Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Frederik FRA: Carsten Tank Anker (1813-07-21)

56.

Eidsvold Jernverkd. 21. Juli 1813.

Jeg har skrevet til London og sendt saavel Ponte-Corvos Parolbefaling som det til General Haxthausen adresserede, svenske Brev med behørige Anmerkninger. For et Par Dage siden modtog jeg et foreløbigt Svar, som, skjønt det intet bestemt indeholder om Hovedsagen, var mig dog usigeligt kjært, forsaavidt at det bekræftede mit Begreb om Konsnl Jens Wolffs redelige Hengivenhed for hans rette Fædreland, Norge. Indlagte Oversættelse af hans Brev viser, at han straks har befordret mit Brev til min engelske Ven, tilbudt sin Tjeneste og oversat det svenske Brev. Dette vil tjene til god Veiledning for min engelske Ven i hans Samtaler med Vansittart, Lord Castlereagh og Rose.

Gud ved, om jeg tør vente nogen License. Jeg længes ikke mindre efter Brev fra Wolff, da han vil give mig fuldstændig Underretning om den Samtale, han faar med min engelske Ven angaaende Sverige og især om Ponte-Corvo.

Traktaten med Sverige er altsaa nu bleven bifaldt af Underhuset. Dette kunde da ikke være anderledes og beviser knn, at Ministrene endnu vedbliver deres Embeder, thi saasnart de ophører at være Mestre af Pluraliteten, maa de gaa af.

Jeg længes høiligen efter at læse de engelske Aviser for at se, hvad Virkning Vaabenstilstanden har paa den ministerielle Tone. Dette Skridt kan umulig behage det engelske Kabinet; thi da den er paa saa kort Tid, kan man formode, at Napoleon ikke har villet forunde England Adgang til Underhandlingerne, for derved at tilveiebringe, om ikke ren Misforstaaelse, saa dog Kulde mellem England og de Koaliserede.

Kan han bringe det did, at den britiske Stolthed føler sig saaret, saa turde Spillet for ham være vundet. England kunde da paany finde sig ene mod Kolossen og alle hans Hjælpekilder. At han vil bruge alle Kunster og Anstrengelser for at fremvirke denne Skilsmisse, kan man ikke tage i Tvivl. Han turde endog gaa saa vidt, at tilstaa brillante Vilkaar baade til Rusland og Preussen de facto og love, hvad disse vilde forlange for England. Naar da Freden var sluttet, vilde han altid udfinde Paaskud, s. 625 idetmindste for en tidlang, at undgaa Opfyldelsen af Løfterne til den sidste. Med persévérance [Udholdenhed] udrettes meget, endog i det private Liv. Det har endog jeg erfaret i det smaa. Naar man regjerer over 60 Millioner Mennesker, er ovet Feltherre og derhos det første Geni, nogensinde skabt, maa persévérance, forenet med et haardt Hjerte, kunne virke Mirakler.

Jeg skjælver for de kjøbenhavnske Poster; de kan neppe bringe noget godt, men meget farligt. Skulde det ikke være muligt gjennem Tank at faa de svenske Aviser? D. K. H. kunde maaske dog hente nogen Efterretning deraf. Jeg er vis nok paa, man har de danske i Sverige.

Jens Wolff er allerbedst skikket til at faa indført i engelske Aviser, hvad der agtes nyttigt. Det Svar, jeg venter fra ham, vil give den bedste Anledning til Valget af, hvad der bør oversendes for at indrykkes. Man maa vel skaane Ministeriet, ifald det viser nogen Velvillighed. Vedbliver det derimod at være vrangvilligt, maa man skjælde i Aviserne.

Min Familie er kommet hjem igaaraftes. Skjønt Annette var nogenlunde efter Reisen, har hun dog allerede i denne Aften havt en Attaqne af Krampe.

Denne og Here Familiebekymringer river mit ellers sterke Sind i Stykker. Næsten alle andre verdslige Omsorger er jeg Mester af.

Biskop Bugge og Etatsraad Knudtzon har nylig skrevet mig til om alle gaaende Underretninger om Tilstanden deroppe. Begge disse Mænd er D. K. H. varmt og inderligen hengivne.

Her gaar det stygt løs paa Skoven. Nogle tusinde Trær er ødelagte for mig. Underdanig og tro hengiven

C. Anker.