Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Frederik FRA: Carsten Tank Anker (1815-10-15)

23.

Christianiad. 15. Oktbr. 1815.

[Uagtet følgende Skrivelse til Christian Frederik ikke indeholder synderligt af politisk Interesse, gjengives den dog temmelig fuldstændig, da den giver en detaljeret og underholdende Beskrivelse af Carl Johans Besøg paa Eidsvold Verk efter Tilbagekomsten fra hans første Besøg i Trondhjem i September 1815.]

Jeg førlod England d. 6. Septbr. [Onsdag] og ankom i 4 Dage i det behageligste Veir til Norge. Ved at lande i Kragerø [d. 10.] erfarede jeg for første Gang, at Kronprinsen og Prins Oscar var komne til Norge, men ikke H. M. Kongen. Man fortalte mig tillige, at Prinserne allerede [d. 27. Aug.] havde tiltraadt deres Reise til Trondhjem og havde ligget den første Nat paa Eidsvold Verk.

Ifølge den første Reiseplan skulde de først have gjort Turen til Christianssand og Bergen, men da den svenske Rigsdag slutterles sildigere end formodet, opgav man for iaar den bergenske Reise og begyndte med Turen til Trondhjem.

En vis Mand sagde mig faa Dage, førend jeg forlod London: „You must not run after him, but I advise You by no means to avoid him.“ [De bør ikke søge ham, men jeg raader Dem til slet ikke at undgaa ham.] Dette Raad indeholdt baade Klogskab og Værdighed. Da det stemte aldeles overens med min egen Tænkemaade, saa ønskede jeg nøiagtig at kunne følge denne Regel. I den Mulighed, om han [Kronprinsen] paa Returen vilde besøge Eidsvold eller ikke, hastede jeg fra Kragerø til Christiania, hvor jeg erfarede, at det gjaldt Eidsvold for anden Gang. Jeg ansaa det derfor en Pligt, Dekorum [ydre Anstand] fordrede, de me rendre chez moi pour faire les honneurs [at begive mig hjem for at optræde som Vert]. Det lykkedes mig ogsaa at komme hjem Mandag [11. Septbr.] tidlig om Morgenen, som de Reisende ankoni paafølgende Onsdag Eftermiddag.

s. 664 Denne korte Mellemtid blev brugt til at arrangere alt saa godt, jeg kunde; men tvertimod den Instruks, jeg havde skriftlig givet Forvalteren, skede der ved første Visit [d. 27. August] nogle Indkvarteringer i Værelserne, som jeg netop havde villet forekomme. Dog var det ikke Arnesens Skyld. Denne Gang kunde det ikke forandres. Ekscellencen Anker, saaledes kaldes han nu, tilligemed nogle andre kom en halv Times Tid førend Prinserne.

Jeg reiste dem ikke imøde, men modtog dem paa Platformen udenfor Døren og stod ved Siden af Per Anker og min Broder. Først embrasserede [omfavnede] Prinsen Per Anker, dernæst min Broder, og da førstnævnte havde sagt, hvem jeg var, nød jegsamme Ære. Paa samme Maade hilste Prins Oscar os alle tre.

Et Kvarterstid efter Ankomsten blev jeg tilligemed Ekscellencen A. anmodet orn at komme ind til Kronprinsen. Modtagelsen var udmerket forbindtlig, og Samtalen gik fornemmelig ud paa almindelige Gjenstande og Dagens Anliggender. Noget specielt blev mig ikke omspurgt. Denne Audients varede et halvt Snes Minuter eller et Kvarter.

Nu blev der anrettet, og da vi var 34 Personer tilbords, maatte vi spise paa den store Sal i anden Etage. Ekscellencen Anker sidder altid paa Kronprinsens høire Haand; jeg blev tilsagt at sidde paa hans venstre, min Broder paa den hoire Side af Prins Oscar, som sidder altid ligeoverfor Kronprinsen. Erik sad paa venstre Side, begge efter Tilsigelse af Grev Brahe, der er Hofchef. Kronprinsens Lakeier og Betjente vartede op ved Taffelet. Suiten med Prinserne inklusive bestod af 22 Personer. Aftenen forud kom tre Kokke, som begyndte straks at gjøre allehaande Præparationer [Forberedelser], næste Formiddag kom to flere. og disse fern arbeidede alle for at tilveiebringe en Mængde franske Retter. Samme Aften reiste de førstkomne tre Kokke forud til Christiania; næste Morgen de øvrige to. Saaledes skal det paa hele Reisen have været foranstaltet.

Foruden disse havde Kronprinsen med sig: 1 Doktor, 3 Kammertjenere, 12 Lakeier, 2 Postilions, 1 Hingstrider, 1 „Silfverknegt“, og jeg ved ikke hvormange Kuske. 2 Kammertjenere tilhørte de høieste Kavallerer foruden en Svørm af Tjenere. s. 665 95 Heste var tilsagte paa hvert Skifte, deraf brugtes 8 for Prinsernes Karet, der var svær og lukket. Kun Grev Brake sad hos dem.

Efter Kaffen gik Kronprinsen omkring og talte med hvem, det nu saa forefaldt. Ved Tetid retirerede han sig og spiste intet til Aftens. Prins Oscar og Suiten derimod blev serveret med noget koldt, dog uden at sidde ned. Næste Morgen var der Kaffe og Te i alle Kroge og til forskjellige Tider. Kl. 12 blev der anrettet varm Frokost i Salen i 2. Etage.

Noget efterat denne var forbi, blev Per Anker og jeg indkaldte til Kronprinsen, hvor der forefaldt lange Samtaler om tvende store Gjenstande, nemlig om Banksystemet og om Europas nærværende Stilling, hvor da Napoleon blev ogsaa meget omtalt. Kronprinsen talte mest alene. Vi andre af og til noget. Audientsen varede næsten 1/2 Time. Imod Slutningen af Samtalen begyndte han selv at tale om Eidsvoldverk, Beliggenheden etc., men brød af og sagde: „Enfin, nous en parlerons en ville. Quand comptezvous y venir?“ [Aa ja, vi kan jo tale om det i Byen. Naar tænker De at komme derind?]

Henimod Kl. 1 kom han ud og talte med adskillige af dem, som forefandtes, og Kl. 1 forlod han og Suiten os uden nogen publik Demonstration af Hurraraab, tagende min Broder og mig ved Haanden til Afsked, først inde i Værelserne, siden i Vestibulen, hvor der var en Mængde Mennesker tilstede, som det forekom mig, han vilde skulde være Vidne til den Opmerksomhed, han viste os.

Grev Brake leverede 400 Rdr. til Forvalteren i Drikkepenge til Husets Folk. Da Kronprinsens Reise til Fredriksværn etc. var bestemt til sidstleden Mandag, og Kongens Geburtsdag indtraf Lørdag, reiste jeg Fredag hid [til Christiania], da jeg dog skulde afslutte Regnskabet med Statsraadet.

Erik havde den Dag Opvartning og ved ham blev min Ankomst til Byen anmeldt. Han fik straks Ordre af Kronprinsen at ansige mig til Taffels med Tillæg, at jeg maatte komme 1/2 Time forinden for at tale med ham. Jeg indfandt mig, og det er næsten umuligt at beskrive det Indtryk, som baade mine Sanser og mit Sind modtog ved at træde ind i den talrige For- s. 666 samling, hvor jeg kun fandt 3 klædt i rødt, nemlig Haxthausen, Schnitler og de Seue. Resten var næsten alle blaa, undtagen nogle i graat og grønt. En stor Mængde var behængt med Ordener af alle Slags. Mange — den Ret maa jeg dog lade dem vederfares — kom op og hilste paa mig. Nogle faa syntes derimod ligesom at drive af i et andet Hjørne for at undgaa mig!

For mig — som en gammel Iagttager — var dette ret, morsomt.

Siden syntes Tingene at faa en anden Vending. Kronprinsen kom omsider ud efter lang Ventning. Jeg var ingenlnnde blandt de første i Cirkelen nær Døren, thi jeg søgte ved denne Leilighed, som ved enhver anden, Middelveien. Efterat, have talt nogle faa Ord til dem, der var nærmest, kom Turen til mig. Han tog mig ved Haanden og bragte mig op til Vinduet, ikke, som jeg merkede, at sige mig noget hemmeligt, men øiensynligen for at give Samtalen Anseelse, dels af Fortrolighed, dels af Udmerkelse. Denne blev saa meget tydeligere, som han opholdt sig meget kort ved alle de paafølgende. Hos mig havde dette ingen videre Virkning, end hvad det burde. Paa de politiske Tilskuere kan man vel ikke tvivle om, at det jo gjorde saadant Indtryk som tilsigtet, hvilket jo er sedvanligt hos de svage, der bestaar mere ved høiere Gunst end ved eget Værd.

Jeg blev nu tilsagt at spise ved Kronprinsens Taffel og fulgte, som jeg burde, Flokken. Jeg fandt mit Sæde ledigt, næst under de virkelige Statsraader og over général de camps [?]. Uvis om ogsaa denne Plads var mig bestemt, stansede jeg lidt og saa mig om, da Kronprinsen, som allerede sad, vinkede til mig at benytte mig af den ledige Stol. Hvilken Opdagelse for de nysgjerrige! Siden er der slet intet passeret med mig, og jeg undser mig ved at have opholdt mig saalænge ved dette ubetydelige.

Jeg har siden intet hørt fra H. K. Høihed, uden en indirekte Intimation ved Baron Wedel, — der formodentlig er bestemt til at være Reisemarschal samt Guvernør over Slottet i Christiania, hvortil Stiftsretten er bestemt, og hvor han allerede er indflyttet, — at Prinserne agtede endnu engang at besøge Eidsvold — muligen for at handle med mig om Eidsvold Hus med Møbler.

s. 667 Han [Prins Oscar] er i Tirsdags reist vester efter til Fredriksværn og siges at komme hjem i næste Uge. Per Anker er sygaf Podagra. Kronprinsen skulde spise paa Jarlsberg i Fredags, og for at modtage ham er Grev Wedel reist Dagen forud did. Man formoder, at han i Ankers Sted kommer til at følge Prinsen paa Reisen. Det siges, at han bliver her i Landet, indtil Stortinget er forbi, som, paa Grund af den erholdte Prolongation skal sluttes ved November Maaneds Udgang.

Om Stortinget selv tales her allehaande, endog af adskilligeblandt dets Medlemmer. Hidindtil er intet afgjort, men utallige Forslag er indløbne til de respektive Komiteer, og intet Forslag, hvor absurd det end er, bliver forkastet. De tages alle i Betragtning. En Kjøbmand Andreas Chrystie fra Moss bar foreslaaet, at det Ankerske Fideikommis bør tilhøre Publikum. Kun en enfoldig og nyfødt Repræsentantforsamling, som den herværende, kunde modtage saadant Forslag, endsige sende det til en Komites Undersøgning. Hver Mands Hus, Hest og Uhr kan med samme Ret tages for at tilhøre Publikum. Snese Forslag af omtrent samme Slags er indløbne. Indtil anonyme Forslag tages under Ventilation. Der sker mange Indgreb i den eksekutive Magts Myndighed.

Finantserne og Bankvæsenet beskjæftiger mange Medlemmer. Den cirkulerende Papirmasse siges at beløbe sig til 25 MillionerRigsbankdaler N. V. [Ny Værdi]. Disse siger man skal indløses i 5 Aar ved Skatter, fordelte paa Stifter, Amter og Fogderier efter indbyrdes Overenskomst. Monne dette kunne ske uden indbyrdes Misforstaaelse!

Jernverkerne vil man ogsaa ophjælpe, og man har forfattet lange Lister med Spørgsmaal, netop som i salig Rentekammerets Tid. Agerdyrkning og Skovvæsen skal ogsaa understøttes. Begyndelsen dertil bestaar i Schemata, indeholdende utallige Rubriker, som enhver skal udfylde, om Jordarterne, Dyrkningsmaaden, Tyendets Løn, Antal af Kreaturer, Udsædens Beløb, Sædarternes Fold, ikke at tale om statistiske Spørgsmaal og Sognenes største og mindste Længde og Bredde med saadant mere, som opfylder mange Ark og spilder den kjære Tid uden at fremvirke nogen praktisk Gavn.

s. 668 De Herrer Rasmussen og Platou er Medlemmer af disse Komiteer og særdeles vel skikkede til at udarbeide slige unyttige Teorier.

For at befordre Agerdyrkningen siger man, at Udførsel af Korn tillades og Indførselen belastes med høi Told.

Bonden skal være Hovedklassen. Han maa ingen gêne paalægges. Denne Grundsætning er ham ogsaa ret vel bekjendt og har [han] i Haab om Understøtning gjort adskillige smukke Forslag, som aabenbar sigter til de øvrige Klassers Undertrykning.

Der er overalt ingen sand Overensstemmelse i Stortinget, ikke heller simple og store Ideer. Man spøger saalænge med dette enkelte Hakkemad, at Norge tilsidst turde blive sagt: „I er uskikkede til at beholde den Konstitution, I nyder, her er en anden, der passer sig bedre for Eder!“

Netop saaledes handlede Gustaf III. 1772, da den svenske Rigsdag efter 18 Maaneders Samvær havde kjæglet og udrettet intet.

Handelen paa England med Trælast er i den jammerligste Tilstand. Da jeg forlod London, var der oplagt 120 Trælastladninger, der ikke kunde sælges, hvoraf 80 ikke havde betalt Indførselstolden.

I dette Øieblik staar 10 Jernverker i Landet stille af Mangel paa Kul, da Bønderne i Circonferencen [Omkredsen] ingen vil virke eller levere. Vore nye Statsmænd siger ogsaa rent ud, at det har Bonden heller ikke nødig. — — — — — — — —

C. Anker.