Danmarks Breve

Forord. Christian Frederiks og hans ...

s. * Forord.

Christian Frederiks og hans Sendebud i London Carsten Ankers Brevveksling, der opbevares i det kongelig danske Rigsarkiv, er visselig af stor Interesse for norske, svenske og danske Læsere. Især gjælder dette Aaret 1814, hvorfor Korrespondancen fra det Aar her er gjengivet ordret.

Den øvrige Brevveksling fra Tiden før og efter det nævnte Aar er her meddelt dels ordret, dels i Uddrag og dels — for at hindre Gjentagelser og for at formindske Arbeidets Størrelse — i Beferat. De Udtryk, hvori Kronprins Carl Johan af og til omtales i Brevene, bar været skurrende nok at hidsætte. Men da det dengang laa i Christian Frederiks Politik at ønske bin mægtige Personlighed fjernet fra Skuepladsen, maaske i Haab om isaafald at kunne forene de tre skandinaviske Bigers Kroner paa sit eget Hoved, maa hine Udtryk kun blive at betragte som Udslag af en midlertidig politisk Stemning mod den Fyrste, der vistnok i Januar 1814 optraadte sorn Erobrer, men som i November s. A. var den milde Porsoner mellem de to unværende Broderfolk.

Enkelte af de gjengivne Skrivelser er, iallefald delvis, trykt i Professor Dr. Y. Nielsens Verk, „Bidrag til Norges Historie 1814", 2. Del, Chr.a 1886, tils. ca. 26 trykte Sider. I Aalls Erindringer staar Christian Frederiks Instruks for Carsten Anker, ca. 4 Sider.

Med Hensyn til den i Bogen benyttede Betskrivning, vilde maaske flere af de ærede Læsere have foretrukket, at den gamle Form var bibeholdt. Men naar Undertegnede har valgt at iføre de foreliggende Skrivelser en noget modernere Dragt, da er det, fordi Størsteparten af det læsende Publi- s. * kum formentlig foretrsekker denne for den oprindelige, der imellem. Kan trætte ved sin uvante Bogstavering. Den eiendommelige Duft „fra gamle Dage" vil alligevel fuldt ud være tilstede gjennem de for hin Tid særegne Ord, Former og Vendinger.

Den høit ansete Forfatter, afdøde Rigsarkivar A. D. Jørgensen, har i sit store Verk: „Peter Schumacher Griffenfeld", gjort ligesaa.

Flere af Carsten Ankers Depecher foreligger i det danske Bigsarkiv i Duplikat, enkelte af dem i Triplikat. Naar man sammenligner disse, vil man hist og her kunne finde nogle ubetydelige Redaktionsforandringer, der dog ingen Indflydelse har paa Indholdet.

For den værdifulde Hjælp, Hr. Direktør Ch. Delgobe har ydet ved at gjennemse de Afsnit, der er skrevet paa fremmede Sprog og min Oversættelse deraf, frembærer jeg herved min bedste Tak.

Professor J. E. Sars' Udtalelser om Verket tillader jeg mig herved med Professorens Tilladelse at gjengive ordret:

„Jeg har," skriver Professoren, „havt Leilighed til at gjennemgaa en af Hr. Oberstlieutenant m. m. C. J. Anker istandbragt Samling Afskrifter og Uddrag af en Brevveksling mellem Kristian Frederik og Carsten Anker, væsentlig fra Aaret 1814, tilsammen flere hundrede Nummere, hvortil Originalerne bevares i det danske Rigsarkiv.

Jeg skulde anse det for overmaade ønskeligt, at denne Samling snarest muligt og videst muligt kunde bli gjort tilgjængelig for vort læsende Publikum. Den indeholder nemlig mange særdeles værdifulde Bidrag til Norges Historie i 1814, hvorved der kastes nyt Lys over Tilstande og Personer i dette Merkeaar.

Jeg holder mig for overbevist om, at denne Samling af Aktstykker vil, naar den bliver publiceret, modtages med Taknemmelighed af enhver, som interesserer sig for vor Historie, og at den vil virke til at styrke Nationalfølelsen ved de nye Beviser, den gir for, at Friheds- og Selvstændighedsverket i 1814 ikke kom saa helt udefra, som man ofte har forestillet sig, men at det var længe forberedt i fremragende Nordmænds Tanke og Sind.

Særlig vil jeg fremhæve det smukke, tiltalende Billede, vi faar af Carsten Anker, en Mand, som hidtil kan har været lidet kjendt eller endog aldeles miskjendt. Han fremtræder for os gjennem denne Brevveksling som en Mand, besjælet med den varmeste Fædrelandskjærlighed og udrustet med en Virkelyst og en Energi, som maa synes ligefrem beundringsværdig.

Kristiania 15. Novbr. 1900.

J. E. Sars,
Professor.

s. * Skolebestyrer Otto Anderssen udtaler sig saaledes:

„Jeg har med den største interesse gjort mig bekjendt med Deres samling af Christian Frederiks og Carsten Ankers brevveksling. Det er min overbevisning, at det ikke alene er af historisk interesse, at denne brevveksling bliver udgivet, men at den ikke kan undlade at vække de bedste og ædleste følelser for vort fædreland og dets kamp i 1814.

Kristiania 17. 9. 1900.

Otto Anderssen.“

Rigsarkivar Jørgensen bar bl. a. skrevet følgende:

„At det, som De mener, skulde blive vanskeligt at finde en forlægger til brevskiftet mellem Christian Frederik og Karsten Anker kan jeg ikke tro, da dette materiale jo må være af stor betydning.

Nu, da så meget kommer frem om hint merkelige års tildragelser, måtte vel ogsaa dette fortjene at se lyset, for at et endeligt, klart overblik kan vindes om alle forudsætninger for forliget i Moss og unionen.

København d. 10. 6. 1895.

A. D. Jørgensen.

For at formindske Antallet af Noter under Teksten er der om en Flerhed af de i Bogen nævnte Personer i Personregistret tilføiet en Del Oplysninger. Deres Navne er bogstaveret saaledes, som man ved eller tør antage, at de selv har skrevet dem uden Hensyn til, hvorledes Navnene er skrevet i Teksten.

Tilsidst tillader jeg mig at udtale et Ønske om, at denne Bog maa blive læst af Norges Ungdom. Dens Titel frister maaske ikke, men dens Indhold forhaabentlig desto mere. Gjennem dette luer der nemlig fra de to omhandlede Mænd en fædrelandsk og offervillig Aand, der maa varme og styrke enhver norsk, den unge ikke mindst.

Norges Fremtid ligger jo i Ungdommens Haand. Vor Ungdom har baade en ærefuld Arv at løfte og et stort Ansvar at indfri. Men Kjærligheden til Fædrelandet vil give Styrke og Enighed. Gjennem den vil alt, hvad der tjener til Landets Fremskridt, lykkes. Der maa Udholdenhed til, baaret af Begeistring. Den sidste vil Norges ædle Mødre og kjække Døtre bringe tilveie.

De af os, der er gamle, nærer et brændende Ønske og Haab om, at Norges Ungdom med ubøielig Kraft, men tillige med Selvbeherskelse og s. * Alsind trofast vil arbeide til det store Maal: At berede Fædrelandet en serefuld Fremtid ved altid at hævde dets nationale Selvstændighed.

Som et Slags Motto til Bogen vil jeg anføre følgende berlige Ord af Runeberg:

„Ett land, ett fosterland vi fått;
Hvad fins på jorden mera värdt
Att hållas dyrt och kärt?"

idet jeg vover at udtale et Ønske ona, at enbver norsk: Kvinde og Mand, yil indriste disse Runer i sit Hjerte og — leve derefter.

Christiania i Oktober 1901.

C. J. Anker.