Anker, Carsten Tank BREV TIL: Christian Frederik FRA: Anker, Carsten Tank (1815-07-07)

20.

I et andet Brev af samme Dato, 7. Juli, skriver han til Christian Frederik saaledes:

Hvorledes skulde jeg værdigen kunne takke Dem, dyrebare Prins, for Deres kjære Brev af 18. f. M.? Var jeg uafhængig og tilhørte mig selv, samlede jeg mine smaa Kostbarheder, min Bogsamling, mine Manuskripter og mine Modeller og begav mig til min elskede Prins for at leve med bam, saalænge det var Guds Villie, at jeg endnu skulde vandre i denne Prøveverden.

Med min Pension vilde jeg for mine faa Nødvendigheder have rigeligt Udkomme og aldrig glemme, at jeg skylder min trofaste Velynder ogsaa den. Thi det var D. K. H.s Tillid, der udnævnte mig til Medlem af det Rigsraad, som efter Naturens Love og Folkets Ønske burde tilhørt Dem, men som Vold og Uretfærdighed berøvede Dem. For ei at krænke mine Grundsætninger, paastod jeg min Afsked og fik den med Pension s. 662Jeg har altsaa D. K. H. at takke for denne, ligesom Norge har Dem at takke for dets Konstitution.

Saaledes som min økonomiske Stilling nu er, maa jeg arbeide og kjæmpe mere end nogensinde for at kunne forlade Verden uden Bebreidelse, med Ro og Haab. — Mine Velfærdsanliggender her paa dette Sted nærmer sig Afgjørelsen, men denne er førbunden med mange Formaliteter, og jeg er saa vant til Modgang, Vanskeligheder og Skuffelser, at jeg ikke mere nyder nogen glad Udsigt.

Naar Tingen er tilendebragt, vil jeg føle dyb Taknemmelighed mod et naadigt Forsyn, som kjærlig lemper Omstændighederne til mit Bedste. Hvad har jeg ei at takke for!

Den 18. Septbr. skal jeg med Gruds Bistand erindre denne mit Hjerte saa vigtige Dag [Prinsens Fødselsdag] paa Eidsvoldverk.

Jeg krymper mig for Mødet med Ponte-Corvo. Gid han vilde være udmerket uartig! Men jeg frygter netop det modsatte, at han vil stemple mig.