Danmarks Breve

Indhold af IV. 1814. Carsten Ankers ...

s. 156 Indhold af IV.

1814.

Carsten Ankers Depeeher.

1. Eidsvold 15.1. Udtaler sin Glæde over, at det ser ud til, at de Mænd, Christian Frederik ønsker at sarnie for at raadslaa om Norges Vel, er villige dertil.

2. Eidsvold 3. 2. Planer om Norges Uafhængighed og norsk Kongevalg.

3. Moss Jernverk 1. 3. Privat. Skrevet paa Vei til Christianssand for der at tiltræde Reisen til England. Assessor Elieson. Thygeson. Henstiller til Prinsen at stanse al Fraternisering paa Grænsen.

4. Christianssand 7.-8. 3. Fortæller om sin Eeise. Tilraader Indkjøb af de smaa Egeskove, han har seet underveis. Foreslaar, at alle Kasser og Instituter „opslntter" deres Regnskab pr. 14. Jan., samt at ledige Skibe befragtes.

5. Samme Sted 7.-9. 3. Privat. Udtaler sig om Valgene til Rigsforsamlingen og om endel Personer, „Ponte-Corvo", Wedel-J., Essen, Vargas, Falsen o. fl.

6. Leith 13. 3. Fortæller om sin lykkelige Overreise og sine Forhaabninger.

7. Leith 15.—18. 3. Melder, at han har kjøbt 500 Tdr. Rug for Statens og 100 Tdr. for egen Regning. Har desuden bestilt 2000 Tdr. og 960 Tdr. Rug samt en Ladning Poteter. Foreslaar, at det norske Flag forandres saaledes, at den gule Løve paa rødt Felt anbringes paa en Firkant af hvidt Flagdug. C. A. virker for at faa løsgivet norske Skibe, der er opbragte og henligger i engelske Havne. Atter om Korntilførsel til Norge.

8. London 11. 4. Officielt. I Udenrigsdepartementet. Mr. Hamilton. Hos Baron Jacobi-Klöest. Baron Rehausen og Grev de la Gardie. Hos Udenrigsministeren, Lord Liverpool. Finantsminister Vansittart stiller sig kjølig ligeoverfor sin gamle Ven C. A. H. K. H. Hertugen af Gloucester derimod yderst velvillig. Kornindkjøb.

9. London s. D. Privat. Yderligere Detaljer om den interessante, men nedslaaende Samtale med Lord Liverpool. C. A. opfordres til at forlade England, men han tager intet Hensyn dertil. Prinsregenten uskikket til at arbeide — endog om Morgenen!

s. 157 10. London 26. 4. Vidtløftig Forklaring over C. A.s Arrestering, der var foranlediget ved den danske „Forordning af 9. 9. 1807. som befalede, at al fiendtlig Eiendom skulde opgives og indbetales i Kongens Kasse". Opfordrer Christian Frederik til Standhaftighed i Norges Sag, „thi Uafhsengighed kan ikke kjøbes for dyr".

Som Bilag vedligger følgende Brev til Konsul Konow, dateret:

[11.] London 26. 4., der giver en klar Fremstilling af Forholdene i Norge og hvori Konow opfordres til „at bevæge Himmel og Jord og formaa den hollandske Regjering" til at hindre den engelske Blokade af Norges Kyster. Opfordrer bam til at gjøre et Laan, idetmindste paa «et Par Millioner Florins".

12. London 26.-28. 4. Officielt. Om bvorvidt Napoleons Fald vil rive Carl Jobans med. Den politiske Stilling i Europa. C. A tror. at Norges Sag vinder Dag for Dag, at det kun gjælder „at kjæmpe med Urokkeligbed". Mr. Whitbread taler i Underhusét til Gnnst for Norge. C. A. foreslaar, at der kjøbes et halvt Snes fuldt ndrustede Kapere i Plymouth. Finder det uklogt, at Napoleon er sat paa Elba og synes, at Franskmændene er sande Veirhaner. Om Konows paatsenkte Kornindkjob.

13. London 31. 5. Om at M. Pløen er reist til Norge d. 12. og at Peter Anker er kommen til London. Opfordrer Christian Frederik til at være standhaftig og holde ud til det sidste.

14 a. London, sluttet 5. 6. Om Englands Blokade af norske Havne. Mr. "Whitbread oplyser, at man i England mistænker Christian Frederik for at ville gjenforene Norge med Danmark. Han skaffer C. A. Adgang til Lord Grey, der i Overhuset bavde anmeldt, at han vilde give en Fremstilling af de norske Forhold. Lordens skriftlige Spørgsmaal til C. A. og dennes Svar paa disse. Om Lord Greys Tale, som C. A. hørte i Overhuset. Lorderne Grenville og Holland talte ogsaa for Norge. Brevveksling mellem Lord Grey og C. A. En Middag hos sidstnævnte Lord. Parlamentsmedlem Mr. Thornton bringer C. A. Hilsen fra Lord Liverpool, at ifald han kan formaa Christian Frederik til at forlade Norge, skulde C. A. blive erkjendt som Envoyé for Norge. Et spydigt Brev fra C. A. til Mr. Thornton. En ubehagelig Brevveksling med Baron Eehausen. Understatssekretær Cooke bringer C. A. en Anmodning fra Lord Liverpool om jo før jo heller at forlade England. Istedetfor at indlade sig paa dette Spørgsmaal, giver C. A. ham en Fremstilling af Nordmændenes TJtilbøielighed til Foreningen med Sverige og har næste Dag med bam en meget belivet Samtale, der saagodtsom ordret gjengives. C. A. sætter sig i Forbindelse med Hertugen af Gloucester for at udvirke Ophævelse af de norske Havnes Blokering. Interessant Samtale med Hertugen. Mr. Wilberforce optræder til Fordel for Blokaden, der i Underhuset blev vedtaget med 229 Stemmer mod 71. Brevveksling med Generalmajor Oxholm. „Morning Post" beskylder Brødrene s. 158 Anker for at ønske Norges Overgivelse til Sverige. Mod denne „fornedrende Skamplet" protesterer C. A. i samme Avis. I en Samtale med den rnssiske Envoyé i London, Grev Liewen, opfordrer denne C. A. til at formaa Christian Frederik til at vende tilbage til Danmark. Den lange Samtale gjengives. C. A. presenteres af Lord Grey for den østerrigske Envoyé, Grev Meerfeldt. Havde senere med denne en lang Samtale, der gjengives. Mr. Moriers Sendelse til Norge. Den danske Envoyé Bourke kommer til London. C. A. takker Charlotte Warde for hendes Digt „Norway". Om Carl Johans „høitravende" Proklamation til den svenske Arme. C. A. vil sørge for, at Keiser Alexander i engelske Aviser bliver opfordret til at frafalde „det stygge Anlæg paa Norge" Som Bilag vedligger en af Hertugerne af Sussex og Gloucester og 9 andre fremragende Mænd underskrevet

[14 b.] Protest mod Forkastelsen af Lord Greys Eorslag til Fordel for Norge.

15. London 5.6. Privat. Gjentager sin Hengivenhed for Christian Frederik. Omtaler sin Søns Forlovelse med Betsy Sneedorff.

16. London 7. 6. Om en forhaabningsfuld Samtale med Grev Razoumowsky.

17. London 10. 6. Om en lignende Samtale med Feltmarschal Fyrst Blücher.

18. London 15. 6. Norges politiske Stilling sees fra flere Sider. Baron Hardenbergs Udtalelser om, hvorledes Christian Frederik bør modtage de allierede Magters Kommissærer.

19. London 16. 6. Samtaler med Grev Razoumowsky og Fyrst Blücher, der begge er venlig stemt mod Norge. Lord Castlereagh kommer til London. C. A. anholder ham om en Samtale. Keiseren af Østerrige og Kongen af Preussen antages gunstig stemt for Norge. Den danske Envoyé, Grev Chr. Bernstorff, har under sit Ophold havt Mod til at tale Norges Sag. Rygter om, at Carl Johan sigter paa den franske Trone.

Som Bilag vedligger C. A.s nysnævnte Brev fra

[20.] London af 11. 6. til Lord Castlereagh.

21. London, sluttet 28. 6. Daarlige Udsigter for Norges Uafhængighed. C. A. antager, at Preussen er bestukket af Rusland med Løfte om svensk Pommern. Da Baron Hardenberg er af den Mening, at Carl Johan er forhadt af de allierede Magter, opfordres Christian Frederik af C. A. til „med Mod og militære Bedrifter at lede Nordmandens Kræfter til Seir", og opfordres til at sige Morier rent ud, at han vil staa og falde med Norges Sonner. Carl Johan meddeler Benningsen at ville angribe Holsten for at tvinge Danmark til at opfylde Kielertraktaten. Mr. Cooke opfordrer after C. A. til at forlade England, hvortil denne svarer, at England i ham har det bedste Redskab til at bringe det norske Spørgsmaal i Orden. Derpaa en skarp Samtale med Mr. Cooke. Fyrst Hardenberg aftaler med C. A. at træffes hemmelig udenfor London. Hertugen af Sussex viser Interesse for Norge. C. A. begjærer en Samtale med Fyrst Metternich. Den Aall'ske Sendelse afreist fra Norge 3. Juni.

s. 159 22. London 22. 7. C. A. har med Fyrst Metternich en lang og interessant Samtale, der gjengives, om norske Forhold mv. Ligeledes en længere og ligesaa interessant Samtale, der ogsaa gjengives, med Fyrst Hardenberg. Dernæst en Samtale med den franske Envoyé, Grev de la Chastre, der var eller anstillede sig at være aldeles uvidende om al Politik. Baron Hammerstein ønsker at gaa i norsk Tjeneste, hvilket C. A. fraraader. Grev Carl Løvenhjelm gjør i London Fordring paa Kielertraktatens Opfyldelse. Prinsregenten af England udbringer i et Selskab hos sig et „Held for Norge". Velvillig Stemning for Norge i en Middag hos Hertugen af Gloucester. De fangne norske Matroser. De norske Depnterede, Aall, Christie og Rosenkildes Ankomst til Leitb. Om Mr. Moriers Oprigtighed. Om Struve og Konow. Lord Castlereagb vil ikke modtage C A., men denne vil ikke, .lade sig anfegte deraf". Om Mørcks Forslag at sende Krudt mm. til Norge. C. A. foreslaar Rist til sin Eftermand i London. Pengeaffærer.

23. London 26. 7. Om de 3 norske Deputeredes ugjestfri Modtagelse i England. Om de allierede Magters Kommissærer. „Deres Trnsler maa ingen Indflydelse bave i Norge". Tilraader, at Foster og Morier faar en Konference med Neb og Klør.

24. London 26. 7. Privat. Om hvorvidt C. A. bør komme bjem i Anledning af et eventuelt Storting eller tage til Wien. 1 begge Tilfælde maa Gjælden betales, tbi i England tager man intet Hensyn til, at han hefter for den samme Gjæld til den danske Krone.

25. London 21. 8. Om de afsendte Depecher. Om bvad Baron Hardenberg skriver. Pengesager.

26. London 16. 9. Om at Christian Frederik er upasselig. Pengesager. Det norske Statsraads Følgeskrivelse til Christian Frederik med denne Depeche.

27. London 26. 9. Om C. A.s Fortvivlelse i Anledning af Konventionen til Moss. Udtaler sig vidtløftigt „om Norge og dets Skjæbne i Forening med Sverige". Foreslaar, at der ansættes Konservatores, der har at vaage over ethvert svensk Indgreb i den norske Konstitution. Om Trykkefrihed. Bitre Udtalelser om Unionen. Finder, at en Nordmand bør tale Norges Sag ved Kongressen i Wien, hvilken C. A. tror vil opløse sig i Krig eller i Utryghed. Tror, at Norge endnu kan reddes for Nordmsendene og endog for Christian Frederik. C. A. synes, at Vaabenstilstanden med Sverige maa forlænges, til Stormagterne har garanteret Foreningsvilkaarene. Man maa stride mod ethvert Indgreb i Norges Rettigheder, ja ofre Livet derfor. Prinsen af Oranien og Prinsessen af Wales. De norske fangne Sømænd i England. Eist afslaar at afløse C. A. i London. Baron Hardenberg finder, at en Nordmand bør sendes til Wien, selv om Christian Frederik har resigneret. Hertugen af Gloucester haaber, at Norge aldrig maa blive svensk. Pengesager.

28. London 26. 9, sluttet 6. 10. Privat. Tilraader at holde Forhør og s. 160 Krigsret over dem, der beskyldes for Forræderi. Er de skyldige, bør deres Dødsdom uden Betænkning underskrives. Antyder de 5 mistænkte. Tilraader Christian Frederik paa det bestemteste at blive i Norge, til Nationen har besluttet sig. „Trønderen er den egteste af hele Folket". C. A. opkaster det Spørgsmaal, om det kunde gavne, at man i Wien kastede sig i Keiser Alexanders Arme? Pengeaffærer.

29. London 6. 10. C. A. er nedbøiet over, at Christian Frederik vil forlade Norge. Han forklarer, hvorledes han personlig hefter for al den Rug, der er indkjøbt til Norge. Beklager sig over, at Pengeremisserne fremdeles udebliver. C. A. finder, at ifald Stortinget beslutter sig til Foreningen, maa det i Wien sørge for at erbolde de allierede Magters Garanti mod ethvert Brud paa Foreningsvilkaarene. Beslutter Stortinget sig til fortsat Modstand, ønsker C. A. at komme hjem for at dele sine Landsmænds Fare og Ulykke.

[30.]London 7., sluttet 8. 11. Til Norges Statsraad. Sender Daplikat af sin Depeche af-26. 9., sluttet 6.10. Forundrer sig over, at Stortinget har besluttet Foreningen uden at kjende Foreningsvilkaarene. Melder, at han har anholdt den russiske Ambassadør i London om at interessere sig for Ruslands Garanti af Foreningsvilkaarenes Opfyldelse mv. Ambassadøren finder, at det norske Statsraad burde henvende sig derom til de allierede Magter, og lover at nævne dette i sin Rapport til det russiske Hof. C A. melder endvidere, at han har tilskrevet Grev Razoumowsky for at formaa denne til at paavirke Udenrigsministeren, Grev Nesselrode, i saa Henseende, og at han har tilskrevet Fyrsterne Metternich og Hardenberg samt Grev Bernstorff i Wien om samme Sag. Vansittart raader C. A. at henvende sig til Lord Bathurst for at erholde den engelske Regjerings Mellemkomst i Hensigt at faa den norske Armes Afvæbning og Nordmændenes Edsaflæggelse udsat. Anholder Statsraadet om at faa Rede paa, hvad der er foregaaet i Norge. Minder om Remisserne. Sender Statsraadet en Afskrift af sit Brev, dateret 5. 11., til Lord Bathurst.

31. London 24. 11. Om Umuligheden af at sende Baron Hardenberg til London. C A. ønsker at kunne træffe Christian Frederik og mundtlig overlægge, hvad der ikke kan omhandles skriftlig.

32. London S. D. Sender Afskrift af de fire sidste Depecher og Breve. Kritik over den Christianiensiske Tænkemaade og over de med Sverige sluttede Overenskomster. Bebreider Christian Frederik, at han forpligtede sig til at forlade Norge, førend Stortinget havde erklæret, at det frafaldt Norges Uafhængighed, og at han indlod sig paa hemmelige Konventioner. Raader Christian Frederik til at sky Kjøbenhavn. Om C. A.s personlige Forhold til den nye Tingenes Tilstand i Norge og om hans Plan at blive Amtmand i Laurvig, der endnu tilhørte Frederik VI., eller at blive den, der ledede Pengeopgjøret mellem Danmark og Sverige. Tilraader forresten, at Kongen af Danmark sælger Laurvig. s. 161 Om at sælge Eidsvold Verk. Rygter om, at Frederik VI. Skulde blive Konge i et udvidet Hannover, mod at Danmark skulde tilfalde England. Ræsonnement herover. Det norske Statsraads Taushed om Kornpengene. Christian Frederiks Portræt med Eidsvold i Baggrunden.

[33.] London 30. 11. Til Norges Statsraad. Erkjender at have faaet Statraadets Skrivelse af 5. Novbr., hvori meddeles, at C. A.s Sendelse maa ansees tilendebragt, men oplyser. at saalænge den indkjøbte Rug ikke er betalt, er han bindret i at reise hjem. Meddeler, at han hos Skatkammerkansleren har beklaget sig over den ubillige Told paa norske Trævarer. Anholder Statsraadet om en Afskrift af Foreningsakten, af Norges Konstitution og af de Forandringer. denne bar undergaaet ved Foreningen med Sverige.

34. London 5. 12. Betragtninger i Anledning af Christian Frederiks Afreise fra Norge. Sender Prinsen en Gjenpart af en Skrivelse, dateret 5. Novbr., som C. A. har faaet fra det norske Statsraad. C. A. haaber fremdeles paa, at Wienerkongressen kan afsætte Carl Johan og indssette Christian Frederik. Meddeler, at han fra Norge har faaet 1000 Lstrl. i Afdrag paa de 5200 Lstrl., han hefter for. Fortæller om sit sparsommelige Liv i London.

Som Bilag med ovennævnte Skrivelse følger et Brev, dateret:

[35.] Christiania 5. 11. fra det norske Statsraad om Kongevalget 4. Novbr. C. A. anmodes om at komme hjem.

36. London 15. 12. Sender Prøvetryk paa Christian Frederiks Portræt med Eidsvold i Baggrunden.

37. London s. Dato. Om at lade sig naturalisere som dansk eller som engelsk Undersaat for at undgaa Eden til Sverige. Om at hans Son vistnok vil tage Eden.

38. London 27. 12. Om en Samtale med Hertugen af Gloucester og om at C. A. vil tage Afsked som norsk Statsraad. Amtmandskabet i Laurvig. Om Christian Frederiks Giftermaalsplaner.

39. London 31. 12. Meddeler et Brev fra Baron Eehausen, hvori C. A. opfordres til at aflægge Ed til det nye Dynasti. C. A.s undvigende Svar. Om Familiesager og om C. A.s private Planer. Beklager, at Diplomaten Rist ikke vilde afløse ham i London.

Desuden:

[40.]Nøgle til Christian Frederik og Carsten Ankers Chiferskrift.

[41.] Prøve paa deune Skrift.