Danmarks Breve

BREV TIL: Heinrich Carl von Schimmelmann FRA: Carsten Tank Anker (1771-12-21)

Bilag 1.

Christianiad. 21. Decbr. 1771.

Hr. Baron Schimmelmann.

Hvilken Lykke for mit Fædreland, at det er kjendt af Baron Schimmelmann, hvis Tanker er ligesaa frigjorte, som om han var den eneste levende Person i Verdensrummet, og at det er kjendt af ham, der er den samme Filosof ved Hoffet som ved Veddeløbene [à la cour et aux courses], der reiser for at lære, og som lærer for at være sin Stats Chef til Nytte.

De har det samme Maal, som Grækerne havde, da de reiste i Ægypten. Ligesaa vist som disse kloge Mænds Navne glimrer i Menneskeaandens Aarbøger, ligesaa vist kommer jeg til at se min Helt mellem dem, som en fri Nation under en uindskrænket Konge vil forevige i sine Annaler.

Deres Tanker om en norsk Bank, Deres Overbevisning om, at det er nødvendigt at forøge vor Pengecirkulation for at gjenopvække vor hensygnende Handel, Deres Stilling, Deres Evner og Kundskaber — alt synes at bebude, at De vil stræbe efter at trække os bort fra Bredderne af en Afgrund, der er uundgaaelig,hvis ikke Regjeringen tilveiebringer kraftige og hurtige Midler mod vor politiske Sygdom.

Bliv vor Æsculap, og De vil vinde samme Ære som Scipio, der i Deres Alder havde erobret Afrika. De vil vistnok værdiges at erindre den Samtale, der gav os hin Ide, og navnlig vil De aldrig glemme det Opsving, Deres Hjerte fik, da Tanken blev udtalt.

Jeg venter intet mindre af Dem, end at De anvender Kapitaler, der svarer til Krisis i Deres Operationer. Ifald Aanden i den Overenskomst, De afslutter, skulde bringe os i den sørgelige Stilling at blive Deres Skatteydere, da vil jeg s. 692 haabe, at De opretholder de Love, som den Nation kan kræve. der er sin Hersker nyttig.

Jeg vover at foreslaa et Laan paa mindst 3 til 4000 Spdr. til Regjeringen paa Akershus, og at man laaner dette Beløb mod npaaklagelig Sikkerhed, samt at Laantagerne betaler 6 °/o, hvoraf 4 °/o bør anvendes til Renter og 2 % til at formindske Gjælden. Dette er Tanken i en Forestilling, som vi vil sende Kabinettet.

De maa arbeide paa, at det lykkes, Jeg underretter allerede mine Landsmænd derom, og jeg haaber, at Baron Schimmelmann paa Forhaand vil føle den Ære, dor tilkommer ham.

Jeg for min Del interesserer mig ikke for, hvad man kalcler Røg, men jeg er istand til at ofre alt for mit Fædreland. Jeg maa derfor have Lov til at udtale, at ifald Deres Arbeide lykkes, da har De Ret til at sige:

„Rom ligger ikke Iænger i Rom, men der, hvor jeg er".

Jeg vil dog ikke fortælle Dem, hvad min Familie siger om Dem, thi Virak er ikke min Sag og falder endda mindre i Deres Smag.

Intet er sandere end den Høiagtelse osv.

C. Ancher.