Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Frederik FRA: Carsten Tank Anker (1813-09-03)

60.

Eidsvold Jernverkd. 3. Septbr. 1813.

Deres Kongelige Høihed.

Naadige og ædle Prins.

Skjønt skilt fra Dem, elskede Prins, skjønt mange Ubehageligheder har hindret mig fra at være Vidne til den store og enstemmige Glæde, som mødte og omringede Dem paa Reisen, har jeg i min Enlighed hjertelig deltaget saavel i Folkets Følelse som i den Tilfredshed, samme maa have opvakt hos D. K. Høihed.

Jeg, som har den Lykke at kjende saa nøie det fortræffelige Hjerte og det klare, tænkende Omdømme, ønsker, før jeg dør, at se D. K. H. saa stor og lykkelig, som De fortjener. Jeg, som brænder for mit Fødeland, hvad maa man ikke da føle ved at erfare Dem saaledes gradevis rodfæstet i Folkets Kjærlighed s. 630 og sønlige Tiltro. Jeg tror, De allerede har frelst Norge for farlige Tildragelser blot ved Deres Nærværelse og kloge Medfart. Her skal megen Konduite til at styre mine kjære Landsmænd. De har et granskende Øie, og de forstaar godt at skjelne mellem kongeligt Koketteri og mandig Grodhed, mellem det svage Hjerteog det gode.

Trønderne skal især besidde en fast og alvorlig Karakter, som følgelig er dobbelt interessant at vinde og bestyre. Gid Tiderne vilde forunde D. K. H. Ro til at besøge det egteTrondhjem. Man længes der efter det vigtige Øieblik.

Snese og Snese Spørgsmaal er jeg fristet at fremkomme med; men da jeg agter at følge Annette ind til Byen i næste Uge, skal jeg da være saa fri.

Indhøstningen her i Egnen gaar herlig frem. Det forstaar sig, at det er lidet, men det er godt. Inden dette er fortæret, kommer de mørke Nætter, og vi tør da haabe, om Gud vil, at Danmarks Overflødighed vil kunne listes over i tilstrækkelig Mængde.

Annette og hendes Moder ønsker at opholde sig i Byen, indtil det ønskede Pas kommer. Naar jeg faar seet dem vel til Byen og opvartet D. K. H., er det mit Ønske her at arrangere alt det meget, som her forestaar ved Provianteringen og ved det forsømte Arbeide samt Maskinernes Istandsættelse. Saasnart Passet kommer, sender man mig i Minutet Ekspres, og da agter jeg straks at tage til Byen og følge dem til Svinesund. Før jeg faar dem vel i Gang, bliver jeg ikke rolig. Siden bliver jeg mere uafhængig, saa jeg kan være mere til D. K. H.s Befaling.

Grid nu Posterne snart bragte D. K. H. gode Tidender fra den liden og elskede Prins. Jeg vilde, han var her i Norge, saa var han dobbelt tryg i Faderens Arme inden de norske Fjelde. Dernæst vilde jeg — — — — og dernæst — — — —, men tys !

Tro og underdanig

C. Anker.