Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Frederik FRA: Carsten Tank Anker (1807-07-06)

18.

Kield. 6. Juli 1807.

Det var Torsdag Aften, jeg skiltes med Dem, naadige Herre, og Fredag Morgen har De endnu stanset udenfor Marschallens Bolig for at lade mig høre fra Dem og sørge for mig.

Hele Formiddagen anvendte jeg paa nødvendige Breve, besøgte Fru Rosen, drak The hos Hennings og Kl. 7, ikke før, forlod jeg gamle Pløen, hvor jeg besidder en ophøiet Ven i en Prins, som Gud velsigne! Der sees vi vel neppe mere nogensinde. Kl. 1 kom jeg hid. Lørdag havde jeg Feber for Alvor, frøs som en Tigger melleni Puder, Kavai og Hund paa en Sofa. Kl. 6 kom H. K. H. Kronprinsen, og nogle Minuter efter fik jeg Ordre til at indfinde mig til Audients Kl. 8. Jeg var præcis som en ung og nybagt Adjutant; Farvandet ikke mindre, thi Klokken s. 582 begyndte paa de 8 Slag, da jeg blev indladt. Kronprinsen var atter god, taalmodig og opmerksom. Sig dog dette til Prinsessen.

Kronprinsen bifaldt mit hele Forhold i den bevidste Sag og gav mig Ordre til at gjøre en omstændelig Indberetning til Admiralitetet og belave Finantsministeren paa den kongelige Garanti.

Jeg fik ogsaa talt om Banken, den usle Speciebank, og han bad mig meddele sig mine Tanker skriftligt. Jeg lovede det, men belavede H. K. H. paa, at det var mig rent umuligt at skrive med Kulde i en Sag, for hvilken jeg føler saa varmt. Jeg maatte have Tilladelse til at skrive med Frimodighed. Et ildesindet Rygte, som man har manufakteret i Hamburg er, at hin største af alle store skulde have fordret et kategorisk Svar af Kronprinsen betræffende hans tilsigtede Forhold mod England, og saafremt Svaret ei blev tilfredsstillende, skulde Spaniere og Bayrere straks rykke ind i Holsten. Jeg blev autoriseret af Grev Bernstorff at modsige dette paa det mest bestemte som et ugrundet Digt. Mængden er os ei god i Hamburg.