Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Frederik FRA: Carsten Tank Anker (1808-03-13)

13.

Hamburgd. 13. Marts 1807.

Bataljen ved Eylan skal have kostet begge Parter en Mængde Mennesker. Jeg Iæste en Rapport til den herværende preussiske Minister, skrevet paa Valpladsen af en gammel Stabsofficer, Øienvidne til alt. Han havde bivaanet hele Syvaarskrigen og kjendte Revolutionskrigen nøie. Hans Beskrivelse avlede Gysen. Pladsen skal næsten have været ufremkommelig for døde og sønderrevne Legemer. Kirker, Lofter, Stalde, Lader var rundt om fyldte med ulykkelige Saarede af alle 3 Magter om hinanden. Faa blev fangne, thi faa blev skaanede. De Franskes og de Russiskes Grusomheder og Følelsesløshed, siger han, kan intet Sprog beskrive. De preussiske Tropper forsøgte paa at handle menneskeligen, men blev oftest nøclte til i eget Navn at afstaa fra denne Hensigt. Man forsamler sig ovenikjøbet for at takke Gud i hans Templer, som skulde være Sædet for Bøn om Fred og Tilgivelse. Menneske! hvilken styg Djævel er du ikke, naar du raser!

s. 579 Maatte De nu blive glædet med det bedste af alle Livets Goder: at se Deres huslige Lyksalighed forøget. Et velskabt Barn er større Gave end et Keiserdømme.

Lüttichau maatte vandre og Rantzau vandre, thi vi skal alle vandre. Den første havde gode Sider, men var stundom. slem paa Næstens Bag.