Anker, Carsten Tank BREV TIL: Aall, Niels FRA: Anker, Carsten Tank (1815-05-08)

16.

I et Brev til Nils Aall af 8. Mai 1815 fortæller C. A., at da han ved Juletider efter Løfte besøgte Baron Rehausen, havdehan „den Ærgrelse der at læse Grjenparter af mine egne Depecher under 26. Septbr. og 6. Oktbr. f. A. samt en Depeche fra Grev Engestrøm paa 4 Sider, mig ene angaaende. Deri forekom bitre Bebreidelser, ja endog Epiteter, saasom „sourdes menees“ [skjulte Rænker], „intrigues“, „Operationer for at brouillere Hofferne“, „Underliandlinger med Oppositionens Lemmer for at chikanere de engelske Ministre“ etc. etc.

Jeg overvandt mig og holdt Kontenance, men hvad jeg følte ved den smukke Opdagelse, kan De, høistærede Ven, der kjender min heftige Karakter, let gjøre Dem Begreb om.

Ministeren paastod, at jeg intet havde at frygte, beraabende sig paa Amnestien af 10. August. Denne var ikke nok for mig thi jeg havde gjort mange politiske Skridt siden den Dag, og jeg erklærede bestemt, at jeg slet ingen Ed aflagde, førend jeg havde en særskilt Forsikring, der uvilkaarligen betryggede min Person og mine Eiendomme. Der blev der da aftalt, efterat den første Hede var afkjølet, at jeg skulde skrive ham et Brev til og opgive mit Forlangende. Jeg gik da hjem og skrev. En 6 à 8 Uger derefter kom Ministeren til mig og bragte et officielt Brev fra vor fælles Ven, Per Anker, der indeholdt efter kongelig Ordre den Betryggelse, jeg gjorde Paastaad om. Jeg bragte min Ed nogle Dage efter til Ministeren, og De vil nok selv finde, at jeg maatte. Den svenske Regjering har indgaaet en særskilt Amnesti med min Person!