Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Frederik FRA: Carsten Tank Anker (1807-04-29)

17.

Kield, 29. April 1807.

Mit Ærinde [til Kronprinsen] faar jeg ikke Tid til skriftligt at forklare. Dette maa mig naadigst forbeholdes, indtil jeg kan nyde den ubeskrivelige Glæde at aabne mit Hjerte paa det ærlige og beskyttende Pløens Slot.

Prins August glædede mig ved den Tidning, at Hds. K. H. Prinsessen var bedre. Gid de udstaaede Lidelser maatte blive glemte.

Det engelske Kabinet bygger formeget paa dets Udsendingers Forhold, det er dovent og summarisk i dets Forskrifter, derhos yderst skjødesløst i Valget af disse Mænd. Nu heder det, at Liston skal gaa til Konstantinopel. Havde man holdt sit Løfte til ham og sendt ham did, da han blev kaldt fra Kjøbenhavn, vilde denne kloge og sindige Mand formodentlig have givet Tingene en anden Vending.

s. 581 Personlige Hensigter har for megen Del i Bestyrelsen for det engelske Ministerium. Arbuthnot duer ikke. Han er en John Bull med makia vellistiske Grundsætninger. Jeg befrygter nogen Kulde mellen Rusland og England i Anledning af dette.

Hvem Mr. Canning er, politisk talt, ved ingen.

Nu har Essen forpligtet sig til ikke at tillade fremmede Troppers Landgang [ved Stralsund]. Dette viser dog England, hvad de svenske Generaler er istand til, og hvormeget de er at stole paa.

Hvor turde Essen indlade sig paa en Statsquestion, som altid vil blive udenfor en Feltherres Kompetence, naar ikke Fyrsten selv er denne Feltherre?

Man skulde have diplomatiske Mænd ved Siden af de høistkommanderende af Armeen. Man kan være en fortræffelig General og dog savne Kundskab om den finere Del af Politiken, som kræver ikke alene Videnskab om Statens Tarv, men ogsaa dyb Tanke. En Mester i Taktiken kunde vel være en Fusker i Kundskab om Menneskets rænkefulde Hjerte. Bitter Erfaring giver os denne. Men maaske har man Uret i at dømme General Essens Handlinger uden at kjende de Omstændigheder, hvorunder han har befundet sig. Enden bliver vel, at Armfelt succederer ham. Et Offer skal man have.