Danmarks Breve

BREV TIL: Carsten Tank Anker FRA: Peter Anker (1814-12-06)

62.

Under 6. Decbr. 1814 har Generalmajor Peter Anker efter sit første Sammentræf med Kronprins Carl Johan derom meddelt C. A. Underretning. Mellem sidstnævntes Papirer findes nemlig følgende interessante

Ekstrakt

af min Broders Brev, dateret Bogstad d. 6. Decbr. 1814."

[Ordret efter Ekstrakten.]

Den 25. Novbr. meldte jeg herfra min Ankomst, samt at jeg blev nødsaget at gjøre Kronprinsen min Opvartning, som var i Christiania, og at jeg var blevet høflig modtagen. Men eftersom jeg havde været attacheret til Missionen [til England], tog han Anledning at indlade sig desangaaende.

Han udlod sig med Misfornøielse over det passerede i England og til min Broder — uophørlig, at jeg flk neppe Tid til at sige: At min Broder var sendt af den eksekutive Myndighed for at paase Norges Vel, hvis Forfatning paa den Tid var saa kritisk.

„Vel,« sagde han, „jeg vil forbigaa det passerede, forinden Konventionen var sluttet, men hvad der er gjort efter den Tid er Eorbrydelse.“

Jeg svarede, at det var mig ubekjendt, at der havde passeret noget efter den Tid, der var at anse som Forbrydelse.

„Jeg har faaet,“ sagde han, „en Efterretning fra Wien, som meddeler en paalidelig Oplysning om Deres Broders Korrespondance med Vedkommende der, om sécurite [Sikkerhed, Garanti] osv.“

Herpaa kom en lang Afhandling, hvortil jeg kunde ikke andet end svare, at det var mig ubekjendt.

„Enfin“ [Nu vel], sagde han, „uagtet jeg har Aarsag at være meget misfornøiet med Eremgangsmaaden mod mig, vil jeg kun anmerke: II faut que voire frère se décide.“ [Det er nødvendigt, at Deres Broder nu tager en Bestemmelse.]

Derpaa retirerede jeg.

Nogle Dage derefter underrettede Prinsen Peder Anker om, at han var isinde at reise til Bogstad d. 28. Novbr., hvor han indfandt sig til Middag med sin hele suite. 35*

s. 556 Efter Maaltidet tog han Erik tilside og efter nogle smigrende Udtryk sagde, at han havde udnævnt ham til Bitmester og aide de camp [Adjutant].

Erik blev forundret, da han ikke havde søgt nogen Befordring. Kort sagt, han maatte bukke og takke.

Derpaa tog han mig ind i et andet Værelse, og efter endel obligeante [forbindtlige] Udtryk paa sujet om [der handlede om] vores Familie, sagde [han]: „Forsikre Deres Broder om min oprigtige Agtelse, og at jeg ønsker at se ham i Norge, hvor jeg med en sand Fornøielse skal søge Leilighed til at bidrage til hans Vel.“

Ved Promotioner [Oprykkelser] og forhøiet Gage har han allerede vunden den militære Etat, og under hans Opmuntring er Regjeringen i Begreb med at organisere den civile Bestyrelse, til hvilken Ende Banken er den vigtige Grundvold, hvortil et Laan af 2 Millioner er bestemt, hvis Udførelse Prinsen lader til at understøtte.

Foreningen er altsaa udført, og saavidt man kan dømme af, hvad der høres og sees, lader det, som Mængden var tilfreds; thi den rolige Virksomhed, som nu er opnaaet, har fornemmeligbidraget til den almindelige Tilfredshed.

Jeg meldte i mit sidste om P[eder] Ankers Ansættelse til Rigets Minister i Stockholm med tvende Statsraader. I Juni eller Juli kommer han tilbage med Kongen og Dronningen, som skal krones i Trondhjem. 1 Dette er alt, hvad jeg kan for Tiden berette med Vished.

Kammerherre Løvenskiold reiser til Kjøbenhavn med behørige Betjente for at opgjøre Norges Regnskab med den danske Regjering. Han er Statsraad.

P. Anker, nu Ekscellence, skriver til min Broder med denne Leilighed.