro til at tænke mig tilbage, og jeg da erindrer mig Dem og den fortræffelige Fritz, da føler jeg den serbødige Agtelse for Mennesket, som min Kundskab til Verden i saa høi Grad har svækket.

33

s. 524 Jeg ved, De stoler paa mig og ved, at jeg stoler paa Dem. Netop har jeg med Skipper Linder afsendt Dem en Pakke, adresseret til Hr. Poel. Pakken indeholdt en fuldstændig Samling af alle de offentlige Forhandlinger, der er passerede siden d. 14. April indtil d. 29. August, undtagen Konstitutionen, som jeg har maattet overlade. Nu kan Vedkommende fare fort med Trykningen.

I en officiel Depeche til Kongen har jeg Ord til andet ytret mig som følger:

Ved denne Leilighed tror jeg mig ikke alene pligtig, men føler en uimodstaaelig Drift til at ytre min individuelle Mening, saafremt min Stemme ønskes og er berettiget at vorde hørt:

„Jeg voterer paa Uafhængighed og paa al den Modstand, kort eller lang1 som Opnaaelsen heraf vil fordre, ligesom jeg og voterer paa Troskab mod den Konge, Norge allerede har valgt. Dette Votum er jeg færdig at besegle med mit Blod.1

Intet skal formaa mig til at forandre denne min Tænkemaade. Skulde Norge blive svensk, da er min Beslutning tagen.. Herom vil jeg nu intet melcle.

Vor fortræffelige Christian Frederik er for from for Tiderne.. Jeg raader ham til at liolde ud og lade enhver Forræder forfølges og dømmes efter Lovens Strenghed. Jeg vover at sende kam min Vens Brev til Styrke for min Mening.

Om noget af Vigtighed forefalder, da bevis mig den store Grodhed at meddele mig samme. Skriv mig i et saa mysteriøst, Sprog, De selv vil, jeg skal nok forstaa Dem. Formeld min Hilsen til Deres fortræffelige Frue og tro mig uforandret Deres sande og paalidelige Ven

C. Anker.