Anker, Carsten Tank BREV TIL: Anker, Peder FRA: Anker, Carsten Tank (1815-04-28)

11.

I et langt Brev af 28. April til Peder Anker beder C. A. denne foreløbig at takke Kronprinsen, fordi denne tilbyder ham den ledige Gesandtskabspost i Lissabon med Løfte om derfra at at forflyttes til Madrid.

s. 651„Med min Døvhed i mit 68. Aar at begynde en udenlandsk. Karriere, skjønner du selv vilde være ufornuftigt af mig og bære Vidne om en forfængelig Tillid til egne Sinds- og Legemskræfter. Da maa indberette dette med Tillæg, at jeg meget. godt skjønner dette store Bevis paa bans Tillid og gode Tanker om mig.

Kronprinsen kjender mig jo ikke, og efter den Rolle, jeg her har spillet, er det næsten ubegribeligt, at han kan have saa stor Tillid til mig. Jeg maa da omsider tro, at man anser mig skikket til dette Fag, og jeg negter ikke, at jeg føler en Disposition dertil; men nu er dette meget for sildigt.

For 30 Aar siden, da den egensindige Grev Reventlow skaffede mig min Afsked, og jeg endnu ikke havde kjøbt Eiendomme i Norge, da skulde man brugt mig i den udenlandske Karriere.

Sig H. K. Høihed frit, at jeg nok kan være af større Gavn hjemme. Jeg skal aldrig undslaa mig for at gjennemtænke ogafgive mine Bemerkninger over ethvert Forslag, man vil meddele mig, uagtet jeg har min Afsked af Statsraadet.

Endelig har jeg da modtaget en afgjørende Beslntning fra Finantsdepartementet. Man vil, Rugen skal sælges. Heraf vil flyde et meget betydeligt Tab, mais je me lave les mains [men jeg toer mine Hænder], thi jeg har med uomstødelige Kalkulerbevist, at der vil blive et langt større Tab ved Realisation her end ved Hjemsendelse.